Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Gidsler så ikke dagslys i otte måneder

Liri, Karina, Daniella og Naama blev holdt fanget i Gaza i mere end 470 dage. For få dage siden blev de frigivet efter Israel løslod flere terrorister. Her ses pigerne på propaganda-scenen, omgivet af bevæbnede terrorister. Læg mærke til Hamas-budskaberne i baggrunden. Foto: Flash90, 25. Januar, 2025
Flere gidsler fik i længere perioder ingen mad og stort set ingen lægehjælp, selvom flere af dem, ligesom danske Itzik, var blevet såret af terroristerne, der havde kindappet dem under massakren.

Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. I løbet af få timer blev 1.200 babyer, børn, kvinder, gravide, syge, handicappede, ældre og mænd myrdet med ubeskrivelig brutalitet, da flere tusind bevæbnede terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej. Terroristerne live streamede på sociale medier, hvordan de myrdede, sårede, masse voldtog og kidnappede israelske og udenlandske statsborgere. Hamas havde planlagt massakren i 10 år og begik den i samarbejde med flere UNRWA-ansatte og terrorgrupper, inkl. en med danske skattekroner i lommen

Hvor meget er et gidsel værd? Terroristerne kidnappede omkring 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd til Gaza. Hamas havde lovet terroristerne en dusør på 70.000 kr for hvert gidsel.

Dansk-israelske Itzik venter stadig på at komme hjemterroristerne skød 69-årige Itzik i hånden. Han nåede at ringe til sin bror, der forsøgte at hjælpe ham over telefonen. Itzik kæmpede for at låse døren til sit sikre rum, men terroristerne nåede at fange ham. Han nåede at sige til sin bror: – Danny, det er slut nu.

Israel vil gøre alt for at redde gidslerne, siden massakren har Israel kæmpet for at redde gidslerne hjem. Ultimo 2023 gik Hamas med til at frigive få gidsler mod at Israel løslod flere hundrede dømte terrorister. Siden har Israel forgæves forsøgt at få en ny gidsel aftale på plads. I mellemtiden har Israels forsvarshær (IDF) fundet flere myrdede gidsler i Gaza. IDF har også udført flere farlige redningsoperationer for at få levende og myrdede gidsler hjem.

Israel løslader 734 dømte terrorister i bytte for 33 gidsler, i forbindelse med den seneste indgået gidsel aftale, vil Israel igen løslade hundredevis af dømte terrorister, inkl. 200 terrorister med israelske liv på samvittigheden, for at redde et lille antal gidsler. Læs også: Med dine skattekroner har de palæstinensiske myndigheder udbetalt 997 millioner kr til terroristerne og gjort yderligere 316 terrorister til millionærer.

Ingen bad, dagslys eller frisk luft, flere gidsler havde ikke adgang til bad eller andre sanitære nødvendigheder. Flere af de gidsler, der blev frigivet under den seneste gidsel aftale, blev holdt fanget i isolation i Hamas’ underjordiske terror tunneler i otte måneder uden dagslys eller frisk luft, skriver Ha’aretz.

Siden 19. januar har terrorgruppen Hamas frigivet 7 israelske kvinder. Hamas var arkitekten bag massakren mod Israel og har kontrolleret Gaza siden deres blodige kup mod Fatah i 2007. Hamas gik kun med til at frigive gidslerne, efter at Israel løslod 290 dømte terrorister, flere af terroristerne har israelske liv på samvittigheden.

I alt er Israel gået med til at løslade over 1900 dømte terrorister for at redde 33 gidsler, men nu tyder alt på, at kun 25 ud af de 33 gidsler er i live efter omkring 480 dages fangenskab i Gaza.

Fanget i isolation i underjordiske tunneler, Avi Bano, der er israelsk militærlæge og modtog de frigivne gidsler, fortæller hvad de blev udsat for under deres fangenskab: – Nogle af gidslerne har fortalt, at de igennem flere måneder blev holdt fanget i underjordiske tunneler, heraf flere i isolation. De frigivne gidsler, der ikke blev holdt fanget i isolation, har klaret det lidt bedre end dem, der blev holdt fanget uden menneskelig kontakt. 

De frigivne gidsler blev først undersøgt af læger i Israels forsvarshær og derefter overført til israelske hospitaler.

Ingen mad eller lægehjælp, frigivne gidsler har fortalt at terroristerne gav dem bedre mad, lod dem gå i bad og skifte tøj i dagene op til deres frigivelse. Sådan så virkeligheden ellers ikke ud for gidslerne, der blev udsat for brutal behandling af deres fangevogter. I august 2024, blev israelsk-beduinske Qaid reddet ud af Gaza af IDF. Han så en 86-årig israelsk mand dø en langsom og pinefuld død af sult og manglende medicin. Qaid udtalte: – Gidslerne er både israelske jøder- og arabere. De har alle sammen familier, der venter på dem. De har også brug for at mærke den samme glæde, som vi mærker nu. Derfor håber og beder jeg til, at de vil vende hjem. Jeg ønsker ikke for nogen, at de vil blive udsat for det, som jeg gik igennem i Gaza.

Flere gidsler fik i længere perioder ingen mad og stort set ingen lægehjælp, selvom flere af dem, ligesom danske Itzik, var blevet såret af terroristerne, der havde kindappet dem under massakren.

Holdt som slaver, flere af gidslerne blev tvunget til at være slaver for deres fangevogtere. De blev tvunget til at lave mad for dem og rengøre deres toiletter. Gidsler, der ikke blev holdt fanget i isolation, måtte ikke græde eller holde hinanden i hånden.

Har brug for at få ro, af hensyn til gidslernes behov for privatliv vil Israel ikke gå offentligt ud med information om, hvorvidt nogen af ​​gidslerne er blevet udsat for tortur eller misbrug.

Amit kæmpede mod terroristerne
, klippet af hvordan den israelske kvinde kæmpede mod terroristerne, mens de slæbte hende ind i Gaza, gik verden rundt. Uden sin viden blev hun symbolet på israelsk modstandskraft. Ultimo 2023 var hun blandt de heldige gidsler, der blev frigivet i bytte for dømte terrorister. Allerede primo 2024, valgte Amit at fortælle verden om den fysiske, psykiske og seksuelle tortur, som hendes fangevogter havde udsat hende for: – Han kom hen til mig og satte sin pistol for panden af mig. Herefter satte han mig på kanten af ​​badet. Jeg klemte mine ben sammen og gjorde modstand. Han begyndte at slå mig og satte sin pistol mod mit ansigt. Herefter slæbte han mig ind i soveværelset.

Primo 2024, udtalte FN udsending: – Israelere blev voldtaget og udsat for seksuel tortur under 7. oktober-massakren.

Det vides ikke, hvor mange gidsler der fortsat er i live i Gaza. Det vides heller ikke om Hamas vil gå med til at frigive flere gidsler.

I mellemtiden kæmper Israel for at få alle gidslerne hjem – uanset om de er i live eller ej. 

Her ses en af de underjordiske Hamas terrortunneler i Gaza, hvor flere gidsler blev holdt fanget.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem