MIFF har tidligere gengivet Hana Ziadehs kommentarer i Berlingske Tidende. Ziadeh er herboende palæstinenser med en Ph.d. i menneskerettigheder. Ziadeh har været medlem af Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP) i Libanon.
Læs tidligere MIFF artikler med Ziadehs kommentarer HER.
Her bringes Ziadehs kommentarer på det kommende valg i de palæstinensiske selvstyreområder i Judæa og Samaria (Vestbredden) i Berlingske Tidende:
Palæstina [Der eksistere ikke en palæstinensisk stat, der er palæstinensisk selvstyre (PA) som har eksisteret siden Oslo-aftalerne blev indgået primo 1990’erne. PA har kontrollen over sine områder i Judæa og Samaria (Vestbredden). Terrorgruppen Hamas har kontrollen over Gazastriben] går til valg. Nyheden er glædelig, men glæden er vildledende. For det giver indtrykket af en normal stat med dertilhørende nationale institutioner som et parlament og en regering, der indkalder til valget og holder øje med det.
Læs MIFFs gennemgang af konflikten mellem Israel og palæstinenserne HER.
Læs hvorfor “Palæstina” er en fantasistat HER.
Valget handler egentligt mindre om opbygning af et demokrati eller kampen med Israel, men mere om en dyb palæstinensisk splittelse. Valget styres af den langstrakte konflikt mellem Hamas og Fatah. De to fraktioner, som hver styrer sin andel af selvstyreområdet.
Efter en militær konflikt i 2007 har Fatah styret Vestbredden, mens Hamas styrer Gaza. Konflikten mellem de to fraktioner har sørget for, at der reelt er to stater i selvstyreområdet. Den ene stat er Fatah-staten med den 85-årige præsident Abbas i spidsen med sin regering, mens det er Hamas, der kontrollerer en million palæstinensere i Gaza og har flertal i parlamentet.
Hvad ligger bag den demokratiske vækkelse, og hvad står der på spil?
Ser man positivt på det, afslører beslutningen en erkendelse hos den splittede palæstinensiske ledelse om, at de skal handle nu, før tiden for en to-statsløsning løber ud.
Se MIFFs gennemgang: De palæstinensiske partilogoer siger det meste om hvad der er målet. Her er logoerne for 11 af de 36 partier som stiller op ved det kommende palæstinensiske præsidentvalg. Klik HER.
Biden giver nyt håb
Under Donald Trump led palæstinensernes lange kamp for en uafhængig stat et stort nederlag. Trump anerkendte det samlede Jerusalem som Israels hovedstad, og dermed underkendte han palæstinensernes krav på Øst-Jerusalem som hovedstaden for den kommende uafhængige stat.
Dertil underlagde Trump selvstyret sanktioner. Med Biden i Det Hvide Hus ser palæstinenserne nu et håb for at komme tilbage til tiden før Trump og en mulighed for at forhandle med Israel på basis af Oslo-aftalen om en to-statsløsning. Biden har lige godkendt en hjælpepakke på næsten en milliard kroner til selvstyret, men en grundforudsætning for at genoptage forhandlingerne er, at palæstinenserne har en legitimt valgt ledelse.
Læs MIFFs artikler om hvordan PA misbruger dansk bistand til terrorbelønning til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden HER.
Umiddelbart virker den nyfundne palæstinensiske enighed om at afholde valg, efter et årti med demokratisk dødvande, lovende. Men ser man nærmere på valgalliancer, virker det som om, at de to bekrigende fraktioner bruger valget som et middel til at genopfriske deres nedslidte folkelige legitimitet og ikke til at styrke og fremme det palæstinensiske demokratiske system.
Hamas kan løbe med sejr
Allerede under dannelsen af Fatahs og Hamas’ konkurrerende valglister står det klart, at i bedste tilfælde vil valget gendanne det samme toparti-enevælde, hvor Hamas og Fatah deler magten i hvert deres territorium. I værste tilfælde, og som lederen for den israelske efterretningstjeneste har advaret præsident Mahmoud Abbas under et stormfuldt møde i marts imod, løber det voldelige Hamas med sejren.
Er det bare et skrækscenarie, der hviler på angsten for islamismen?
Allerede før det famøse Arabiske Efterår, men især efter, står det klart, at politisk islam løber med valgsejren, hver gang de arabiske befolkninger går til valg. Islamismens hold på masserne er delvis svækket, fordi vælgerne har kunnet konstatere, at islamisternes regeringsførelse er lige så udemokratisk og korrupt som deres modstandere.
Ikke desto mindre står Hamas stærkere end Fatah. For mens Hamas går til valg med en valgliste, er Fatah splittet og stiller op med to valglister. En officiel liste og en der støttes af den fængslede intifada-leder Marwan al-Barghouti. I virkeligheden går palæstinenserne til valg mellem det dårlige og det endnu dårligere.
Læs MIFFs artikler om Marwan Barghouti HER.
Fastholde magten
Enten fortsætter det gamle status quo med to lige korrupte og lige udemokratiske fraktioner, som hver styrer deres egen de facto stat, eller også bringer valget et flertal af Hamas-tilhængere, krydret med en gruppe revolution-nostalgiske Barghouti-tilhængere.
Når Abbas alligevel vælger at gå til valg efter 15 års undvigelser, skyldes det ikke alene, at han er presset til det af de vestlige donorer, der finansierer næsten hele den palæstinensiske centrale administration. Det skyldes også, at Abbas regner med en arbejdsdeling med Hamas, hvor voldsbevægelsen undlader at opstille en stærk islamisk kandidat til det efterfølgende præsidentvalg i juli. Hamas får parlamentet. Abbas får præsidentembedet.
Valget i 2021, ligesom det sidste i 2005, vil i stedet for at styrke palæstinensernes forhandlingsposition, synliggøre en uduelig politisk klasse, som drives af særinteressen for at fastholde magten. En magt som de to fraktioner bruger for at tilegne sig vestlig og arabisk finansiel støtte. Hvis det lykkes Biden at genoptage forhandlingerne med Israel, bliver det ikke på grundlag af en to-statsløsning, Palæstina og Israel, men på basis af tre-statsløsning, Fatahland, Hamasstan og Israel.
Hanna Ziadeh er ph.d. i menneskerettigheder og medstifter af partiet Nyt Centrum-Venstre
