Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Kollega efter ignoreret klage til Politiken over dansk stjernefotografs løgn om Ramallah: – Løgnen fik lov til at leve videre

MIFF's konklusion er klar - tag dansk mediedækning af Israel med et meget stort gran salt! (Foto: Håkan Dahlström JP/Politikens Hus i hjertet af København, 10. oktober 2014, flicker.com)
Det er kun toppen af isbjerget på, hvordan danske medier spreder det falske billede af Israel.

MIFF har igennem flere år rejst debatten om, hvordan danske medier spreder det falske billede af Israel.

Tilbage i april kunne MIFF fortælle at Steffen Jensen, der i dag er gået på pension efter artier som TV2-korrespondent i Mellemøsten, fortalte at han har fortrudt sin andel i at skabe det falske billede af Mellemøsten.

Steffen Jensen løftede i sit ærlige interview sløret for, hvordan danske medier og redaktioner fordrejer virkeligheden i Mellemøsten, men det er toppen af isbjerget og det har i årtier været en kendt hemmelighed, at danske journalister er med til at skabe konsensus om at Israel er “the bad guy” i regionen. Det er også velkendt at EU finansiere propaganda-rejser for journalister til Judæa og Samaria, hvor journalister “oplæres” i at sprede det falske billede af Israel.

Dansk stjernefortograf spredte løgne fra Ukraine og Ramallah – den 11. september skrev Politiken at de havde stoppet samarbejdet med Jan Grarup, efter han var kommet med urigtige oplysninger i sine rapportager fra krigen i Ukraine.

Nu skriver TV2 at flere af fotografens tidligere kollegaer kommer med hård kritik af hans utroværdige arbejde.

Martin Lehmann, der er fotograf på Politiken, skriver på Facebook, at afsløringerne ikke overrasker ham: – Næste gang, jeg skal afsted som Politiken-fotograf til Ukraine eller andre steder i verden, så håber jeg ikke at løbe ind i Jan Grarups spor af skuffelser, der står tilbage, der hvor han har gået.

TV 2 tilføjer følgende citat fra Lehmann: – Nu, hvor afsløringerne er kommet frem, og hvor Jan selv har indrømmet nogle af dem – ja, så sidder jeg som læser og beskuer af Jans arbejde – og føler mig røvrendt. Og det er jeg ikke den eneste, der gør. Han har simpelthen taget det dyrebareste, vi har i vores fag – troværdigheden – og stukket den skråt op.

Dansk journalist opdagede Graup-løgn i Ramallah – Anne Lea Landsted har også delt sine erfaringer med Grarup på Facebook: – Jeg havde egentlig besluttet aldrig mere at tale om min oplevelse med Jan Grarup, men set i lyset af den seneste udvikling har jeg besluttet alligevel at gøre det.

Tv2 skriver at hun ikke ønsker at uddybe yderligere, men fortæller at Politiken publicerede en artikel som Graup havde opdigtet.

Anne var rejst til de palæstinensiske myndigheders (PA) selvstyreområder, beliggende i Område A og B i Judæa og Samaria (Vestbredden), for at producere en film med udgangspunkt i Jan Grarups billedeserie ‘Drengene fra Ramallah’, men opdagede at flere oplysninger var forkerte. Anne tilføjer: – Der var i det hele taget ikke ret meget i historien, som holdt vand.

Ifølge Anne, viste det sig at drengene i billedserien, ikke var de drenge som historien handlede om. Det viste sig også at navnet på stedet i historien var forkert. Derfor kontaktede hun Politiken og advarede dem. Hun fortæller: – Jeg skrev til Politiken, selvom jeg var blevet advaret mod at kritisere stjernerne.

Politiken tog ikke hendes advarsel alvorligt – Anne kalder avisens manglende reaktion for urimelig. Hun fortæller: – Det var meget ubehageligt og helt urimeligt, fordi jeg havde ret, men jeg klappede i, og løgnen fik lov til at leve.

TV 2 skriver at de har kontaktet Politikens chefredaktør Amalie Kestler – hun ønsker ikke at kommentere sagen.

MIFF’s konklusion er klar – tag dansk mediedækning af Israel med et meget stort gran salt!

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem