Om morgenen den 30. september forsøgte andenpiloten på et passagerfly på vej fra Dubai til Tel Aviv at styrte flyet. Mændene, som det lykkedes at forhindre tragedien, bliver nu hyldet som helte i Israel.
Den indiske flykaptajn
Den første helt er den indiske flykaptajn Smit Machchhar. Han skal være blevet angrebet med kniv eller økse af sin andenpilot, men nåede «med sine sidste kræfter» at åbne døren til cockpittet, så passagerer og kabinepersonale kunne trænge ind og standse andenpiloten
– Han reddede livet på 174 mennesker, skriver Israels premierminister Benjamin Netanyahu. De allerfleste passagerer på flyet var israelske statsborgere. Indiens premierminister Narendra Modi hylder også Machchhar som en «helt».
Tilstanden for Machhar opgives at være stabil. Han modtager lægehjælp i Saudi-Arabien.
De israelske helte
Efter at Machchhar fik åbnet døren til cockpittet, var det særligt tre israelere, der viste heltemod. Yaniv Hayoun, Tzvika Manes og Asaf Rajuan trængte ind i cockpittet og fik kontrol over angriberen. VVS-montøren Hayoun nåede også at forhindre flyet i at styrte.
– Jeg trak styrepinden tilbage og standsede dykket. Det er godt, jeg har set «Air Crash Investigation», siger den israelske helt.
Herzog vil også give en medalje til doktor Shota Musayev, som ydede livreddende hjælp til den alvorligt tilskadekomne flykaptajn.
– Den hurtige indsats fra passagererne og kabinepersonalet gjorde, at vi undgik en stor katastrofe, siger Israels præsident. Det var Tali Manes, hustruen til Tzvika Manes, som først gjorde de andre passagerer opmærksomme på, at noget ud over det sædvanlige var ved at ske i cockpittet.
Herzog udtrykker stor taknemmelighed over for både israelerne og den indiske flykaptajn.
Se klip her af israelske Yaniv, der var med til at redde de 174 passagerer:
Takket være de israelske passagerer og den indiske flykaptajn blev 174 liv reddet✈️🇮🇱🇮🇳♥️#israel #india #flydubai #terror https://t.co/w9pOJJSK3t
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) October 1, 2026
Her modtages Yaniv af premiereminister Netanyahu:
Israelske Yaniv var med til at redde 174 passagerer✈️#israel #flydubai #terror https://t.co/S7V8NeP96c
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) October 1, 2026







