Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Dansk startup efter cyberboost-camp i Tel-Aviv: – Hvis du vil have din virksomhed vokser bør du besøge Israel

Teknologibranchen er et af de vigtigste erhverv i Israel, som hovedsageligt holder til i Tel Aviv. (Foto: Flash90)
- Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem Israels kultur, deres historie og deres iværksætterånd. De tænker stort, og det kan vi lære af, siger Oliver Fjellvang, der står bag virksomheden Cleardox.

Den 24. juli kunne industriensfond.dk fortælle, at 9 danske cybersikkerhedstartups, havde deltaget i cyberboost-camp i Tel Aviv i 2022.

Cyberboost-campen var et intensivt træningsforløb i israelske innovationsmetoder.

Israel er verdenskendt for sit stærke cybersikkerheds-økosystem. De danske cybersikkerhedstartups fortæller, at Israel-turen gav dem indblik en ny og motiverende iværksætterkultur. Her fortæller 3 af de danske startups om deres Tel Aviv tur og hvor de er i dag:

Uniqkey blev etableret i 2017, og ligger på en 31. verdensplads i IT-sikkerhedstjenester. Cyberboost-campen i Tel Aviv hjalp dem med at forstå deres internationale potentiale. Uniqkeys Chief Marketing Officer, Simon C. Melander, fortæller hvordan de adskiller sig fra andre cybervirksomheder: – Cyber kan virke skræmmende på dem, der ikke er vant til det. Dvs. at jo mere tilgængeligt det er, jo mere sikkert kan brugerne surfe online.

Uniqkey lægger fokus på brugervenlighed og let tilgængelighed, i stedet for at overlade integration af deres produkter hos brugerne, hvilket skaber et system efter programmørens præmisser. Uniqkey er vokset hurtigt og har i dag over 40 medarbejdere, der hjælper virksomheder i hele Europa.

Israelske startups tænker aldrig “hvis vi får 10 millioner”, de tænker “når vi får 10 millioner”. Selvom det kan lyde som en kliché, er det hvad der skal til, hvis du har store ambitioner har en holdning, der hedder the sky is the limit – hvad er det værste, der kan ske, hvis du forsøger og får et nej? Spørger Simon C. Melander.

Muninn blev stiftet af Andreas F. Wehowsky, der også er virksomhedens direktør. Andreas, der tidligere har været i Forsvarets Efterretningstjeneste, har en vision om at Muninn skal gå forrest i cybersikkerhed. Han ser en tydelig forskel i, hvordan danske virksomheder prioriterer cybersikkerhed.

Andreas fortæller at cybersikkerhedsprodukter baseret på netværksmonitorering, er blevet afgørende for alle IT-chefer. Muninn’s primære softwareløsning indsamler al trafik foretaget på nettet og bruger den til at skabe algoritmer for normal net-adfærd. På den måde kan de hurtigt og effektivt fange unormal net-adfærd og trusler.

Wehowsky fortæller: – Da vi først lancerede vores produkter til store- og mellemstore virksomheder, kunne de ikke se, hvad de skulle bruge det til – sådan er det ikke i dag.

I løbet af et halvt år er Muninn vokset fra omkring 15 til omkring 30 medarbejdere og sælger især i Europa, men også lidt uden for Europa. I 2022 firedoblede de deres omsætning.

Wehowsky understreger værdien af den internationale dimension, som cyberboost-campen gav ham: – Hvis du har store internationale ambitioner, er det vigtigt at du oplever, hvad der sker andre steder i verden. Hvis du tager din virksomhedsvækst seriøst og vil have den vokser, bør du besøge Israel, hvor de er meget stærke inden for cybersikkerhed.

Wehowsky fremhæver også Innovation Centre Denmark, der fungerede som mægler og arrangør af cyberboost-campen, hvor de danske deltagere mødte relevante interessenter og aktører på det israelske marked. TAU Venture, der er en venturefond tilknyttet Tel Aviv Universitet, er ogå en vigtig aktør som støtter og promoverer startups fra universitetet: – Det er afgørende at kunne se sig selv i en større sammenhæng. Du kan let blive indsnævret og udelukkende fokusere på dit eget arbejde og tro, at det går godt. Jeg værdsætter feedback, så det var fantastisk at få den internationale sammenhæng med.

Cleardox er en B2B-softwarevirksomhed, der har udviklet en kollaborativ anonymiseringsløsning med AI, hvilket gør det let og sikkert at identificere og fjerne personlige/fortrolige oplysninger fra dokumenter. Cleardox bruges både af førende advokatvirksomheder og i den offentlige sektor. I dag anonymiserer Cleardox omkring 60.000-80.000 sider pr. mdr. Virksomhedens nuværende fokus er på vækst og kommercialisering af deres produkt både nationalt og internationalt.

Oliver Fjellvang, lagde allerede grundlaget for vikrsomheden, mens han arbejdede for Poul Schmith/Kammeradvokaten og det er netop i advokatbranhcen, hans produkt er meget efterspurgt.

Siden har stigende cybertrussel mod Europa kun øget efterspørgslen.

I dag er risikoen for angreb og spredning af følsomme oplysninger steget og her Cleardox spiller en vigtig rolle. I dag gør virksomheden klar til at tiltrække flere kunder og har fokus på at skabe langsigtet vækst i en verden, hvor gratis AI-programmer kun vil øge behovet for deres produkt: – I takt med der kommer mere lovgivning på området, vil markedet følge med udviklingen, siger Fjellvang.

Fjellvang deltog i cyberboost-camp i Tel Aviv for at se, hvordan tingene gøres andre steder i verden. Israels iværksætterkultur og landets kultur generelt gjorde et stort indtryk på ham: – Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem deres kultur, deres historie og deres iværksætterånd. De tænker stort, og det kan vi lære af. I Danmark har vi begrænsninger – selv når du ønsker at lære meget, er der kulturelle barrierer som gør det svært at tænke stort.

Fjellvang slutter med de ligheder han fandt mellem Danmark og Israel: – Vi tager heller ikke et ‘nej’ som svar. I modsætning til eksempelvis Sverige, kan vi også være rebelske, når vi arbejder mod at nå vores mål.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem