De seneste dage er omkring 3700 israelere, der levede tæt på Hamas-kontrolleret Gaza og blev internt fordrevet efter 7. oktober-massakren mod Israel ved at vende hjem. Læs også om israelske flygtninge i Danmark.
Mange indbyggere vender hjem fordi regeringen har besluttet ikke længere, at betale for deres midlertidige ophold, skriver Times of Israel.
Israelere på tværs af religion og etnicitet blev hårdt ramt af massakren, massakren har sendt chokbølger gennem det israelske samfund og det jødiske folk. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust, men har ramt alle israelere på tværs af religion, etnicitet og køn hårdt.
Israel vil aldrig komme sig, den 7. oktober 2023, stormede flere tusinde terrorister og “journalister” ind over grænsen fra Gaza, og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre, handicappede og mænd. Over 1.200 israelske- og udenlandske statsborgere blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet. Flere tusinde blev såret på krop og sjæl, utallige blev udsat for brutale masse voldtægter og grusom seksuel tortur, og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. I dag sidder 115 gidsler, blandt dem lille baby Kfir, danske Itzik på 69 år og 86-årige Shlomo, som overlevede Farhud-massakren mod Iraks jøder i 1941, fortsat fanget i Gaza. Ingen international organisation har givet gidslerne nødhjælp eller medicin.
Læs også – knap et år efter massakren, fortæller israelske frivillige, der hjalp med at identificere massakre-ofre, at de aldrig vil glemme hvad de så og lugtede: – Vi vil aldrig glemme hvad vi så.
Flere indbyggere er frustrerede over regeringens beslutning om ikke længere, at ville finansiere deres midlertidige ophold. Derfor er flere indbyggere fra byen Sderot, der også blev hårdt ramt af massakren, gået rettens vej. Indbyggerne fortæller, at de er for traumatiserede til at vende hjem.
I skrivende stund er næsten alle israelere, der blev evakueret fra deres hjem efter 7. oktober-massakren, vendt hjem. Mere end 80% af regionens over 50.000 indbyggere flyttede allerede hjem i løbet af juli.
Indbyggerne i de ti kibbutzer, der blev hårdest ramt af massakren, vil blive boende i midlertidige ophold på statens regning i mindst ét år til. Det skyldes den gennemgribende renovering og genopbygning, der skal til for at kunne lade indbyggerne vende hjem. Kibbutz Be’eri er èn af de kibbutzer, der blev hårdt ramt af massakren. Derfor vil en genopbyningsfond give flere millioner kr til at genopbygge kibbutzen. En af arkitekterne fortæller: – De fleste kibbutz-medlemmer ønsker ikke at vende tilbage til deres tidligere hjem eller at få dem sat i stand, fordi de rummer for mange traumatiserende minder om massakren. Desværre kan vi ikke ændre på, at massakren skete eller fjerne smerten, samtidig må vi vise forståelse for kibbutz-medlemmernes behov og mindes alle dem, vi mistede.
Tidligere på året besøgte MIFF Kibbutz Nir Oz, hvor 70% af indbyggerne, inkl. flere dansk-israelske familier blev hårdt ramt af massakren.
Over 80.000 israelere tæt på grænsen til Libanon ved ikke hvornår de kan vende hjem, siden massakren mod Syd-Israel, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon. For få dage siden blev Israel udsat for raketangreb fra både Libanon og Gaza. De mange raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 80.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.
FN-resolution er ikke det papir værd den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.
Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel?
