Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Israel i dyb sorg efter raketangreb fra Libanon har dræbt 12 israelsk-drusiske børn

Israelsk-drusiske ledere kræver, at Israel svare hårdt igen på angrebene.

Siden massakren mod Syd-Israel, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon.

I lørdags blev den israelsk-drusiske by Majdal Shams udsat for raketangreb af terrororganisationen Hizbollah i Libanon.

Raketangrebene kostede 12 børn livet og sårede omkring 40, skriver Jewish News Syndicate (JNS).

Nu kræver israelske-drusere, at regeringen svarer hurtigt og hårdt igen på angrebene.

Dødeligste raketangreb siden 7. oktober-massakren mod Israel, weekendens raketangreb mod Majdal Shams i Golanhøjderne var de dødeligste mod Nord-Israel, siden raketangrebene begyndte efter 7. oktober-massakren mod Syd-Israel.

Yasser Ghadban, der er formand for Forum of Druze Localities udtaler: – Efter vores opfattelse er det, der sker med de nordlige israelske samfund, det samme, som bør ske med Beirut og parlamentet i Beirut.

Han tilføjer: – Det er på tide, at det internationale samfund står sammen med Israel mod den terror, der spreder sig i Mellemøsten og videre.

Ayoob Kara, der er israelsk-druser, Israels tidligere kommunikationsminister og er medlem af Likud-partiet udtaler: – Israel skal gribe muligheden for at stoppe truslen fra terrororganisationen Hizbollah mod vores nordlige grænse.

Kara understreger også, at Hizbollah har nægtet at påtage sig ansvaret for raketangrebene, fordi de ikke kostede israelsk-jødiske liv og terrororganisationen ønsker ikke at udløse en større israelsk reaktion på angrebene. Kara tilføjer: – Hvis vi ikke gør det nu, mens Hizbollah er presset op i et hjørne, vil de kommende generationer betale prisen.

Hvem er druserne? Den drusiske religion begyndte for omkring tusind år siden i Egypten som en udløber af shiitisk islam. I dag er der omkring en million drusere i verden – de fleste af dem lever i Syrien, Libanon og Israel, mens meget små drusiske samfund lever i Vesten. Den drusiske tro er hemmelig og du kan ikke konverterer dig ind i den. Den drusiske tro består af elementer hentet fra jødedommen, kristendommen, islam, græsk filosofi og østlig mystik, ifølge American Druze Foundation.

Der lever over 150.000 drusere i Israel, svarende til omkring 1,6% af landets befolkning, viser tal fra Israels Central Bureau of Statistics. Druserne er kendt for at være meget loyale over for det land som de lever i. Drusiske mænd aftjener værnepligt i Israels forsvarshær (IDF) – mange af dem vælger IDF’s kampenheder og en længere IDF-karrierer. På den måde minder drusernes loyalitet om de israelske-tjerkessere, der er muslimer med rødder i Kaukasus.

Hizbollah begik en stor fejl, mens druserne i Galilæa er meget loyale over for Israel, er det ikke tilfældet blandt alle israelske-drusere i de fire drusiske landsbyer i Golanhøjderne. Her er flere israelske-drusere loyale over for Assad-regimet i Syrien. Derfor har Israels efterretningstjeneste konkluderet, at Hizbollah ikke havde planlagt at ramme Majdal Shams.

Yaoob Kara tilføjer: – Hizbollah begik en stor fejl med angrebene. Kondolencerne strømmer ind fra drusiske ledere i regionen og der er stigende frygt for, at de drusiske samfund i de lande vil vende sig mod dem.

Professor Uzi Rabi ved Tel Aviv Universitet understreger at: – Angrebene har udløst gnidninger og en sekterisk konflikt mellem terrororganisationen Hizbollah og druserne i Libanon.

Flere måneders raketangreb fra Libanon har kostet mange israelske liv og tidligere på måneden kostede angrebene et ungt forældrepar livet. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.

Professor Rabi tilføjer: 7. oktober-massakren mod Israel, har svækket vores omdømme i regionen. Derfor er det på tide, at Israel “viser tænder” og tænker ud af boksen i deres svar mod terrorinfrastrukturen i Libanon – et land der er vært for en terrororganisation, må betale en høj pris.

Professor Eyal Zisser, også fra Tel Aviv Universitet udtaler: – Der har altid været splid mellem de forskellige etniske grupper i Libanon. Hver etnicitet hader den anden, og nu vil spændingerne og fjendskabet mellem dem kun blive forværret.

Drusernes 7. oktober-massakre, Haill Safadi fra Majdal Shams fortæller: – Det her er vores 7. oktober-massakre. Min nevø deltog i fodboldkampen, da raketterne ramte, heldigvis overlevede han.

I går deltog Safadi i byens massebegravelse af de 12 dræbte børn, fire af de dræbte børn kom fra samme familie. Han fortæller: – Vi er oprørte og meget vrede. Vi spurgte de israelske ministre, der deltog i begravelsen, hvorfor Beirut stadig står. Sørger I ikke for at de betaler for det, som de har gjort mod os, vil vi gøre det. Libanons regering har givet Hizbollah frie tøjler til at dræbe vores børn. Hizbollah har som mål at udslette Israel, og hvis G_d vil, vil de [Hizbollah] blive ødelagt.

FN-resolution er ikke det papir værd den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.

Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel? 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem