Mens det meste af verden har vendt Israel ryggen, har den lille jødiske stat fundet nye venner i Latinamerika, hvor flere regeringer afsætter ressourcer til at bekæmpe antisemitisme, og mange af dem nærmer sig Israel, skriver Jerusalem Post.
Under det sjette årlige latinamerikanske forum mod antisemitisme, der blev afholdt i Santo Domingo i denne uge, annoncerede præsident Luis Abinader, at Den Dominikanske Republik formelt har tilsluttet sig IHRA’s (International Holocaust Remembrance Alliance) arbejdsdefinition af antisemitisme. Dermed bliver Den Dominikanske Republik det syvende latinamerikanske land efter Argentina, Colombia, Costa Rica, Guatemala, Panama og Uruguay, der tilslutter sig IHRA.
Derudover har flere latinamerikanske regeringer afsat ressourcer til at bekæmpe antisemitisme og mange af dem nærmer sig Israel. Israel ser det som en god mulighed for at skabe bedre balance i sine geostrategiske relationer.
Derfor går Latinamerika imod strømmen
I kølvandet på 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, er verdens eneste jødiske stat blevet mere og mere isoleret af Europa, Canada, Australien, store dele af Asien og dele af Afrika. Selv i USA – hvor den strategiske alliance fortsat er stærk – har den offentlige mening bevæget sig markant imod Israel. Latinamerikas tilnærmelse er derfor en modstrøm i den globale tendens.
De positive takter er resultatet af Israels – og især udenrigsminister Gideon Sa’ar’s fokus på at knytte bånd til Latinamerika. Israel har udpeget 2026 som året med særligt fokus på Latinamerika. Men det, der for alvor driver kursændringen, er regionens politiske dynamikker. Siden 7. oktober-massakren har latinamerikanske vælgere stemt venstrefløjsregeringer ud af magten; regeringer, der var anti-israelske og straffede den jødiske stat på den diplomatiske arena.
Vælgerne i regionen valgte centrum-højre-partier, der er modstandere af socialisme og går ind for personlig frihed, frie markeder og Vestens jødisk-kristne fundament.
Alt det har gavnet for Israel og voldt Israels fjender problemer – især det iranske regime, der via Hizbollah, der er regimets stærkeste trumfkort, har etableret støttepunkter over hele Latinamerika. Nu ser latinamerikanske ledere Israel som en allieret i en konflikt, der truer deres nationale sikkerhed.
Frygter truslerne fra Iran og Hizbollah
Argentina og Paraguay er bekymrede for grænseområdet mellem de tre lande (Tri-Border Area), hvor hvidvask, smugling og finansiering af Hizbollah udgør en trussel mod stabiliteten. Panamas præsident, José Raúl Mulino – der i 2024 afløste en venstreorienteret forgænger – ønsker et udvidet samarbejde med Israel på grund af truslerne fra Iran og Hizbollah mod den internationale skibsfart, der påvirker indtægterne fra Panamakanalen.
Regionens pro-iranske netværk led et alvorligt knæk, da Donald Trumps regering i januar fjernede Nicolás Maduro fra magten i Venezuela. Under Maduro – og før ham Hugo Chávez – udviklede Venezuela sig til Irans tætteste strategiske partner i Latinamerika. I årevis faciliterede venezuelanske embedsmænd netværk med forbindelser til Iran og Hizbollah, der omfattede omgåelse af sanktioner, hvidvask, narkotikahandel, rejsedokumenter og finansielle transaktioner.
De tilbageværende medlemmer af Latinamerikas kommunistiske blok, Nicaragua og Cuba, er fortsat fjendtligt indstillet over for Israel. Brasilien og Mexico – de to største lande med venstreorienterede regeringer – er højlydt kritiske over for Israel, men opretholder alligevel normale handelsforbindelser.
Andre højborge for den yderste venstrefløj har undergået en total forvandling. Under centrum-højre-regeringer har Bolivia og Chile genindsat deres ambassadører i Israel med henblik på at puste nyt liv i forbindelserne. Perus nye regering ønsker også et tættere samarbejde med Israel, særligt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, herunder kokainhandel.
Colombias forvandling er den mest dramatiske. Under den tidligere præsident Gustavo Petro afbrød Bogotá de diplomatiske forbindelser med Israel i maj 2024. Men siden præsident Abelardo de la Espriella tiltrådte tidligere på måneden, har hans regering ikke blot genoprettet de fulde diplomatiske forbindelser, men også formelt besluttet at flytte Colombias ambassade til Jerusalem og dermed slutte sig til andre latinamerikanske stater – Guatemala, Honduras og Paraguay – der tidligere har gjort det samme. Desuden blev Colombia det andet land i verden efter USA, der anerkendte israelsk suverænitet over Golanhøjderne.
Israelsk jordskælvs-hjælp til Venezuela
Den mest interessante diplomatiske udvikling skyldes ikke latinamerikanske vælgere, men en naturkatastrofe – de to jordskælv i juni og juli, der kostede mere end 6.000 mennesker livet i Venezuela. Der var ingen diplomatiske forbindelser mellem de to lande, da Israel sendte en omfattende teknisk og humanitær mission af sted for at redde overlevende, der sad fast, behandle de tilskadekomne og sikre, at de tilbageværende bygninger var sikre. I august meddelte Israel og Venezuela, at de ville genoptage de konsulære forbindelser efter 17 år og fortsætte det bilaterale tekniske samarbejde. Der er endnu ikke genoprettet fulde diplomatiske forbindelser, men der er tale om en bemærkelsesværdig kursændring.
Argentina viser vejen
Men omdrejningspunktet for Latinamerikas nye kurs i forhold til Israel er Argentina, der også blev regeret af venstrefløjen, indtil Javier Milei blev valgt i 2023. Der findes ingen verdensleder uden for Israel, der er mere stolt af sin kærlighed til Israel, det jødiske folk og jødedommen end Milei. Derfor kommer det ikke som en overraskende, at han har gjort Israel til et centralt element i sin udenrigspolitik. I april måned lancerede han og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu “Isaac-aftalerne”.
Isaac-aftalerne
Med udgangspunkt i de historiske Abraham-aftaler mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan, Marokko tilbage i 2020 og senest også Kazahstan, vil Isaac-aftalerne danne en ny strategisk ramme mellem Israel, Argentina og andre regionale regeringer, der vil bekæmpe antisemitisme, narkohandel, organiseret kriminalitet og terror.
Argentinas erfaringer med Iran-støttet terror går mere end tre årtier tilbage til 1990’erne, hvor Iran og Hizbollah var arkitekterne bag bombeangrebene mod den israelske ambassade i 1992 og det jødiske center AMIA i Buenos Aires i 1994. I januar stemplede Argentina Irans Quds-styrke og 13 tilknyttede personer som terror aktører.
Paraguay er også bekymret over truslerne fra grænseområdet mellem de tre lande (Tri-Border Area). Landet har klassificeret Hizbollah og Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) som terrororganisationer. I november 2025 underskrev Asunción og Jerusalem en aftale om sikkerhedssamarbejde.
Den nye tilnærmelse mellem Israel og Latinamerika viser både, at tættere forbindelser kan fremme fælles sikkerhedsinteresser og minder resten af verden om, hvad Israel kan tilbyde lande, der er villige til at betragte den jødiske stat som en partner i stedet for en pariastat.
Israel er førende når det gælder avanceret teknologi, ekspertise inden for landbrug, vandforsyning og innovativ økonomi
