IDF har anholdt Hamas-leder og højtstående medlem af Jenin Brigaderne i Jenin

Her ses medlemmer af terrorgruppen Hamas' militære fløj under parade efter krigen mod Israel i maj 2021. (Foto: Atia Mohammed/Flash90)
Terrorkrigen mod Israel holder ikke fri - i nat blev terrorister anholdt i PA-kontrolleret Jenin i Judæa og Samaria.

MIFF har igennem længere tid skrevet om at de palæstinensiske myndigheder (PA), som Danmark pumper milliarder af skattekroner i, har mistet kontrollen i flere af sine byer i Judæa og Samaria – især byen Jenin, hvor terrorgrupper truer Israels sikkerhed.

Trods PA’s forpligtelser i Oslo-aftalerne (1993), har de ikke vist vilje eller evne til at stoppe terrorgrupperne i deres selvstyreområder. Derfor har Israels forsvarshær (IDF) i en lang periode gennemført daglige anti-terroraktioner for at beskytte sin befolkning mod terror. For nylig viste IDF-rapport at mindst 52 israelere i juni 2022-juni 2023, havde betalt med livet for palæstinensisk terror – mindst 15 af terrorofrene, var blevet dræbt af terrorister fra Jenin. MIFF har samlet hovedpunkterne fra IDF-rapporten her.

For at stoppe den stigende terrortrussel mod Israel, gennemførte IDF primo juli, den største anti-terroroperation i Jenin i mere end 20 år. Allerede på et tidligt tidspunkt kunne MIFF fortælle, at alle de dræbte i Jenin var bevæbnede terrormedlemmer – det bekræftes af IDF og åbne palæstinensiske kilder. Se også udførlig liste over palæstinensiske terrorister, der er blevet dræbt i Judæa og Samaria (Vestbredden) i løbet af 2023.

Hamas har kontrolleret Gaza siden terrorgruppen i 2007 begik et blodigt kup mod Fatah (Fatah kontrollerer PA).

Hamas har i lang haft som mål at bevare roen i Gaza, for at få flere skattekroner fra sine indbyggere, der i stigende grad arbejder i Israel til en langt højere løn og få mere udenlandsk bistand ind i enklaven, samtidig med de overtager PA’s selvstyreområder (Område A & B) i Judæa og Samaria, hvorfra de kan sende terrorceller ind i Israel. Hamas har også åbnet en ny front mod Israel fra Libanon – Hamas har som mål at skabe en multifront.

Flere terrorgrupper bruger samme taktik – den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), forsøger også at overtage PA’s selvstyreområder. Derudover popper nye terrorgrupper op, der vil slå rod i PA’s områder – eksempelvis Lions’ Den. Fælles for terrorgrupperne er, at de bruger sociale medier til at få fat i de unge og betaler dem for at begå terrorangreb mod israelere og voldelige sammenstød mod IDF. Terrorgrupperne dyrker en dødskult og hylder martyrer der dræber for at blive dræbt.

I nat gik IDF for første gang ind i PA-kontrolleret Jenin siden primo juli, for at anholde en leder af den iransk-støttet terrorgruppe Hamas og et højtstående medlem af terrorgruppen Jenin Brigaderne.

IDF blev beskudt af bevæbnede terrorister – der er ingen meldinger om tilskadekomne, skriver i24NEWS.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem