Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Israel kan ikke tillade terrorfinansiering under dække af humanitær bistand

Gilad Erdan er Israels ambassadør i FN og USA. (Foto: Ben Kelmer, Flickr.com)
Siger Israels FN-ambassadør Gilad Erdan til FN efter PA har klaget over Israel har sat 6 palæstinensiske NGO'er med PFLP-terrorforbindelser på terrorlisten - se hvordan dansk bistand blev misbrugt til PFLP-terror.

Israels FN-ambassadør Gilad Erdan har svaret på to breve sendt af de palæstinensiske myndigheder (PA) til FN, hvori PA protesterer over at Israels forsvarsminister Benny Gantz har udpeget 6 palæstinensiske organisationer som terrororganisationer, skriver Israel Hayom.

Erdan pegede på FN-medlemmernes hykleri over at FN Sikkerhedsrådets resolution 2129 fra 2013 (læs resolutionen HER) ikke håndhæves. Resolutionen bekræfter medlemslandenes ret til at retsforfølge og straffe finansiering af terror og terroraktiviteter – uanset om der er tale om direkte eller indirekte finansiering af terror.

I detaljeret brev til FN’s generalsekretær Antonio Guterres begrunder FN-ambassadør Erdan Israels beslutning om at forbyde de pågældende NGO’er. De pågældende NGO’er har brugt hvidvask af midler og andre metoder til at kanalisere penge til terrororganisationen PFLP som står på terrorlisten i USA, EU, Australien, Canada, Japan og Israel.

Terrororganisationen PFLP stod blandt andet står bag blodige terrorangreb, væbnede flykapringer i 1960’erne og 1970’erne og har i flere årtier stået bag terrorangreb hvor civile børn, kvinder of mænd er blevet myrdet i blodige terrorangreb og bombeangreb.

Omfattende undersøgelser hos de israelske myndigheder har vist at de 6 NGO’er har kanaliseret midler til PFLP via midler givet fra udenlandske donorlande under dække af at være menneskerettighedsorganisationer og NGO’er. Undersøgelser har også vist at NGO’erne både havde PFLP-terrorister ansat og havde dem på deres lønningsliste, derudover lod de PFLP-terrorister bruge deres faciliteter som sikre gemmesteder.

Flere af PFLP-terroristerne havde deltaget aktivt i at planlægge og udføre terrorangreb mod israelere.

Israel har sat Union of Agricultural Work Committees (UWAC), Addameer, Bisan Center, Al-Haq, Defense for Children International Palestine og Union of Palestinian Women’s Committees på terrorlisten.

– Mens Israel ser arbejdet i palæstinensiske NGO’er som vigtigt, kan vi under ingen omstændigheder acceptere terrorfinansiering under påskud af humanitær eller civil bistand. Israel ønsker ikke at indskrænke ytringsfrihed eller begrænse humanitær bistand. Israel handler mod terror og dets finansieringskanaler for at beskytte sine borgere og samfund, som vi er forpligtet til at gøre,” skrev Erdan.

– Israel forventer, at det internationale samfund fordømmer NGO’ernes farlige misbrug af bistand og opfordrer alle FN’s medlemslande til, i overensstemmelse med deres forpligtelser til at forhindre terror, hvidvaskning af penge og finansiering af terror, straks at stoppe udbetaling af bistand til de pågældende NGO’er.”

Også danske bistandsmidler er havnet i lommen på PFLP terrorister med israelske liv på samvittigheden – her er nogle eksempler:


25. maj 2020 skrev MIFF blandt andet; Dansk Corona-bistand gik til terrortilknyttede palæstinensiske organisationer. Mange millioner kroner gik fra FN til organisationer med tilknytning til terror. Læs HER.

27. juli 2020 skrev MIFF blandt andet; Vores skattekroner skal ikke gå til EU-listet terrororganisation!. Dine skattekroner er gået til den palæstinensiske NGO Al Haq med forbindelser til EU-listet terrororganisation PFLP. Læs HER


16. september 2020, skrev MIFF blandt andet; Israelske Rinas liv på samvittigheden – ingen hindring for danske skattekroner i lommen Danskernes skattekroner strømmer fortsat i palæstinensiske terroristers lommer – læs HER.

30. oktober 2020 skrev MIFF blandt andet; Dansk bistand havnet i lommen på terrorister bag mordet på Rina. I 2016-2020 bidrog danske skatteydere med 70 mio. kroner – trods dansk regulering mod støtte til terrorgruppen PFLP eller NGO’er med terrorforbindelser. Læs HER.

29. januar 2021 skrev MIFF blandt andet; Med fake news forvandler PA terrorister til ofre. Fremstiller palæstinensiske terrorister som «martyrer» og uskyldige ofre. Læs HER

21. april 2021 skrev MIFF blandt andet; Her ser du at Danmark sponsorerer anti-israelsk gruppe som lønner terrorister. Bag de smukke billeder af træplanting skjuler sig en dødelig agenda – læs HER.

11. maj 2021 skrev MIFF blandt andet; Dansk bistand kanaliseret til terrororganisationen PFLP. – I 20 år har europæerne vendt det blinde øje til, trods klare terrorforbindelser og hævdede at der ikke var beviser. Nu hvor alle detaljerne er lagt frem for dem, vil regeringerne måske endelig fryse midler og etablere evalueringsmekanismer i overensstemmelse med principperne om god regeringsførelse, gennemsigtighed og omhu, udtaler NGO Monitors præsident Gerald Steinberg. Læs HER

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem