Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Holland stopper bistand til palæstinensisk landbrugsorganisation med terrorforbindelser – hvad med Danmark?

Hollands statsminister Mark Rutte (Foto: Roel Wijnants, flickr.com)
MIFF har igennem flere år advaret mod økonomisk støtte til Union of Agricultural Work Committees (UAWC). Efter lang og omfattende undersøgelse har Holland endelig valgt at stoppe deres UAWC-bistand. Hvornår vil Danmark følge Hollands eksempel?

MIFF har igennem flere år påpeget at den palæstinensiske landbrugsorganisation UAWC har tætte PFLP forbindelser (PFLP er en terrororganisation med mange liv på samvittigheden). 

I Norge spurgte MIFF allerede i 2014: Bryder Norsk Folkehjelp folkeretten og norsk straffelov med deres samarbejdsprojekter og økonomisk støtte til UAWC? 

I 2019 spurgte MIFF i Norge: Hvorfor gik flere millioner norske skattekroner til organisationer som har den 17-årige israelske pige, Rina Schnerbs mordere på lønningslisten?

Primo 2020 tog MIFF også sagen op under møde med det norske udenrigsministerium, desværre valgte landets daværende regering at stikke hovedet i sandet.

Og hvad med Danmark?


Den 21. april 2021 skrev MIFF at UAWC havde lagt et klip op på Facebook – se klippet HER og læg især mærk til den danske stats logo til sidst. I klippet vises det hvordan der plantes ferskentræer i Gaza. Det ser ikke blot uskyldigt ud, det ser også smukt ud. Til sidst får vi fortalt at den statslige danske bistandsorganisation Danida har finansieret projektet.

Det må vel være et godt formål, ikke?

Nej, overhovedet ikke!

Danida figurerer som sponsor af UAWC-projektet i Gaza. (Skærmdump fra videoklippet som UAWC lagde op 19. april 2021)

For det første burde Danida se nærmere på logoet som dukker op ved siden af dem i slutningen af klippet. Danida arbejder officielt for Danmarks og EUs mål om en to-statsløsning for konflikten mellem israelere og palæstinensere – læs mere HER, men UAWCs logo viser tydeligt et Palæstina hvor der ikke er plads til Israel. Logoet er en nøjagtig fremstilling af UAWCs politiske mål – de kræver såkaldt «ret til at vende tilbage», en politik som vil udslette verdens eneste jødiske stat hvis deres politiske vision realiseres og mindst syv millioner palæstinensere flytter ind i Israel. Alene af den grund burde UAWC være afskåret fra at modtage dansk bistand.

For det andet granskes UAWC for terrorforbindelser på foranledning af hollandske myndigheder. I 2020 måtte Hollands regering, efter først at have nægtet forholdet, indrømme at deres bistandsmidler gik til aflønning af to UAWC-ansatte som er sigtet for terrorangrebet mod den 17-årige israelske pige Rina Schnerb i august 2019. Rinas far og bror blev såret ved i bombeangrebet.

Rina er blevet ansigtet på de utallige israelere myrdet af terrorister med international bistand i lommerne:

Rina Schnerb på 17 år blev dræbt under PFLP- terrorangrebet d. 23 august 2019. (Foto: Privat)

Læs også MIFFs daglige leder, Conrad Myrlands artikel i den norske avis Dagen om dansk UAWC-bistand HER.

Oktober 2020 skrev MIFF og at dansk bistand er havnet i lommen på terroristerne som i 2019 myrdede 17-årige Rina Schnerb. MIFF kunne desuden berette om at de danske skatteydere i 2016-2020, havde bidraget med 70 mio. kroner til trods for dansk regulering som forbyder støtte til terrorgruppen PFLP eller NGO’er med terrorforbindelser. Læs HER.

Dansk regulering virker ikke – dansk bistand strømmer fortsat i terroristernes lommer
MIFF pointerede også at NGO Monitors undersøgelser havde vist at dansk bistand – til trods for dansk regulering mod udbetaling af bistand til terrorgruppen PFLP eller NGO’er med forbindelser til PFLP, fortsat strømmer i UAWC’s lommer som netop har forbindelser med PFLP. Læs MIFF’s artikler terrorgruppen PFLP her.

Fra 5. januar 2022 er det blevet svære for Norge og Danmark at ignorere UAWCs terrorforbindelser. Det skyldes Hollands længeventede beslutning i brev til parlamentet om at de vil stoppe al bistand til UAWC. Længerevarende undersøgelse udført af Proximites Risk Consultancies, har vist at flere PFLP-medlemmer og var en del af UAWC-ledelsen. «For regeringen, er fundene af individuelle forbindelser mellem UAWC og PLFP samt den manglende åbenhed om forbindelsen på UAWCs hjemmeside – også mens undersøgelsen stod på, er tilstrækkelig til at stoppe finansieringen af UAWC’s aktiviteter. Holland vil ikke fortsætte udbetalinger til UAWC,» konkluderer regeringen i et 8 siders brev.

Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) er en marxistisk terrororganisation som står på EUs terrorliste.
Hollands UAWC-undersøgelse bekræfter at to PFLP-mistænkte som stod bag terrorangrebet der kostede 17-årige Rina Schnerb livet, var ansat i UAWC i 2019. I 2007-2020 var 28 PFLP-medlemmer bestyrelsesmedlemmer i UAWC, i 12 tilfælde var der overlappende perioder, hvor personerne både havde en ledende position i UAWC og en position i PFLP. Undersøgelsen viste også at der ved 18 hændelser i 2007-2020, var en forbindelse mellem UAWC og PFLP – det gælder alt fra besøg, UAWC/PFLP kontakt, udtryk for solidaritet, gensidig brug af hinandens lokaler, fællesmøder som først og fremmest var fokuseret på landsbrugsrelaterede anliggender. Proximities har ikke fundet bevis på økonomiske transaktioner mellem UAWC og PFLP.

Hollands regering reagerer mest på at UAWC lod individuelle PFLP-medlemmer have en så stor rolle i organisationen. «UAWC kunne og skulle have forstået at det er en situation som bistandsgiverne ikke ønsker – de burde i det mindste have forstået hvor sensitivt det er, og de skulle have informeret bistandsgiverne om det. Men heller ikke det skete under den eksterne undersøgelse, da UAWC fik mulighed for at komme med deres kommentarer. Undersøgelsen har vist at UAWC bryder egne vedtægter som siger at ansatte ikke må være politisk aktive,» skriver regeringen.

Ifølge UK Lawyers for Israel har Holland i løbet af de seneste år givet UAWC 21,5 millioner Euro.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem