Derudover venter Israel også på at få en rapport om tilstanden hos 26 andre gidsler, skriver Yediot Ahronot.
Israel står overfor nogle meget svære dilemmaer – hvad kan/bør Israel gøre, hvis Hamas vender tilbage til at bruge psykologisk terror?
I dag forventes terrorgruppen Hamas, der har kontrolleret Gaza siden 2007 og i samarbejde med UNRWA-ansatte og flere terrorgrupper (inkl. en terrorgruppe med danske skattekroner i lommen), begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust, at offentliggøre en liste over fire kvindelige gidsler, der forventes at blive frigivet.
Forhåbentligt vil terrorgruppen frigive de fire kvinder i morgen. Jf. våbenhvileaftalen indgået for få dage siden, skal Hamas også videregive information om, hvordan de 26 tilbageværende gidsler, der fortsat holdes fanget i Gaza, har det.
Hvor meget er et gidsel værd? Terroristerne kidnappede omkring 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd til Gaza. Hamas havde lovet terroristerne en dusør på 70.000 kr for hvert gidsel.
Hvor mange gidsler er i live? Ifølge israelske embedsmænd er 8 gidsler ikke længere i live. Når Hamas har givet Israel listen, vil man hurtigst muligt verificerer, hvorvidt oplysningerne fra terrorgruppen stemmer overens med de oplysninger som Israel har fra efterretningstjenesterne. Israel vil gøre alt for at undgå, at terrorgruppen vil fortsætte sin psykologiske terror taktik.
Hvad kan Israel gøre hvis gidslerne ikke er på listen? En af de gidsler som Israel forventer vil være på listen er 29-årige Arbel Yahud. Ultimo 2023 gik Israel med til at løslade hundredvis af dømte terrorister mod at få nogle få gidsler hjem. Her misbrugte Hamas våbenhvilen og undlod at frigive mødrene med deres børn. Hamas påstod, at alle de kvindelige gidsler var døde. En højtstående israelsk embedsmand fortæller, at beslutningstagerne stod over for et grusomt dilemma.
Vil baby Kfir blive frigivet? Under 7. oktober-massakren, gik grusomme klip med lille Kfir, hans 4-årige storebror, deres mor og far verden rundt. Hele familien blev kidnappet af de bevæbnede terrorister og i 2023 påstod Hamas at mor og børn var døde, men det er aldrig blevet bekræftet af Israel.
Liri Albag, Naama Levi, Agam Berger, Daniel Gilboa og Karina Ariev er også blandt de gidsler, der muligvis vil blive frigivet.
Vil danske Itzik blive frigivet? mens de danske myndigheder, politikere og medier ikke har haft fokus på at tale danske Itzik Elgarats sag, har MIFF løbende forsøgt at gøre opmærksom på, at han var blandt de 250 børn, kvinder, ældre og mænd, der blev kidnappet til Gaza under 7. oktober-massakren. Terroristerne skød 69-årige Itzik i hånden. Han nåede at ringe til sin bror, der forsøgte at hjælpe ham over telefonen. Itzik kæmpede for at låse døren til sit sikre rum, men terroristerne nåede at få fange ham. Itzik sagde til sin bror, “Danny, det er slut nu”. Terroristerne kidnappede og myrdede Itziks svoger. I forbindelse med den igangværende våbenhvile, talte Itziks bror med TV2. Her sagde Daniel Elgarat: – Vi ved ikke, om han er i live eller ej. Vi prøver at få fat i information fra regeringen og andre, men vi ved ikke noget om hans tilstand.
Gidslernes familier er ved at gå op i limningen, familierne har ventet i 15 måneder på at få deres kære hjem og bekymringen fylder mere og mere. Familierne frygter, at noget vil gå galt og gidslerne ikke vil blive frigivet. Vicky Cohen har oplevet enhver mors værste mareridt, hendes søn blev kidnappet under massakren. Vicky fortæller: – Ingen må blive efterladt, alle gidslerne skal hjem. Vi vil ikke hvile, før alle gidslerne frigives.
Ella Ben Ami var heldig, ultimo 2023, blev hun frigivet fra Gaza. Men hendes far er fortsat kidnappet. Ella fortæller: Jeg er så bange for at aftalen ikke vil blive gennemført og at min far ikke vil komme hjem. Jeg tør ikke tænke på, hvis vi ikke får alle gidslerne hjem. Det har taget os så lang tid at få aftalen på plads. Alle familierne har brugt for at få deres kære hjem.
Ella er psykisk ødelagt, ,men turde ikke tale om massakren. Hun fortæller: – Jeg var bange for at åbne op om det, der skete, af frygt for at jeg ikke ville kunne håndtere det. For nogle dage siden mødtes jeg med en professionel, som fortalte mig, at når min far kommer hjem, ville vi kunne vende tilbage til livet.