I 2016 åbnede Danmarks Innovation Center i Tel Aviv – læs mere om centret HER. Den 10. december skrev Lasse Vinther-Grønning og Samuel Scheer som er henholdsvis Direktør og Innovationsrådgiver, Innovation Centre Denmark, Tel Aviv i Mandag Morgen om hvad Danmark kan lære af Israel. Artiklen bringes i sin fulde længde nedenfor: Danmarks fødevareproducenter er i et globalt kapløb om at udvikle fremtidens fødevarer, der kan sikre den store danske landbrugseksport, som i dag tegner sig for cirka 30 procent af den samlede eksporterede vareværdi. Det fordrer en konstant og højteknologisk udviklingsindsats i hele kæden fra gård til gaffel. Et – måske lidt overraskende – sted at søge svar på, hvordan den udfordring løses, er i Galilæa. For de fleste læsere får ”Galilæa” nok først og fremmest tankerne til at spole tilbage til kristendomskundskab i folkeskolen. Jesus bespiste på mirakuløs vis 5.000 mennesker i Galilæa med fem bygbrød og to fisk. I dag forbindes Galilæa med noget helt andet – i hvert fald blandt internationale fødevareinvestorer, nemlig high risk-high gain-projekter. Galilæa ligger i den nordlige del af Israel, der grænser op til Libanon og Syrien, og er et af de mest frugtbare områder i Israel. Med forskellige klimazoner er det ideelt for diverse landbrugsaktiviteter. Men helt på samme måde som i flere landområder i Danmark har der på grund af mangel på lokale job været en konstant migration af unge fra landet mod byerne gennem de sidste årtier. Resultatet er klassisk affolkning og dårlig økonomi. Præcis som i Danmark. For omkring fem år siden begyndte tingene at ændre sig. I Tel Aviv, Israels notoriske iværksætterhub, indså flere og flere iværksættere, at der var hidtil uopdyrkede muligheder inden for fødevareinnovation, og de begyndte at rejse lokal kapital til det, der i dag er et buldrende innovationsøkosystem for food tech i Galilæa. Et eksempel