80 år efter oktober 43: – Fiskekutteren i Dragør blev min redning

MIFF har skrevet flere artikler om de danske jøders historie og antisemitisme i Danmark. Til trods for at antisemitismen igen og igen viser sit grimme ansigt, fik Danmark først en handleplan mod jødehad primo 2022.

MIFF har også arrangeret foredrag om de danske jøders redning i oktober 43 og foredrag i forbindelse med 400 års jødisk liv i Danmark i 2022.

I nat er det 80 år siden de danske jøder blev reddet til Sverige under Anden Verdenskrig. I den forbindelse vil redningen blive mindet i arrangementer sammen mindet om de danske jøder, der ikke blev reddet. De seneste år har der også været mere fokus på, at fortælle historien om de gemte jødiske børn. Statistiken viser, at over 10% af de jødiske forældre valgte at lade deres børn blive i Danmark inden flugten til Sverige fra nazisternes jødeaktion.

Et af de jødiske børn, der flygtede sammen med sine forældre over sundet til Sverige, var den københavnske lokal politiker, Finn Rudaizky (DF).

Her fortæller Rudaizky sin flugt-historie i 24NYT:

Historien er fortalt før, men i disse oktober-dage, 80 året for nazister og nogle danske landsforræderes jagt på danske jøder, kan den historiske begivenhed sikkert godt tåle at blive gentaget.

Jeg var kun 18 måneder gammel, da jeg oktober 1943 på Dragør Havn, sammen med min mor, far og storesøster blev hjulpet om bord på en Dragør fiskekutter, for i hemmelighed, at blive sejlet til Sverige og væk fra 2. Verdenskrigs jødeforfølgelser.

Af frygt for nazi-patruljers kontrol på vandet, fik jeg et sovemiddel. Så var barnegråd elimineret. Dragør og Tårbæk er i mit liv blevet steder, som jeg holder utroligt meget af. At blive sejlet af en fisker og hans kutter fra Dragør, var en livsfarlig gerning af fiskeren. Men, andre modige borgere i Dragør hjalp jo også.

Eksemplet er enestående fra datidens Europa, hvor mange landes befolkninger lukkede øjnene, da jødeforfølgelserne satte ind. Vores lille familie blev sejlet til Linhamn i Sverige. Dog ikke uden problemer. Motoren sagde stop undervejs, men efter mange timer i vandet, lykkedes det at få båden til Sverige. Mindestenen i Dragør Havn, blev opsat efter forslag fra den daværende Dragør-borgmester, Asger Larsen. Inskriptionen hylder dem som “bare” redder en enkelt person for rent faktisk, at redde hele menneskeheden. Kun i Albanien og i Bulgarien kom man på højde med den danske befolknings indsats.

Når Tårbæk er blevet et elsket sted for mig, så skyldes det, at drosche/taxa vognmand Sven Severin fra Arresøgade på Nørrebro, midt i spærretiden, kørte min familie til Pension Fønns i Tårbæk. Det skete fra vores lejlighed Guldbergsgade 101. Vi havde fået advarslen om at nazisterne var på vej for at hente os.

Den nat vi boede på pensionatet i Tårbæk kom nazisterne med støvletramp og stor transportbil. Vi blev ikke opdaget, men det gjorde to 95 årige jødiske damer. De blev “transporteret” væk som en sæk kartofler. Bestemmelsesstedet var de uhyggelige KZ-dødslejre. Den ene dame døde på den store nazi-kuldamber fra Langelinie, mens den anden dame døde i KZ-lejren i Theresienstadt. Uforståeligt med al den ondskab. Hvad pokker skulle nazisterne og deres stikkere dog med to syge, ældre damer ?

Tak til de mange danske borgere. Tak til Dragør, fiskekutter, Tårbæk, vognmand Sven Severin og hans hustru Ragnhild, tak til de mange som selv satte livet på spil for at redde danske medborgere. Det er vigtigt, at historien fortælles videre til kommende generationer. De gode minder står for mig som et livskraftigt lys i en verden fra en ellers så trist tid.
Fiskekutter i Dragør blev min redning.