Forbereder Hizbollah sig på krig med Israel?

Den israelske organisation Alma Research & Education Center følger nøje med i situationen ved Israels nordfront. Det seneste årstid har de set tegn på at den iransk-støttet, libanesiske terrororganisation Hizbollah forbereder sig på konflikt med Israel.

Under sin tale i 2022, gav Hizbollah-leder Hassan Nasrallah sin klare ideologiske og religiøse bemyndigelse til konflikt, skriver Alma.

Siden er der blevet set en stigende tilstedeværelse af Hizbollah-terrorister og opbygning af militære stillinger langs grænsen til Israel. Der har været flere rapporter om Hizbollah aktivitet på den israelske side af den blå linje (FN-skillelinjen som Hizbollah ikke må krydse).

Hvad driver Hizbollah og hvad er deres Iran-forbindelse? Hizbollah har som erklæret mål at udvide den islamiske revolution til Libanon og overtage landet. Terrororganisationens mål er deres drivkraft som også styrer de risici de er villige til at tage. Hizbollah ser Israel som sit værktøj til at opnå målet. Terrororganisationen ved at de ikke kan erobre Israel, men for dem handler det om at skabe fjendebilleder, der vil øge deres magt.

Hvad har fået Hizbollah til at ændre strategi og hvorfor er de villige til at løbe større risici? Der er dem, der mener at den politiske uro i Israel, har givet Hizbollah mere selvtillid. Men ser vi på tidslinjen med stigende Hizbollah-trussel i nord og Israels politiske krise, hænger den teori ikke sammen. Hizbollah provokerede allerede Israels tidligere regering i 2022. Det lader til at Hizbollah, der må retfærdiggøre deres eksistens, er nået frem til en konklusion om, at det er på tide at sætte turbo på deres overtagelse af Libanon. For at kunne gøre det, vil Hizbollah bruge sine Israel-provokationer som platform til deres Libanon-overtagelse, skriver Alma.

Syd-Libanon = Hizbollah-land – set med deres øjne, har området brug for en ny Israel-konfrontation 17 år efter den seneste Libanon-krig. Hizbollah vil udnytte krigen til at ovetage hele Libanon. Både militært og civilt, er Hizbollah allerede en stærk magtfaktor i Libanon. Hizbollah så Anden Libanon-krig i 2006 som en turbofaktor som hjalp dem med opbygge deres nuværende militære og civile indflydelse i Libanon.

Hizbollah ligger inde med et meget stort raketlager og vil ifølge Israels forsvarshær (IDF) kunne affyre over 3000 raketter om dagen ved en krig mod Israel.

Krig med Israel vil tjene Hizbollahs interesser – Hizbollahs magt er tydelig sammenlignet med Libanons svage økonomi. Hizbollah vil gøre alt for at forsvare og forstærke indtrykket af, at de er den stærke part og derfor bør kontrollerer landet. Set i lyset af Libanons økonomiske krise kan det tænkes, at Hizbollah alligevel ikke mener, de har meget at tabe ved en Israel-krig. Uanset udfaldet af en evt. Israel-krig, vil Hizbollah forblive en stærk magtfaktor i Libanon, hvor deres rivaler fortsat svækkes.

Timingen af en Israel-krig passer også Iran – atomprogrammet, militæropbygning i Syrien– og Yemen, Rusland-samarbejdet og deres normalisering med flere Golf-stater har givet Iran mere selvtillid. Iran kunne også tænkes at have en strategi om at «ofre» Libanon for at aflede IDF fra deres atomprogram.

Hvordan vil Hizbollah forsvare en Israel-krig over for libaneserne? Med støtte fra den libanesiske regering, vil Hizbollah bruge territorie-tvisten langs Israel-grænsen som deres undskyldning, skriver Alma. Der har været flere grænse-tvister mellem landene. Derudover er der tvisten om Sheba-gårdene, som Israel erobrede fra Syrien under 1967-krigen, som Libanon påstår tilhører dem. Landsbyen Ghajar ligger i området – alle indbyggerne er israelske statsborgere. Alligevel har FN sat grænsen midt i landsbyen – dvs. at den nordlige del anses for at være en del af Libanon.

Hvor stor en konflikt går Hizbollah efter? Meningerne er delte på det punkt, inkl. internt i Alma. Der er dem, der mener at Hizbollah vil have Libanon ødelægges så terrororganisationen kan styrke deres magt, som de gjorde efter Libanon-krigen i 2006, og derfor går efter en fuldskala-krig mod Israel. De mener den teori styrkes af et nyligt besøg af den iranske general Esmail Qaani, der leder Quds-styrkerne i Beirut, fordi Quds-styrkerne reelt styrer Hizbollah.

Andre mener at Hizbollah kun ønsker en lille Israel-konflikt og vil undgå en total Libanon-ødelæggelse. Dvs. et mindre angreb mod Israel – eksempelvis via en palæstinensisk allieret, uden en forventning om at Israel vil gå ind i en total krig.

Uanset Hizbollahs planer, er truslen mod Israel fra Libanon steget de seneste halvandet år – stigende Hizbollah-provokationer øger spændingerne. Hizbollah planlægger allerede sit næste terrorangreb mod Israel – det vil blive terrororganisationens 4 terrorangreb i løbet af et halvt år.

Israels regering og IDF står over for komplekse dilemmaer når det gælder Israels befolkning, og må håndtere den stigende trussel ved Nord-fronten. De seneste måneder har IDF gentagende gange påpeget, at faren for krig er stigende, slutter Alma.