Hamas-inspireret terror i Judæa og Samaria (Vestbredden) – læs MIFF seneste artikler om det HER og HER, skudepisoden langs Gaza-grænsen i sidste uge og raketangrebene mod Tel Aviv i weekenden – læs MIFFs artikel om angrebene og danske mediers rapportering HER, bør være en advarsel til israelske politikere om ikke at blive lammet af en falsk følelse af sikkerhed, skriver Amos Gilad og Michael Milshtein i deres kronik i Yediot Ahronot.
Ses der på handlingerne og kommentarerne fra Israel og den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, siden den seneste Gaza-krig mod Israel i maj 2021 (Operation Guardian of the Walls – læs om krigen HER), er den enorme forskel mellem parternes tydelig.
Alene i 2021 blev Israel angrebet af mere end 4.500 raketter fra Gaza. Hamas har angrebet Israel med raketter i over 20 år. Læs om terrorgruppen Hamas og deres mål om at udslette Israel HER. Læs om Irans rolle HER.
Israel arbejder på at forbedre økonomien i Hamas-kontrolleret Gaza og forbedre levevilkårene for indbyggerne i enklaven. Israel mener at det vil bidrage til at indbyggerne i Gaza, vil stå op mod jihadismen som Hamas og deres ledere dagligt propagandere med over for indbyggerne fra vugge til grav. Se eksempelvis hvordan Hamas rekrutterer børnesoldater HER.
Hamas derimod udnytter våbenhvilen indgået i maj 2021, til at genopbygge deres militære kapaciteter og gøre klar til at angribe Israel igen. De truer fortsat med at optrappe vold, terror og raketangreb mod Israel, hvis ikke deres krav i Gaza, Judæa og Samaria og Jerusalem bliver mødt.
Israelske politikere må ændrer tankegang og handlinger når det gælder Gaza, skriver det to kronikforfattere og fortsætter:
For det første er det nødvendigt at erkende begrænsningerne i vestlig tankegang som tror på at en forbedret økonomi kan stoppe en radikal ideologi
Modellen har slået fejl gentagende gange i Mellemøsten – det gædler også Operation Guardian of the Walls, hvor Hamas for første gang startede religiøst motiverede raketangreb mod Israel. Ikke nok med det, Hamas’ raketangreb var en åbenlys våbenhvile overtrædelse og angrebene skete uden spændinger i Gaza og trods hurtig forbedring af den civile situation i Hamas-enklaven.
For det andet er det på tide at Israel holder ord og følger sit eget motto. Under Operation Guardian of the Walls sagde mange israelske embedsmænd at fejlene man havde gjort i fortiden ikke måtte gentage sig i fremtiden.
Kronikforfatterne mener at Israels humanitære tiltag rettet ind mod de civile i Gaza – eksempelvis uddeling at arbejdstilladelser i Israel uden at der stilles krav til Hamas så længe der blot er ro på i det korte løb. På det lange løb skaber den strategi blot flere problemer end den løser, påpeger forfatterne.
Den nuværende israelske politik fungere som en anerkendelse af terrorgruppen Hamas som et legitimt styre af Gaza. Politiken styrker også Hamas’ status i det palæstinensiske samfund og gør det endnu svære at få indbyggerne til at tage et endeligt opgør med Hamas. Derudover gør det, det også svære for de palæstinensiske myndigheder (PA) at overtage magten i Gaza.
Når det gælder truslen fra islamisterne i Gaza, har Israel ikke nogle gode alternativer, mener forfatterne. En mild respons på terror og raketangreb fra Gaza vil med al sandsynlighed blot betyde flere angreb fra Gaza. Samtidig vil responsen kunne styrke Israels afskrækkelse og svække forholdet mellem Hamas og indbyggerne i Gaza.
Det vigtigste er at Israel bliver bedre til at forstå Hamas’ logik. Terrorgruppens drivkraft og terrorhandlinger bunder i deres langsigtede ideologiske mål og strategi om at udslette Israel. Hamas godkender fra tid til anden en våbenhvile, fordi det tjener deres motiver og interesser i det øjeblik. Hamas har ikke en interesse i at forbedre palæstinensernes liv i Gaza, skriver forfatterne.
For Hamas er indbyggernes velfærd i Gaza en vurdering – ikke en begrænsning, og Israel har tendens til ikke at forstå det. Hamas er drevet af et helt andet værdisæt og deres handlinger er et resultat af deres farlige ideologi. En forbedring af økonomien i Gaza vil hverken ændre på Hamas’ mål om at udslette Israel eller afradikalisere dem.
Den omstændighed at de seneste ugers spændinger ikke er eskaleret til noget større, er ikke en garanti for at Hamas ikke bryder våbenhvilen med Israel igen. Hamas har deres egne interesser og næste gang terrorgruppen igen beslutter sig for at angribe Israel, kan det blive endnu værre end sidste gang, afslutter forfatterne.
Det var ikke fattigdom som skabte terroren fra Gaza. Gaza er fattig grundet terror, skriver professor Efraim Karsh her:
Det var ikke en økonomisk krise som skabte terroren fra Gaza
