Israel vil aldrig komme sig over 7. oktober-massakren, der er den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Siden massakren er Israel også blevet udsat for en massiv global propagandakrig, der udspiller sig på flere fronter, inkl. Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Som MIFF skrev i går, har ICC ignoreret Israels rigsadvokat Gali Baharav-Miara og statsadvokat Amit Aisman, der allerede i maj slog fast, at ICC og ICC-anklager Karim Khans krav om at der udstedes arrestordre mod premierminister Benjamin Netanyahu og daværende forsvarsminister Yoav Gallant er grundløs.
Jf. ICC’s charter og regler, må ICC ikke retsforfølge personer fra lande med uafhængige domstole, der kan og vil føre retssager om påståede forbrydelser, med forbindelse til domstolen. På den baggrund påpegede Baharav-Miara og Aisman, at ICC’s anmodning om at udstede arrestordre mod Israels premierminister og forsvarsminister er grundløs.
Alligevel meddelte ICC i går, at de har udstedt arrestordrer mod premierminister Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Gallant.
Arrestordre mod død Hamas-leder
ICC har også udstedt en arrestordre mod den afdøde Hamas-leder Mohammed Deif. Han blev bekræftet dræbt i Gaza tilbage i august. Men ifølge ICC kan de hverken be- eller afkræfte, at han er dræbt. ICC har derimod afsluttet deres efterforskning af Hamas-leder Yahya Sinwar, der var arkitekten bag 7. oktober-massakren mod Israel, samt Hamas-leder Ismail Haniyeh, der begge er dræbt.
Netanyahu fordømmer ICC
Premierminister Netanyahu fordømmer ICC’s beslutning om at udstede arrestordre mod ham og tidligere forsvarsminister Gallant. Netanyahu beskriver ICC’s beslutning som en “sort dag i nationernes historie”.
Netanyahu kritiserer også ICC for deres “moralske fiasko”, der underminerer demokratiernes universelle ret til at forsvare sig mod “morderisk terror”.
Premierminister Netanyahu tilføjede, at “Det er en moralsk fallit, der krænker demokratiernes naturlige ret til at forsvare sig. Derfor er ICC blevet menneskehedens fjende.”
Netanyahu understregede også at ICC’s beslutning har “antisemitiske” undertoner er et forsøg på at afskrække Israel fra at udøve sin legitime ret til at forsvare sig mod krig og terror. Netanyahu pegede også på paradokset i CC-anklagerne mod Israel og tilføjede, at “97 % af Gazas indbyggere, takket være Israels indsats, er blevet vaccineret mod polio”. Netanyahu understregede at alene den statistik underminerer ICC’s ankalger om folkedrab og afspejler Israels humanitære bidrag.
Netanyahu: – Ingen vil forhindre os i at forsvare os. I sin fordømmelse af ICC’s beslutning, understregede Israels premierminister også, at: – Ingen anti-israelsk beslutning vil forhindre os eller mig i at fortsætte med at forsvare vores land. Vi vil ikke ligge under for pres, sagde Netanyahu og tilføjede, at han som Israels premierminister er 100% optaget af sit lands sikkerhed og modstandskraft, uanset internationalt pres.
Takker USA for støtten, Netanyahu udtrykte også sin dybe taknemmelighed for USA’ og Israels venner i verden for deres støtte til den jødiske stat i en ekstra svær tid. Israels venner i verden har blandt andet advaret om, at ICC’s afgørelse kan få “alvorlige konsekvenser” for domstolen og deres ansatte, skriver i24NEWS
Netanyahu giver ICC klar besked. Se klippet her:
Netanyahu @netanyahu til Den Internationale Straffedomstol: – Ingen vil forhindre os i at forsvare os mod krig og terror.
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) November 22, 2024
More than ever #StandWithIsrael https://t.co/URFrxoEXq5
Vi slutter med de visse ord fra den israelske veteran journalist Ben-Dror Yemini: – Den Internationale Domstol er blevet til Den Internationale Domstol til Støtte af Terror og Folkedrab.
Hvad mener du om ICC’s udstedelse af arrestordre mod Israels premierminister og tidligere forsvarsminister? Skriv din kommentar nedenfor i kommentarfeltet.