Vil Iran tvinge USA tilbage i krig?

Venner og familie sørger over Amid Mortozov, der blev dræbt af et iransk missilangreb. (Foto: Flash90)
Vesten forstår ikke at våbenhvile i Mellemøsten ikke betyder fred. Desværre ender Israel ofte med at betale prisen for verdens manglende indblik i en region med barske spilleregler.

Vesten forstår ikke at brud på våbenhvile er normen i Mellemøsten. Vesten forstår heller ikke at våbenhvile i Mellemøsten bruges til omgruppering og planlægning af nye angreb. Det gælder også det iranske regime, der igen og igen bryder våbenhvilen. 

Jotam Confino, der er B.T.’s mellemøstkorrespondent, skriver i sin analyse: Iran brød – helt som forventet – våbenhvilen i sidste uge, da landet angreb endnu et fragtskib i Hormuzstrædet.

Det iranske regime kræver at al maritim-transport bliver koordineret med dem. Regimet kræver også at få udbetalt told og afgifter for at sejle gennem strædet.

Hverken USA eller resten af verden kan acceptere den slags krav, skriver Confino. 

USA har allerede angrebet Irans radarer og drone opbevaring. 

Præsident Trump har truet med at gøre arbejdet færdigt, skriver Times of Israel.

Iran har igen og igen angrebet Israel og arabiske lande som Irak, Emiraterne, Bahrain og Kuwait med missiler. 

Ifølge Axios er parterne blevet enige om at stoppe angrebene.

For knap to uger siden blev parterne enige om 60 dages forhandlinger. 

Alligevel har Iran og iransk-støttet Hizbollah, der er regimets stærkeste håndlanger, igen og igen brudt våbenhvilen. 

Hizbollah-angreb fra Libanon, har kostet mange israelske liv og truer mange flere, inkl. danske John, der lever med sin kone i en kibbutz tæt på grænsen: 

Dvs. at Israel ikke har andet valg end at svare igen på Hizbollah-angrebene. Intet land kan leve med en konstant missiltrussel i sin baghave. Og Trump ved at Israel har enhver ret og pligt til at beskytte sin befolkning mod angreb og krig.

Virkeligheden på jorden viser, at USA og Iran ikke forstår våbenhvile på samme måde. For ikke at tale om Hizbollah, der ikke vil acceptere en våbenhvile med Israel. 

Iran gør alt for at presse USA til at opgive deres krav i en atomaftale. Det iranske regime ved, at hverken USA eller verden vil acceptere deres krav om at tjene penge på told og afgifter i Hormuzstrædet. 

Alligevel forsøger Iran at presse citronen, som man siger, og det er en meget velkendt strategi i regionen. En strategi som Vesten ikke forstår og tilsyneladende nægter at sætte sig ind i.