Hollandsk handelsforbud mod Israel har ramt drusere, palæstinensere og kristne klostre og udløst diplomatisk krise
Den nye hollandske forordning forbyder alt lige fra erhvervsimport til privat besiddelse af varer, der stammer fra Judæa og Samaria (Vestbredden), Østjerusalem og Golanhøjderne. Det er nu lagt fuldstændigt over på importører og rejsende selv at bevise varernes nøjagtige oprindelse. Kontrollen i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam er allerede blevet så omfattende og nærgående, at Israels udenrigsministerium har udstedt en officiel rejse advarsel, skriver Israel Hayom.
Hollænderne håndhæver reglerne via to lister: En decideret sortliste med totalforbud og en sekundær liste over postnumre, der kræver skærpet toldkontrol. Men fordi myndighederne i Haag i praksis har kopieret EU’s postnummersystem uden at skele til de faktiske forhold på jorden, rammer sanktionerne nu helt skævt.
Storbyer og arabiske kvarterer på sortlisten
Det geografiske tunnelsyn rammer blandt andet storbyen Modi’in-Maccabim-Reut. Dele af byen krydser den gamle grønne linje, og derfor er hele området nu sat på listen over postnumre, der kræver særlig toldkontrol. Nabobyerne Lapid, Shilat og Kfar Ruth er blevet placeret direkte under det totale handelsforbud.
Værst ser det ud i Jerusalem. Holland betragter alt på den anden side af 1967-linjerne som Østjerusalem og har blacklistet hele rækker af det israelske postvæsens postnumre. Det betyder, at veletablerede kvarterer under israelsk suverænitet, såsom Pisgat Ze’ev, Ramot, Gilo, Har Homa og French Hill, nu er boykottet. Det samme gælder det hebraiske universitet (Hebrew University) og Hadassah-hospitalet på Mount Scopus, selvom områderne de jure var en del af Israel før 1967.
Konsekvensen er, at også alle arabiske og palæstinensiske indbyggere i Østjerusalem er omfattet af de hollandske sanktioner.
Drusiske æbler og tavse munke ramt af forbud
Den hollandske boykot rammer også ikke-jødiske mindretal på Golanhøjderne. De drusiske og alawitiske byer Majdal Shams, Buq’ata, Mas’ade og Ein Qiniyye samt den delte grænseby Ghajar er alle havnet på den sorte liste. Det betyder, at landbrugsprodukter som æbler og oliven fra de arabiske producenter nu er ulovlige at importere til Holland.
Selv projekter, der arbejder for forsoning, er fanget i det bureaukratiske net. Den jødisk-arabiske fællesby Neve Shalom, der blev grundlagt specifikt for at fremme sameksistens, ligger på den grønne linje og er nu underlagt skærpet toldkontrol.
Det berømte Latrun-kloster, som tilhører den katolske Trappist-orden – hvor munkene lever under et tavshedsløfte – skal ligeledes have undersøgt sine varer. Klostrets produktion af vin og olie er dermed sat under administration sammen med lokalsamfundene Nof Ayalon og Sha’alvim i Ayalon-dalen.
Diplomatisk koldluft og amerikansk kritik
De hollandske sanktioner har ført til en omgående diplomatisk modreaktion i Jerusalem. Israels udenrigsminister har som konsekvens frataget de hollandske diplomater, der arbejder op mod de plæstinensiske myndigheder (PA) i Ramallah, deres diplomatiske status og immunitet. Samtidig mødes de nye krav om omfattende dokumentation af forsyningskæder med stor frustration hos israelske eksportører.
Sagen har også vakt opsigt i USA. Den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, har reageret skarpt på det hollandske tiltag i et opslag på det sociale medie X:
“Der var nogle mennesker fra Holland i vores kirke i morges [søndag], som flyver tilbage i morgen og er nødt til at tjekke deres souvenirs for at sikre sig, at de ikke er fra Judæa og Samaria, [da det kan medføre] en mulig fængselsstraf på seks år. Et julekrybbespil fra Betlehem kan sende dig i fængsel! Sindssygt!”
