Hamas terrorcelle med terrorplaner i Judæa og Samaria, Jerusalem anholdt af israelske styrker

Hamas-leder ville blandt andet belønne terrorcellen med 6,6 millioner kroner for at kidnappe israelere.
Stor Hamas terrorcelle pågrebet i Judæa og Samaria. Her billede fra tidligere aktion. (Foto: IDF)
Vis din støtte - klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).


I går gik Hamas-terrorist fra Øst-Jerusalem til angreb mod tilfældige israelere i Jerusalems gade. Terrorangrebet kostede 27-årige Eliyahu Kay livet, 3 israelere blev såret ved angrebet – læs HER.

I dag meddeles det at israelske sikkerhedsstyrker har anholdt flere medlemmer af en Hamas-terrorcelle som var tæt på at udføre større terrorangreb mod israelske mål i Judæa og Samaria (Vestbredden) og Jerusalem, udtaler Israels sikkerhedstjeneste Shin Bet, skriver Times of Israel.

Operationen for at afsløre Hamas terrorcellen har stået på i flere måneder. Operationen startede med flere anholdelser i løbet af september, ved en af operationerne mod terroristerne blev to israelske soldater alvorligt såret, og flere palæstinensiske mistænkte blev dræbt ved skududvekslinger mellem terroristerne og de israelske styrker.

Ifølge Shin Bet er over 50 Hamas-terrorister blevet anholdt flere steder i Judæa og Samaria, mistænkt for at være involveret i terrorcellen. Derudover blev store mængder våben beslaglagt, inklusiv materiale til produktion af bombebælter til at udføre selvmordsangreb.

– I har forpurret en stor terrorinfrastruktur, hvoraf flere af dem var ved at være klar med bombebælter eksplosive bælter, granater og andre sprængstoffer, sagde IDFs stabschef Aviv Kohavi til de militære chefer, hvis enheder deltog i aktionerne mod terrorscellen.

Ifølge Shin Bet blev Hamas-cellen ledet af Saleh al-Arouri, en højtstående Hamas-leder i Judæa og Samaria. Vi har tidligere skrevet om at Tyrkiet tog imod al-Arouri og flere andre højtstående Hamas-personligheder som står på USA’s terrorliste – læs HER. I 2020 kunne vi desuden berette om at det arabiske Knesset medlem Ayman Odeh havde vakt stor vrede i israelsk politik efter han havde deltaget i Hamas pressemøde med deltagelse af al-Arouri – læs HER.

Fra Tyrkiet blev terrorcellen ledet af Zacharia Najib som blev løsladt fra israelsk fængsel i Gilad Shalit-udvekslingen i 2011 og nu lever i eksil i Tyrkiet, hvor han fortsætter med at operere på vegne af Hamas.

Ifølge Shin Bet investerede al-Arouri flere hundrede tusind kroner i terrorcellens aktiviteter og tilbød over 6,6 millioner kroner hvis terrorcellen kidnappede en israeler.

– Det her er en stor forebyggende indsats som har forpurret farlig terrorinfrastruktur som planlagde alvorlige terrorangreb. Målet med terroraktiviteterne udført af Hamas-aktivister i udlandet og i Gaza med operative personer i Judæa og Samaria er en destabilisering af regionen som kræver en høj pris de lokale indbyggere, udtaler højtstående Shin Bet-officer med henvisning til konsekvenserne for palæstinenserne i Judæa og Samaria.

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)


Tidligere artikelHamas vil have Justin Bieber aflyser koncert i Israel
Næste artikelTusindvis deltog i terroroffers begravelse
Avatar
Rika Greenberg (født 1969 i København) har en BA i hebraisk og mellemøstlige forhold samt en kandidatgrad i strategisk kommunikation. Derudover er hun uddannet i klassisk kunst og grafisk design. Rika har bred international erfaring fra fx reklamebranchen, medicinalbranchen og internationale vikrsomheder. Hun er vokset op i Israel, men bosatte sig igen i Danmark som voksen, hvor hendes to nu voksne børn også er født. Fra 1. feb. 2019 er Rika Greenberg blevet ansat i en 80% stilling som marketingsansvarlig og journalist i MIFF Danmark.

Ingen indlæg at vise