Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Abbas efter EU’s kritik over manglende PA valg: – I opfører jer som dyr!

De palæstinensiske myndigheders (PA) præsident i EU-Parlamentet, 23. juni, 2016 (Foto: "© European Union 2016 - European Parliament")
De danske skatteydere er til grin for deres egne penge!

I årtier har de danske skatteydere været til grin for deres egne penge – MIFF har igennem flere år rejst debatten om, hvordan dine skattekroner er med til at finansiere de palæstinensiske myndigheders (PA) terror-og propagandakrig mod Israel og undertrykkelse af sin egen befolkning. Det er 30 år siden hemmelige forhandlinger (med norsk hjælp), mundede ud i Oslo-aftalerne mellem Israel og palæstinenserne. I aftalerne blev parterne enige om at oprette et palæstinensisk selvstyre og dermed så PA dagens lys. Trods manglende overholdelse af aftalerne, har PA år efter år, modtaget milliarder af skattekroner fra EU, Danmark, Sverige, Norge, USA og andre donorlande. MIFF har gravet i Folketingets arkiv og fandt 83 tilfælde, hvor problemerne med PA og misbrug af dansk bistand, siden 1990’erne, har været til politisk debat. Alligevel fortsætter danske skattekroner med at strømme ind i PA’s pengekasse.

Den svenske EU-parlamentariker David Lega skrev på X: – PA har ikke afholdt valg siden 2006. Jeg spurgte EU’s udenrigschef, hvorfor EU’s massive PA-bistand ikke er betinget af demokrati og menneskerettigheder. Jeg fik svaret: “EU fortsætter med at opfordre PA til at afholde valg inden for rimelig tid”. EU opfordre – hvorfor stiller EU ikke krav til PA?

PA-præsident Mahmoud Abbas er kendt for at være en indædt antisemit og Holocaust-benægter. For få dage siden kritiserede EU ham for endnu en Holocaust-benægter tale, nu angriber Abbas EU efter kritik over manglende PA-valg, skriver Times of Israel.

Abbas blev i 2006, valgt til en 4-årig periode, men har ikke afholdt valg. Derfor sidder han fortsat på posten som præsident. Igennem årene er kritiken af Abbas i hans befolkning steget som lever i PA-selvstyreområderne i Område A & B. PA overholder ikke Oslo-aftalerne, der blandt andet kræver at de sørger for lov, ro og orden i deres byer. PA og Fatah som kontrollerer PA, hylder og finansiere terrorangreb mod israelere. De stopper ikke terrorgrupperne, der har taget over i flere af deres byer. Især i byer som Jenin, er terrortruslen mod Israel et stigende problem. Derfor har Israel igennem længere tid, forsøgt at stoppe terrorbølgen mod sine indbyggere.

Nu angriber Abbas EU med påstand om, at de ikke levede op til deres forpligter til at hjælpe PA med at afholde parlaments- og præsidentvalget i 2021, som Abbas aflyste.

Abbas er 87 og er kendt for at bruge maleriske beskrivelser om verdenslederne, når han ikke regner med, at verden lytter med. Selvom EU er PA’s største donor, beskylder han EU for at svigte palæstinenserne.

Tilbage i 2020 blev Abbas kontaktet af højtstående EU-embedsmænd, der ville have ham til at afholde præsident- og parlamentsvalg, men det faldt ikke i god jord hos Abbas. I stedet skød han skylden videre på Israel, der igennem længere tid har taget skridt for at forhindre PA’s aktivitet i Øst-Jerusalem, som de betragter som en del af deres hovedstad. Mens de palæstinensiske ledere ser det som hovedstaden i deres fremtidige stat – staten de har sagt nej til siden 1937!

Abbas aflyste valget i 2021 og skød skylden på Israel, men virkeligheden er en helt anden. Analytikere påpeger at Abbas aflyste valget grundet interne stridigheder i Abbas’ Fatah-parti, der kontrollerer PA, kombineret med frygten for, at den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, der i 2007, havde taget kontrollen fra Fatah i Gaza i blodigt kup, også ville få politisk magt i PA’s områder i Judæa og Samaria. I stedet for at påtage sig ansvaret for at afholde valg, krævede Abbas at EU lagde pres på Israel, for at få dem til at lade PA afholde valg i Øst-Jerusalem. Da det ikke lykkedes, opfordrede EU Abbas til at afholde valget og lade palæstinenserne i Øst-Jerusalem brevstemme som de tidligere havde gjort. I sin tale fortalte Abbas, at han havde meddelt EU, at han ikke ville give sig på det punkt. Han kritiserede desuden EU for at være snak uden handling og opfører sig som dyr.

EU’s tidligere ambassadør til palæstinenserne, Sven Kühn von Burgsdorff sagde til Abbas – Mit argument til præsident Abbas er og forbliver: ‘Hvordan kan det være, at du giver Israel vetoret over, om du kan udøve din ret til politisk selvbestemmelse hvor som helst og når som helst?

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem