Kong Abdullah II af Jordan foreslog i 2010 oprettelsen af World Interfaith Harmony Week (Interfaith-uge) på FNs generalforsamling, ideen blev enstemmigt vedtaget af FN.
Interfaith-ugen har til formål at fremme tolerance, forståelse, respekt og bro-bygning mellem religioner. Interfaith-ugen finder også sted i Danmark hvert år.
I år var der blandt åbent hus-arrangement i Imam Ali Moskéen – den første shiitiske moské i Danmark, beliggende i Københavns Nordvestkvarter. I 2009 advarede professor Mehdi Mozzafari med iransk baggrund Københavns Kommune mod at godkende den iransk finansieret moské, skrev DR Nyheder.
Ifølge moskéens program ved årets Interfaith-uge kunne der også købes bøger.

’Zionisme og nazisme: problemerne for det fredelige samliv’ er en af de bøger der sælges i moskéen.

Jesper Gisli er chefredaktør på Hovedstaden Mediehus og har skrevet lederen: Nørrebro, vi skal gøre det vi prædiker i Nørrebro & Nordvest Bladet.
-Kære Nørrebro, vi skal gøre dét, vi prædiker. Når vi prædiker tolerance og rummelighed og plads til alle, så skal vi også gøre det og være det. Hver gang og ikke kun over for dem, vi kan lide. Det kan vi sagtens gøre bedre, bekræfter reaktionerne på dette tema. Det kan jo ikke nytte noget at vi siger ét, men gør noget andet. Som for at tage et andet eksempel; når man i forbindelse med FN’s Interfaith-uge, ved åbent hus-arrangementet i Imam Ali Moskéen forrige lørdag, taler og prædiker om tolerance, mangfoldighed og sameksistens, og samtidig har en bog som denne blandt litteraturen i den lokale moské. En bog med titlen ‘Zionisme og nazisme: problemerne for det fredelige samliv (med de andre/øvrigheden)’, og med hagekors og Davidstjerne og marcherende nazister i baggrunden, sidestiller nazister og jøder/zionister. Er det noget, der gøder jorden for den prædikede fred, sameksistens og rummelighed for dem, der læser bogen, og bagefter går ud på den lokale asfalt og skal forestille sig at være tolerante og rummelige? Nej, vel… Det går jo ikke, skriver Jesper Gisli.
Interfaith-ugen går ud på at bygge bro mellem religioner – hvordan kan moskéen på den ene side prædike fred og sameksistens mellem mennesker og samtidigt sælge bøger som sammenligner zionisme med nazisme?