Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Danmark og otte andre EU-lande ignorere palæstinensiske NGO’ers PFLP forbindelser – misbrug af dine skattekroner fortsætter

Det tog MIFF over 3 måneder at få Udenrigsministeriets svar på hvilke NGO'er får dansk bistand og hvor meget de får. (Foto: Helsingør, 27 April 2013, https://web.archive.org/web/20161028134122/http://www.panoramio.com/photo/95696242)
Gerald Steinberg, formand for NGO Monitor, der forsker i NGO'ers aktiviteter og finansiering: - Når europæiske embedsmænd siger at de ikke kan 'se beviser' for terrorforbindelserne hos de palæstinensiske NGO'er som de støtter økonomisk, ignorerer de flere open source-verificerbare eksempler. Der er ingen undskyldning for misbrug af skatteydernes penge.

Danmark og 8 andre EU-lande afviser Israels udpegelse af seks palæstinensiske NGO’er som terrororganisationer, skriver de i fælles erklæring offentliggjort i går, skriver Jerusalem Post.

Se fælles erklæringen her:

Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Spanien og Sverige var imod Israels beslutning om at sætte de pågældende NGO’er på deres terrorliste tilbage i oktober 2021. Israels sikkerhedstjeneste Shin Bet og udenrigsministeriet påpegede at de palæstinensiske NGO’er Addameer, Al-Haq, Bisan Center, Defense for Children International Palestine (DCI-P), Union of Agricultural Work Committees (UAWC) og Union of Palestinian Women’s Committees (UPWC) havde tætte forbindelser til terrorgruppen Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) og derfor må ses som værende grene af terrorgruppen PFLP som blandt andet står EU’s og USA’s terrorliste.

I fælles erklæringen skriver Danmark og 8 andre EU-lande:

“Der blev ikke modtaget nogen væsentlig information fra Israel, der kunne retfærdiggøre en revision af vores politik over for de seks palæstinensiske NGO’er på baggrund af Israels beslutning om at udpege de pågældende NGO’er som ‘terrororganisationer’,”

“Hvis der kommer beviser for det modsatte, vil vi handle i overensstemmelse hermed. I mangel på sådanne beviser vil vi fortsætte vores samarbejde og stærke støtte til civilsamfundet i de [besatte palæstinensiske områder]. Et frit og stærkt civilsamfund er uundværligt for at fremme demokratiske værdier og for to-statsløsningen.”

Den israelske regering har blandt andet offentliggjort et klip fra det palæstinensiske Wattan Media Network med ledende personer i NGO’erne, inkl. Khalida Jarrar og Abdullatif Ghaith fra Addameer, Shawan Jabarin fra Al-Haq, Gebril Muhamad fra Bisan Center og Ahmad Sa’adat fra UPWC ved et arrangement med PFLP-flag.

Ved arrangementet i Ramallah blev medlem af PFLP’s politiske bureau Rabah Muhanna hyldet. Ifølge tilgængelige oplysninger blev han udsendt af PFLP i etableringen af NGO’erne Addameer, UHWC og UAWC.

I 2019 begik en PFLP terrorcelle et terrorangreb som kostede 17-årige Rina Shnerb livet og sårede hendes far og bror. MIFF har tidligere påpeget at danske skattekroner havnede i lommerne på terroristerne bag terrorangrebet.

UAWC’s økonomi- og administrationsdirektør Abdul Razeq Farraj blev i oktober 2019 tiltalt for fire forhold, inkl. medvirken til terrorangrebet mod Rina Shnerb og hendes familie. Farrajs anklageskrift refererer til Ubai Al-Aboudi, et PFLP-medlem som samarbejder med Farraj om rekruttering, og UAWC’s overvågnings- og evalueringsofficer frem til april 2019. Chefen for PFLP-terrorcellen, der forberedte og detonerede bomben som kostede Rina livet, var Samer Arbid, og var en del af UAWC da han blev anholdt i 2019.

Holland har tidligere erkendt at UAWC har tætte bånde til terrorgruppen PFLP, og at hollændernes skattepenge har betalt lønningerne til NGO’s ansatte, der udførte terrorangrebet som kostede 17-årige Rina livet.

NGO Monitor kommentar til EU-landenes beslutning:
“Når europæiske embedsmænd siger at de ikke kan ‘se beviser’ for terrorforbindelserne hos de palæstinensiske NGO’er som de støtter økonomisk, ignorerer de flere open source-verificerbare eksempler,” siger prof. Gerald Steinberg, formand for NGO Monitor, der forsker i NGO’ers aktiviteter og finansiering. “Der er ingen undskyldning for misbrug af skatteydernes penge.”


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem