Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon. I snit er Nord-Israel blevet udsat for mere end 40 daglige raketangreb fra Libanon siden massakren.
I weekenden sad flere hundrede tusinde israelere i beskyttelsesrum, mens raketangreb fra terrororganisationen Hizbollah regnede ned over dem.
I går måtte alle hospitaler i Nord-Israel evakuerer deres patienter ned i underjordiske anlæg for at beskytte dem mod angreb.
I nat fortsatte raket- og missilangrebene med at regne ned over flere dele af Nord-Israel.
FN-resolution 1701 er ikke det papir værd som den er skrevet på, som MIFF kunne fortælle tidligere på dagen, har Israels udenrigsminister i brev til FN’s Sikkerhedsråd, krævet resolution 1701 fra 2006 implementeret. Resolutionen som Danmark var med til at stemme ja til, skulle sikre Israel mod angreb fra Libanon, men virkeligheden på jorden har vist, at resolutionen ikke er det papir værd, som den er skrevet på.
Mens terrorkrigen mod Israel intensiveres og over 70.000 israelere i snart et år har været flygtninge i eget land, kom statsminister Mette Frederiksen med følgende melding til DR under sin deltagelse i FN’s Summit of the Future: – Alle har tilbageholdt åndedræt lige nu globalt. Det har været en rigtig hård periode i Mellemøsten nu, og der er risiko for at det bliver endnu værre, udtalte statsministeren.
Statsministeren tilføjede, at konflikterne i Mellemøsten kaster en skygge over FN’s positive tiltag og derfor står hun klar til at gennemtvinge en løsning.
På spørgsmålet om der er vilje til at stoppe konflikterne, svarede statsministeren: – Hvis vi kigger specifikt på Mellemøsten, så er den eneste farbare vej i mine øjne en to-satsløsning. Hvor Israel kan blive betrygget i, at landet eksisterer og dens befolkning kan være i sikkerhed, og at det palæstinensiske folk tilsvarende får en stat.
Hvad angår terrorgruppen Hamas, der var arkitekten bag den værste massakre mod jøder siden Holocaust og har som erklæret mål at udslette Israel, udtaler statsministeren om det internationale samfunds rolle: – Og det er, at det internationale samfund tager over og siger, at det her er ikke kun et anliggende for Mellemøsten, det er et anliggende for hele verden, og derfor må vi have tvunget en to-statsløsning igennem.
Et flertal af palæstinenserne afviser to-statsløsningen, hensigten med Oslo-aftalerne (1993) var at de skulle munde ud i en to-statsløsning og Israel skulle bevæbne de palæstinensiske myndigheders (PA) politistyrker. Dvs. at Israels sikkerhed skulle outsources til PA. Hensigten var at PA skulle stoppe terrorkrigen mod Israel, i stedet satte PA terrorkrigen mod Israel i system, hvilket har kostet tusindvis af israelske liv. Mens to-statsløsningen hyldes af flere lande, inkl. Danmark, er virkeligheden en helt anden. Alle meningsmålinger viser et stort flertal af palæstinenserne afviser den og ingen palæstinensisk leder tilskynder til fred med Israel.
100 års palæstinensisk terror, siden 1920’erne har jøderne drømt om fredelig sameksistens med deres palæstinensiske naboer, men er blevet mødt med terror. Arabiske ledere har afvist alle forslag om at få en palæstinensisk stat siden 1937. Flere af PA’s sikkerhedsstyrker har været direkte involveret i terrorangreb mod israelere, men du kommer næppe til at læse om det i danske medier. PA-embedsmænd praler over deres involvering i terror, som koster israelske liv og konkurrerer med Hamas om, hvem der kan myrde flest jøder.
Sådan misbruger PA danske skattekroner, MIFF har igennem flere år gjort opmærksom på, at PA som de danske skatteydere er med til at finansiere, misbruger bistanden på korruption, nepotisme, jihad skole-pensum, opildning til- og aktiv støtte af terror, der koster israelske liv. Dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden, får livslang terrorløn og terroristernes familier får økonomisk hjælp, ære og hyldest i det palæstinensiske samfund. Terrorister, der bliver dræbt mens de udfører terrorangreb, hyldes som martyrer og deres familier fortæller hvor stolte de er i PA’s medier, som de danske skattekroner også er med til at finansiere. Palæstinenserne indoktrineres til at dyrke en dødskult fra vugge til grav og helt små børnehavebørn/skolebørn oplæres i at hylde døden. Børnene oplæres i, at de er sat i verden for at dø – ikke for at leve eller skabe glæde. Små palæstinensiske børn oplæres i at ofre livet som martyrer.
I en PMW-rapport fra primo 2024, citeres en PA-talsmand der pralende fortæller at: – Omkring 63-65% af martyrerne i Judæa og Samaria er Fatah-medlemmer. De fleste af dem er enten medlemmer af [PA] sikkerhedsstyrker eller deres sønner.
I en rapport fra den israelske NGO Regavim, er inkluderet en udtalelse fra en talsmand for PA’s sikkerhedsstyrker. Han fortæller at over 300 sikkerheds-fanger i israelske fængsler er PA-sikkerhedsstyrker. Derudover er 2.000 medlemmer af PA’s sikkerhedsstyrker de seneste tre årtier blevet “martyrer” i terrorkrigen mod Israel. I rapporten blev åbne kilder gennemgået for perioden 2020-2024 og fandt frem til 78 PA-sikkerhedstjeneste mænd, der havde begået terror mod Israel, 46 af dem blev dræbt mens de begik deres terrorangreb.
Mens Vesten stædigt holder fast i at PA er moderat og en partner i fred, lægger PA ikke skjul på at de har en helt anden agenda. På den måde kan de sikre deres legitimitet i det palæstinensiske samfund.
Palæstinensiske meningsmålinger viser desuden, at over 70 % af palæstinenserne i Judæa og Samaria støtter 7.oktober-massakren mod Israel.
Hvor meget er en myrdet jøde værd? at myrde jøder giver meget mere end en økonomisk belønning. Det giver også prestige, legitimitet, popularitet, anerkendelse og ære. PA har allerede sat terroristerne som begik 7. oktober-massakren på deres lønningsliste.
Se de palæstinensiske myndigheders “lønskala” for at myrde israelere:
PA’s “lønskala” til dømte terrorister: https://www.tabletmag.com/sections/israel-middle-east/articles/how-much-is-dead-jew-worth
Hvad mener du om statsministerens udmelding? Vil hun og det internationale samfund kunne garanterer Israels sikkerhed ved en to-statsløsning og hvordan vil de gøre det? Skriv meget gerne din mening i kommentarfeltet nedenfor.