Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Se hvad danske medier skrev om Hamas-terrorangrebet der kostede Eliyahu livet

27-årige Eliyahu Kay blev myrdet 21. november 2021 af Hamas-terrorist som gik til angreb med automatvåben i Jerusalems gader. (Foto: Facebook. privat).
Vi har gennemgået ni danske medier - se hvad de skrev.

MIFF har tidligere dokumenteret hvilken taktik de danske medier bruger når det gælder rapportering af hvad der sker i Israel – vi kan nemlig se et gennemgående mønster i deres holdning til Israel.

Enten rapporteres der slet ikke i danske medier om hvad der sker, eller Ritzau/Reuters og andre store nyhedsbureauer bruges som kilde – dvs at billede og tekst stort set er enslydende, uanset hvilket dansk medie du får dine nyheder fra. En anden gennemgående taktik er at bruge palæstinensiske kilder – sågar nogle med terrortilknytning, uden at det nævnes for læserne. Du kan læse vores tidligere eksempler på danske mediers holdning til Israel HER.

I søndags gik en Hamas-terrorist bevæbnet med automatvåben til angreb mod tilfældige israelere i Jerusalems gader. 27-årige Eliyahu Kay der var på vej til sit arbejdede som guide i Israels hovedstad blev dræbt ved terrorangrebet, tre israelere blev desuden såret – læs HER.

Terroristen arbejdede som lærer i Øst-Jerusalem og var kendt for at prædike had mod Israel. Hyldest af hans “heroiske” terrorangreb blev delt på sociale medier – frit for alle at se – inkl. danske journalister.

En af terroristens elever fortalte: “Han forbandede aldrig nogen – kun jøderne”:

I Gaza blev terrorangrebet fejret med uddeling af slik:
Også terroristens børn hyldede ham som en “helt” og en martyr:

Har danske medier mon ulejliget sig med at gennemgå ovennævnte eksempler hentet fra sociale medier eller sætte sig ind i Hamas’ mål om at udslette Israel og dræbe alle jøder?

Det har vi set nærmere på i følgende medier: Berlingske Tidende, Fyens Stiftstidende, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og BT brugte alle nyhedsbureauerne /ritzau/Reuters som kilde, derfor gennemgår vi dem samlet.

Vi kunne ikke finde nyheden hos TV2, DR og Politiken.


Her er hvad Berlingske Tidende, Fyens Stiftstidende, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og BT skrev om terrorangrebet i Jerusalem 21. november 2021 (vigtigste passager markeret med fed skrift):

En israeler er blevet dræbt og tre andre såret efter et skudangreb i Den Gamle Bydel i Jerusalem søndag. Det oplyser hospitalskilder.

Politiet siger, at to civile og to politifolk blev ramt af skud. Den ene politimand døde af sine kvæstelser, oplyser kilder uden at oplyse yderligere detaljer.

»En terrorist bevæbnet med en mindre maskinpistol åbnede ild i den gamle bydel,« siger det israelske politi. Ifølge politiet blev angrebsmanden dræbt.

Den Gamle Bydel er en del af den israelsk-annekterede østlige del af Jerusalem.

Israels sikkerhedsminister, Omer Barlev, betegner manden bag angrebet som et »Hamas-medlem«.

Hamas har bekræftet, at manden var et af bevægelsens medlemmer.

Storbritanniens indenrigsminister, Priti Patel, har i weekenden forbudt den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Med det skridt bringer hun Storbritannien overens med USA og EU i forholdet til Hamasbevægelsen, som regerer Gazastriben.

Hamas blev stiftet i 1987. Bevægelsen er imod Israels eksistens og imod fredsforhandlinger. I stedet går Hamas ind for »væbnet modstand mod Israels besættelse af palæstinensiske områder.«

Angreb på israelske sikkerhedsstyrker sker jævnligt i Den Gamle Bydel i Jerusalem.

Onsdag skød israelske sikkerhedsstyrker en teenager, som sårede to politifolk ved et knivangreb.

Sidst i september forsøgte en kvinde at knivstikke to sikkerhedsfolk på en gade, som fører op til Al-Aqsa moskeen. Hun blev skudt og dræbt.

Israel erobrede det østlige Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967 og annekterede senere området.

Palæstinenserne ønsker Østjerusalem som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat. Israel siger, at hele byen er dets evige og udelelige hovedstad.

/ritzau/Reuters


MIFFs bemærkninger:

I danske medier står der at det israelske terroroffer var soldat, men 27-årige Eliyahu Kay som blev myrdet af Hamas-terroristen med skud på klods hold var ikke soldat. Eliyahu arbejdede som guide i Jerusalem og blev myrdet af Hamas-terroristen på vej til arbejde. Eliyahu var et legitimt terrormål for terroristen fordi han var jøde – det er hvad terrorgruppen Hamas står for, og det er deres erklærede mål at myrde ALLE jøder og udslette Israel.

I Hamas-pagten (Hamas-charteret – læs HER, vedtaget 18. august 1988), står blandt andet «Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas. Deres mål er at udslette Israel og erstatte verdens eneste jødiske stat med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58. Det ultimative mål er at «løfte Allahs banner over alle ting».

En Hamas-terrorist er motiveret af Hamas-charteret. «Vores kamp mod jøderne er meget omfattende og alvorlig, og vil følgelig have brug for al den loyale støtte vi kan få, og senere må den blive efterfulgt af nye fremstød og forstærket af bataljoner fra den vidt forgrenede arabiske og islamiske verden indtil fjenderne er overvundet og Allahs sejer er et faktum,» skriver Hamas.

Hamas er en islamistisk organisation i henhold til alle definitioner. «Det endelige mål er Islam, Profeten er vores eksempel og Koranen er grundloven,» skriver Hamas i deres charter. De klassiske antisemitiske konspirationsløgne i charteret viser også at gruppen har hentet inspiration fra nazister eller andre antisemitter i Europa.

Alligevel kalder danske medier konsekvent Hamas for en “bevægelse” og ordet “terrorgruppe” eller “terrororganisation” nævnes ikke noget sted.

Ord har stor betydning for hvorledes vi forstår den aktuelle situation i Israel. Derfor er det afgørende at danskerne forstår at der ikke er tale om en væbnet kamp mellem soldater, men derimod en terrororganisation som konstant leder efter nye muligheder for at angribe og myrde civile Israelere. Israel har i henhold til international lov både ret og pligt til at beskytte sin civilbefolkning med enhver form for terror.

Når danske medier ændre et civilt terroroffer til en dræbt soldat, en Hamas-terrorist til et Hamas-medlem og terrorgruppen Hamas til en bevægelse, fordrejer de ikke blot virkeligheden, de retfærdiggør også indirekte terrorangrebet. Hamas har igennem årtier udgjort en eksistentiel trussel mod Israels sikkerhed.

I 2011 konkluderede en FN-komite eksempelvis at havblokaden mod Gaza både er «lovlig og legitim» og at Israel står overfor «en reel trussel mod dets sikkerhed fra terrorgrupper i Gaza. Havblokaden blev indført som et legitimt sikkerhedstiltag for at forhindre våben i at komme ind i Gaza via havet. Og implementeringen af den svarede til kravene i international lov,» skrev Palmer-komitéen. Heller ikke den information kan du finde i danske medier – læs mere HER.

I går kunne MIFF berette om at israelske sikkerhedsstyrker havde fanget en Hamas-terrorcelle og anholdt 50 medlemmer af terrorcellen. Terroristerne havde blandt andet fire bombebælter klar til brug i selvmordsangreb mod israelere. Derudover havde en Hamas-leder lovet en præmie på over 6 millioner kroner hvis terrorcellen kunne kidnappe israelere, hvor stor interesse tror du danske medier har vist den nyhed? Læs om aktionen mod Hamas HER.

Om Hamas skriver danske medier: – Hamas blev stiftet i 1987. Bevægelsen er imod Israels eksistens og imod fredsforhandlinger. I stedet går Hamas ind for »væbnet modstand mod Israels besættelse af palæstinensiske områder.«

Danske medier ulejliger sig ikke med at forklare hvad terrorgruppen Hamas mener med »væbnet modstand mod Israels besættelse af palæstinensiske områder.« Hamas har som tidligere nævnt et erklæret mål at udslette Israel og dræbe ALLE jøder. Hamas er desuden inspireret af nazismen. Israel og israelere har været Hamas’ terrormål fra starten. Det første Hamas-angreb kom i foråret 1989, da de kidnappede og myrdede to israelske soldater. Efter Oslo-aftalen i 1993 startede Hamas en terrorkampagne med selvmordsbombere hvor et stort antal civile israelere blev myrdet. I september 1997 forsøgte israelske agenter at likvidere Hamas-leder Khaled Mashal i Jordan, men aktionen mislykkes. Læs om Hamas HER.

Danske medier forklarer ikke de danske læsere at Hamas ser ALLE israelere som legitime terrormål – også børn, kvinder og gamle. Derfor er det både misvisende og dybt kritisabelt at der ikke lægges vægt på at kalde en spade for en spade.

Der er mange eksempler på hvor farlig Hamas er. Eksempelvis bortførte og myrdede Hamas-terrorister i juni 2014 tre jødiske teenagedrenge i Judæa og Samaria. En af de kidnappede drenge nåede at ringe 112 og fortalte at de var blevet kidnappet, desværre nåede israelske sikkerhedsstyrker ikke at redde drengene og fandt dem efter eftersøgninger brutalt myrdet. Terrorangrebet udløste Operation Protective Edge senere samme sommer. Læs om terrorangrebet HER.

Senest har Storbritannien besluttet at forbyde alle Hamas-fløje helt og det er ikke uden grund.

Storbritannien besluttede allerede i 2001 at Izz al-Din al-Qassam Brigadene (Hamas’ militære fløj) er en terrorgruppe, men ikke terrorgruppens politiske fløj, som også er den der har kontrolleret Gaza siden 2007.

Storbritanniens indenrigsminister Priti Patel begrunder beslutningen således:

– Vi må konstatere at vi ikke længere kan skelne mellem den militære og den politiske del af Hamas, hvilket er baseret på et bredt spektre af efterretning, information og koblinger til terror. Alvorligheden i det siger sig selv.

Den britiske indenrigsminister siger at Hamas er «rabiat antisemitisk» og at et forbud mod terrorgruppen skal bidrage til at britiske jøder kan føle sig tryggere. Hun henviser til at Hamas har stået bag mange alvorlige terrorangreb mod jøder.

Patel mener også at den nuværende adskillelse mellem Hamas’ politiske og militære fløj blot er en kunstig adskillelse mellem de to fløje. Hun understreger også at man ikke vil acceptere Hamas’ ekstremisme og antisemitisme, eller at jøder skal føle sig utrygge på skoler, i gaderne, i synagogerne eller i deres hjem. Læs mere HER.

Heller ikke Storbritanniens begrundelse for at forbyde Hamas helt kom med i danske mediers dækning, i stedet står der blot:

Israel erobrede det østlige Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967 og annekterede senere området.

Palæstinenserne ønsker Østjerusalem som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat. Israel siger, at hele byen er dets evige og udelelige hovedstad.

Danske journalister mangler tilsyneladende basal historisk viden om Jerusalem, så her er en kort gennemgang af byens historie:

960 f.Kr. Davids søn, kong Shlomo byggede Første Tempel i Jerusalem. I år 586 f.Kr. blev Juda (Jehuda) erobret af babylonierne (nuværende sydlige Irak). Jødernes Første Tempel i Jerusalem ødelægges, størstedelen af det jødiske folk føres til Babylon.

537 f.Kr. vender de bortdrevne jøder tilbage til Israel, Andet tempel bygges i Jerusalem. Det jødiske folk har begrænset selvstyre under perserne.

67-70 e.Kr. Ødelægges Jerusalem, den jødiske krig udbryder og Kejser Titus ødelægger Jerusalem, jødernes Andet tempel går op i flammer.

134 – Jerusalem er under romersk styre. Et oprør ledet af Bar-Kochba knuses af romerne. Romerne ville fjerne ikke blot jødisk nærvær, men mindet om jødisk nærvær. Jerusalem genopbygges med navnet Aelia Capitolina, som græsk by, jøderne forvises derfra og jødisk religionsudøvelse forbydes. Landet får navnet “Palæstina”, efter filisterne, Israels fjendtlige naboer – som kong David besejrede så deres magt var brudt. Romerne følges af byzantinerne. Omkring fire hundrede år ind i vores tidsregning kommer jøderne i mindretal i landområdet Israel. Klik HER for at læse mere: – Udtrykket «det historiske Palæstina» er totalt fiktivt

638 – Jerusalem er under Muslimsk styre. Allerede i år 624, mens Muhammed fortsat levede, blev bønneretningen i islam (quibla) ændret fra Jerusalem til Mekka. Det reducerer Jerusalems betydning i islam. Muslimske styrker erobrede og okkuperede landområdet Israel omkring år 638. Omayadierne viger for abbasiderne i år 750. Klippemoskeen rejses der hvor jødernes Tempel Aller Helligste en gang var. Relativ frihed for jøder og kristne veksler med undertrykkelse.

1099 – Europæiske korsfarere indtager Jerusalem og tilegner sig styret af landet. Jøder og muslimer i Jerusalem bliver nådesløst udryddet. Fordybning: Mange stednavne i Israel vidner om den jødiske tilstedeværelse i landet gennem tusindvis af år – læs HER.

1492 – Jøderne forvises fra Spanien, nogle rejser til Jerusalem. Jøderne blev forfulgt, forvist og massakreret i en række europæiske land gennem hele Middelalderen.

1882-1903 – Første Aliyah (indvandring), fra Rusland. Europæiske konsulater etableres i Jerusalem. Baggrund: Det Hellige Land som en norsk præst så det i 1881 – læs mere HER. Det er kun sket ÈN gang i historien at et folk er vendt tilbage til det landområde hvor de oprindeligt kom fra, og dannet og opbygget en nation der, efter at være blevet spredt i omkring 2000 år over omtrent hele verden. Der var hele tiden en forbindelse som ikke blev brudt – læs mere HER.

1917 – Briterne indtager Jerusalem under 1. Verdenskrig. Storbritanniens regering afgiver Balfour-erklæringen om oprettelse af et «jødisk nationalhjem» indenfor det gamle Israel – læs mere HER.

1920 – San Remo-konferencen afklarer de europæiske mandatområder i Mellemøsten, og giver støtte til briternes løfte om at oprette et jødisk nationalt hjemland i landområdet Palæstina. Arabiske optøjer udbryder i Jerusalem. Sèvres-traktaten opløser Det osmaniske rige og anerkender hovedprincipperne i Balfour-erklæringen om etablering af et nationalt hjemland for det jødiske folk i det britiske mandat i Palæstina.

1929 – Stormufti af Jerusalem, Amin al Husseini, leder angreb mod jøder i Jerusalem, Hebron og Safed. Læs: I Hebron alene bliver 67 jøder dræbt, de overlevende jøder jages bort og byen holdes “jøderen” frem til 1967.

1949 – Israel indgår våbenhvileaftaler med Egypten 24. februar, Libanon 23. marts, Jordan 3. april og Syrien 20. juli. I aftalerne præciseres det, efter krav fra de arabiske stater, at våbenhvilelinjerne ikke er grænser. “Den grønne linjen” mellem Israel og Judæa og Samaria (Vestbredden) er derfor ikke en grænse. Jordan lover fri adgang til de hellige steder i Jerusalem, men det løfte blev herefter brudt.

1967 – Seksdagskrigen:
14. maj: Egyptens præsident Nasser dirigerer 90.000 soldater til Sinai. Araberne gjorde det klart både i karikaturer og trusler at nu skulle Israel slettes fra landkortet – læs mere HER.
18. maj: Nasser beordrer FN-styrkerne ud af Sinai.
22. maj: Egypten lukker Tiranstrædet for trafik til Israel, søvejen til Asien og Afrika er blokkeret. Det var i sig selv en krigshandling.
30. maj: Jordan går i militæralliance med Egypten mod Israel.
4. juni: Irak slutter sig til alliancen, og landene erklærer krig mod Israel.
De forhold udgjorde ikke blot en, men flere krigshandlinger som hver for sig og samlet udgør såkaldte casus belli – læs mere HER – krigsårsager, som gav Israel ret til at forsvare sig.
5. juni: Israel gennemfører et forhåndsangreb mod Egypten i selvforsvar, og bliver selv angrebet af Jordan og Syrien.
Israel bad Jordan – beskeden blev overleveret af den norske generalmajor Odd Bull – om at holde sig ude af krigen, og Israel ville ikke gøre noget mod Jordan, herunder Øst-Jerusalem. Men Jordan startede alligevel bombardement af Vest-Jerusalem.
Seks dage senere vandt Israel krigen, og tog kontrol over Golan-højderne, Judæa og Samaria (Vestbredden), Gaza og Sinai.
Jerusalem blev genforenet som “evig og udelelig” hovedstad. Læs: Seksdagskrigen i 1967 og Khartoum-resolutionen: Arabernes tre NEJ’ER til Israel efter krigen og FN-resolution 242 kræver at Israel får sikre og anerkendte grænser.

2000 – Israel tilbyder palæstinenserne kontrol over de arabiske dele af Den gamle by i Jerusalem, hele Gaza-striben og omkring 95 procent af Judæa og Samaria (Vestbredden). Israel åbner også op for forhandlinger om Tempelpladsen. Yassir Arafat afslår imidlertid under Camp David-forhandlingerne. Ultimo september starter Arafat og palæstinensiske terrorgrupper Anden Intifada som kostede over tusind israelere livet de næste fem år. En stor andel var civile som blev dræbt i palæstinensiske krigsforbrydelser, målrettede angreb mod busser, restauranter etc. Over tre tusind palæstinensere blev dræbt i israelske forsvarsoperationer, og til sidst lykkes det Israel at nedkæmpe terroren.

2018 – December 2017 flyttede USA sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem – det jødiske folks hovedstad gennem tre tusind år – læs mere HER. 14. maj 2018 – på den moderne stat Israels 70-års fødselsdag, blev den amerikanske ambassade åbnet i byen – læs mere HER. I 2019 anerkendte USA Israels suverænitet over Golan-højderne.Læs også: Danmark burde følge USA og flytte ambassaden til Jerusalem

Læs Israels og det jødiske folks tidslinje HER.

Hamas vil ikke have Øst-Jerusalem som hovedstad, Hamas vil udslette hele Israel – Hamas anerkender ikke Israels ret til at eksistere som en jødisk stat og de lægger ikke skjul på det.

De store og etablerede danske avisredaktioner med mange journalister på lønningslisten og tilskud betalt af danske skatteydere burde sætte sig ind i basal viden om Mellemøsten, palæstinensiske terrorgrupper og ikke mindst Israels historie. Læs eksempelvis: Se hvor galt det kan gå med dansk copy-paste journalistik. Tjekker danske medier ikke deres kilder? Se MIFFs gennemgang.













Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem