Ultimo 2022 publicerede NRK (svarende til DR), en liste med over 140 palæstinensere dræbt i Judæa og Samaria (Vestbredden) i løbet af året.
Ultimo 2022 offentliggjorde MIFF en grundig gennemgang, der viste at 140 ud af de 150 dræbte palæstinensere var involveret i alt fra terror, skudangreb, angreb med brandbomber og sten. Stort set alle de dræbte var aktive i terrorgrupper – eksempelvis de iransk-støttede terrorgrupper Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) og Hamas, Lions’ Den, Al-Aqsa Martyr Brigaderne og andre terrorgrupper.
Samme billede gentager sig i 2023 – Adin Haykin har samlet en oversigt over alle palæstinensere dræbt i Judæa og Samaria (Vestbredden) i 2023, inkl. deres terrortilknytning og billede MIFF bringer listen længere nede.
I skrivende stund er der 140 på listen, heraf havde 108 tilknytning til terrorgrupper – 39 til Al-Aqsa Martyrbrigaderne, 24 til Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), 22 til Hamas, 12 til Lions’ Den, 9 til Fatah, 2 til PFLP.
18 står listet uden organisatorisk tilknytning, men havde begået terrorangreb, da de blev stoppet og dræbt – 8 havde begået kniv-terrorangreb, 3 havde begået bil-terrorangreb og 2 havde begået skud-terrorangreb.
3 er afbildet med våben og 3 er angivet som «tilknyttet terror».
Adins liste viser en klar terrorforbindelse hos 132 ud af 140 dræbte palæstinensere i Judæa og Samaria i 2023.
6 civile er blevet dræbt i krydsild, 1 civil er blevet dræbt under bosætteroptøjer, der opstod efter to israelere var blevet dræbt i terrorangreb, 1 var tilknyttet de palæstinensiske myndigheders sikkerhedsstyrker.
MIFF har ikke dobbelttjekket alle Adins detaljerede oplysninger mod andre kilder. I nogle tilfælde konkurrerer palæstinensiske terrorgrupper om dræbte terroristers tilknytning til deres terrorgruppe.
Her er listen: