7. oktober-massakren mod Israel har kostet mindst 1,200 livet, over 9,000 sårede, grove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder, utallige savnede, mindst 240 kidnappet til Gaza, over 10,000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere, der er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin.
Som MIFF skrev i går, blev Israel og terrorgruppen Hamas enige om våbenhvile og frigivelse af omkring 50 gidsler mod løsladelse af mindst 150 palæstinensere, der sidder i fængsel for forskellige forbrydelser. Israel har nægtet at gå med til at løslade fanger, der afsoner domme for at myrde israelere. De første gidsler skulle være blevet frigivet i går, men aftalen blev udskudt og der kan sagtes ske flere ændringer. Imens sidder gidslernes familier og kan ikke lukke et øje, før deres kære er hjemme igen. En af dem er Gilad som ikke kan sove før han får sine små børnebørn hjem.
I morges trådte våbenhvilen i kraft mellem Israel og Hamas efter omkring 7 ugers kampe, der startede med 7. oktober-massakren mod Israel.
De 50 gidsler vil blive frigivet over flere dage. Går alt efter planen, vil de første gidsler blive frigivet i dag kl. 16:00 (israelsk tid), men ingen ved om tidsfristen vil blive overholdt.
Ingen ved om Hamas vil opfylde sin del af aftalen – terrorgruppen kan sagtens finde på at ændre planer i sidste øjeblik. Det er selvsagt at både gidslerne og deres pårørende er under voldsomt pres og intet er givet før gidslerne er hjemme i Israel.
#BringThemHome ❤️#StandWithIsrael 🇮🇱 https://t.co/BKLJpCxkg1
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) November 24, 2023
Det er afgørende at holde sig for øje, hvem der er den tvivsomme part i aftalen, dvs. Yahya Sinwar som er Hamas-leder i Gaza. Han har to mål med forhandlingerne: at forlænge våbenhvilen i håb om at kamphandlingerne vil stoppe og lægge maksimalt pres på Israel via psykologisk terror, skriver kommentator Amos Harel i Ha’aretz.
I første omgang er planen at våbenhvilen vil varer i 4 uger. Den kan dog forlænges med én dag, hver gang 10 gidsler frigives fra Gaza. Hamas vil efter alt at dømme forsøge med alle midler at få forlænget våbenhvilen så længe som mulig, så terrorgruppen kan omorganisere og pine Israel og israelerne som er bekymrede for deres pårørende.
Hvis alt går efter planen, vil 50 gidsler komme hjem til Israel. Tilbage sidder 190 gidsler som ikke har fået besøg fra internationale organisationer – ingen ved hvordan gidslerne har det. Flere af dem er babyer, små børn, ældre og syge.