Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Utilfredse palæstinensere kræver valg

Palæstinensiske advokater protesterer mod nye love de mener bryder med retsvæsenets uafhængighed, 25. juli 2022. (Foto: Flash90)
Utilfredsheden og lovløsheden i det palæstinensiske samfund stiger, men intet tyder på at de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas vil afgive magten eller afholde valg.

Der har længe været en stor utilfredshed i det palæstinensiske samfund med manglende valg i de palæstinensiske myndigheder (PA). MIFF har skrevet flere artikler om palæstinensernes stigende utilfredshed med manglende valg – her er nogle eksempler:

I april 2021, skrev MIFF blandt andet om stor splittelse i Fatah (bevægelsen som kontrollerer PA), som øgede frygten for gentagelse af 2006-valget hvor terrorgruppen Hamas vandt (den iransk-støttet terrorgruppe vandt valget i Gaza i 2006. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og har siden haft den fulde kontrol over enklaven)

Også i april 2021, bragte MIFF Hanna Ziadehs kommentarer om at et palæstinensisk valg vil kunne ende i Fatah-land og Hamas-land

I juni 2021, skrev MIFF blandt andet: Mens gaderne koger i Ramallah og demonstranter kræver at PAs præsident Abbas går af, har EU netop givet PA 3 milliarder kroner i lån, hvad vil milliarderne mon gå til?

I juni 2022 skrev MIFF blandt andet: Mens de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas har siddet limet til taburetten siden 2006, stiger utilfredsheden med ham både på gaden og inden for egne rækker.

Der har ikke været et palæstinensisk valg siden 2006 og utilfredsheden med de manglende valg er ikke blevet mindre.

Flere hundrede palæstinensiske, politiske aktivister og akademikere er gået i gang med underskriftindsamling og krav om at PA afholder valg snarrest muligt, skriver den israelsk-arabiske veteran journalist Khaled Abu Toameh i Jerusalem Post.

Kampagnen er udtryk for udbredt utilfredshed med den palæstinensiske ledelse i Ramallah og de seneste ugers akutte krise i PA, med protester fra advokater, ingeniører og lærere. PA står også over for et stigende problem med bevæbnede gruppers indflydelse og aktiviteter i Judæa og Samaria (Vestbredden), hovr PA stort set har mistet kontrollen.

Kravet om valg sker mere end et år efter PA’s præsident Abbas aflyste planlagt valg i 2021 – Abbas’ beslutning menes at skyldes frygt for at terrorgruppen Hamas ville vinde.

Præsident Abbas’ 4 årige præsidentperiode har nu varet i 16 år!

– Vi samarbejder med en stor gruppe med personligheder og partier om udarbejdelse af protestskrivelse med flere tusind underskrifter. Vi kræver valgafholdelse med det samme, siger Mustafa Barghouti fra Palestinian National Initiative og tidligere præsidentkandidat .

Barghouti tilføjer at de med kampagnen vil gøre noget ved behovet for demokrati og et samlet nationalt lederskab: – Tiden er inde til at folket får retten tilbage til demokrati og valg. Ser folket ikke en demokratisk måde hvorpå de kan opnå deres rettigheder, vil de vælge vold – som vi har set på det seneste.

Nasser al-Kidwa (Yasser Arafats nevø), er også en fremtrædende person i gang med en kampagne for at presse PA til at støtte reformer og positive ændringer i deres politiske system.

Begge kampagner betegnes af palæstinensiske analytikere som en direkte udfordring mod Abbas og PA’s autoritære styre.

I skrivende stund ser det ikke til at Abbas eller andre PA-ledere bekymrer sig over det ulmende oprør og krav om valg og reformer nu.

De palæstinensiske sikkerhedsstyrker er loyale over for PA og har kontrol over situationen – intet tyder på det vil ændre sig på nuværende tidspukt.

Intet tyder på at Abbas vil afgive magten frivilligt – imens stiger utilfredsheden og lovløsheden i det palæstinensiske samfund.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem