– Israel er en innovation super power som Danmark bør samarbejde med

Det er påfaldende, at ud af 500 multinationale selskaber i Israel er ikke et eneste dansk. Israel er som en innovation super power alt for vigtig en partner ikke at have et samarbejde med, skriver Louise Vibjerg Thomsen, Senior innovation rådgiver, ICDK, Tel Aviv.
Det er påfaldende, at ud af 500 multinationale selskaber i Israel er ikke et eneste dansk. Israel er som en innovation super power alt for vigtig en partner ikke at have et samarbejde med, skriver Louise Vibjerg Thomsen, Senior innovation rådgiver, ICDK, Tel Aviv
ISRAEL ER UNDER ANGREB!
Vis din støtte - klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr). 

MIFF har bragt flere artikler fra Danmarks Innovation Center (ICDK) i Tel Aviv som – læs mere om centret HER.

Læs MIFFs tidligere artikler fra ICDK HER.

Den 2. juni bragte avisen Altinget, Louise Vibjerg Thomsen, Senior innovation rådgiver, ICDK, Tel Aviv kommentar på manglende dansk interesse i at samarbejde med Israel som er noget nær en verdensmester i innovation, iværksætteri og Startup.

Sådan skrev Louise Vibjerg Thomsen i Altinget:

For et par uger siden fyldte Israel 73 år. I 1970’erne og 1980’erne valfartede unge danskere til kibbutzer for at plukke citrusfrugter og dadler. Dengang var Israel mest kendt for saftige Jaffa-appelsiner. Siden har Israel udviklet sig til en af verdens førende blandt hightech-nationer, iværksætterhubs og robuste økonomier.

Danmark er også en stærk forsknings- og innovationsnation, og vi har for så vidt kapital og talenter nok. Modsat Israel har vi bare ikke fundet ud af, hvordan vi får det omsat til teknologier, som sætter aftryk på økonomien.

Hvad gør Israel anderledes? Mange nævner militæret, de regionale omstændigheder og kulturen som kræfterne bag innovationen. Og det er vigtige aspekter. Men der er også tale om praktiske tiltag, som kan tilpasses danske forhold.

Et innovationsøkosystem fra idé til exit
Grundstenen i den israelske innovationssucces er et tætforbundet økosystem, som leverer en samlet indsats på tværs af akademi, teknologitransfer-kontorer, erhvervsliv, investorer og myndigheder.

Et økosystem, som rammer hver en krog af startup-processen, lige fra forskerens skuffe til private garager, inkubatorer og venturefonde.

Som på de israelske motorveje har hver del af økosystemet sin kørebane, men man zigzagger konstant mellem banerne for at finde den hurtigste vej frem.

På Tel Aviv University sidder eksempelvis repræsentanter fra Google, Jerusalem Venture Partners, TAU Ventures, cyberdirektoratet, Sheba-hospital, forsvarsministeriet, premierministerens kontor og startup-virksomheder.

På Sheba-hospital sidder repræsentanter fra Pfizer, JnJ, Microsoft, Triventures, Tel Aviv University, hærens teknologiudvikling, sundhedsministeriet, sygekasser og startup-virksomheder.

Alle går rundt på hinandens gange, og de får en uformel snak i cafeteriet. De bedste innovationsidéer er nedfældet på en serviet, som man siger

Innovation skal betragtes som en forretning. Hvordan har man ellers tænkt sig at udstede en faktura? Som en israelsk iværksætter engang sagde til mig: ”I Israel udvikler vi ikke apps. Dem kan andre udvikle. I Israel fokuserer vi på rigtig teknologi med vækstpotentiale”.

Typisk skruer man i Israel ned for investeringer og aktiviteter inden for områder, som er blevet så globale, og hvor konkurrencen er så tilspidset, at det ikke længere udløser nok fakturaer at være frontrunner. 

Skal offentlige institutioner tjene penge på innovation?
Det er slet ikke et spørgsmål i Israel. Selvfølgelig skal de det, til geninvestering i innovation. Andet giver ikke mening i et land, hvor økonomisk vækst er baseret på udvikling og salg af teknologier. Hvor der ikke er et økonomisk incitament, kommer viden ikke ud over rampen.

Indtjening giver den offentlige institution mulighed for at sikre innovationsagendaen uafhængigt af finansloven. Ikke kun institutionen skal tjene penge, det skal opfinderen også. I Israel kan opfinderen på universitetet eller hospitalet lægge 30-50 procent af indtjeningen ned i sin egen lomme.

Det er ikke kun et tæt forhold mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv, der er vigtigt, men også forholdet mellem forskningsinstitutioner og investorer. Som et nyt fænomen indgår universiteter og hospitaler samarbejder med venturefonde om oprettelse af fælles investeringsfonde med det formål at sætte skub i opsamling af idéer med forretningspotentiale og overførelse af forskning til industrien.

Staten påtager sig risiciene – i starten
I Israel spiller staten en stor rolle med hensyn til at gøde innovationen ved at foretage den første investering i teknologiske startup-virksomheder og spinoffs med vækstpotentiale.

I det statslige inkubator-program dækker staten 85 procent af startup-virksomhedens udgifter de første to år. Logikken bygger på den rent matematisk betragtning, at et større antal bolde giver et større antal mål.

Støtten går dog ikke direkte til startup-virksomheden men til en kommerciel enhed, enten en venturefond eller en corporate-inkubator, som lægger de sidste 15 procent.

Venturefonden, som har erfaring med startup-skalering, overdrager ansvaret for at skalere virksomheden til en seed-runde, hvor fonden forhåbentligt også selv investerer, eller hvor en stor virksomhed opkøber teknologien.

For investor og corporate er der reelt tale om gratis teknologiudvikling, scouting og low-risk startup-investeringer. Et vist antal inkubatorer har særligt fokus på accelerering af spinoffs fra forskningsinstitutioner.

Udenlandske investorer lokkes til at etablere sig i Israel
Israel har taget tiltrækning af internationale investorer og corporates meget bogstaveligt.

Det er ikke nok, at investorer og corporates investerer og opkøber. Det gælder om at få dem til at etablere en tilstedeværelse i landet, hvad enten det er et innovationslab, et forskningscenter eller en inkubator. Derfor tilbydes de også 85 procent støtte til oprettelse af lokale innovationsinitiativer, som bidrager til udvikling af talenter, arbejdspladser og vækst.

Senest er Pfizer, AstraZeneca, Merck, Teva og Amazon Web Services gået sammen om at oprette et Digital Health and Computational Biology Innovation Lab i Israel med støtte fra den israelske stat på 62 millioner kroner.

Intel opkøbte i 2017 startup-virksomheden Mobileye, som de beholdte i Israel. Siden har de udvidet deres innovationscenter i landet og er i dag den største private arbejdsgiver.

Medtronic har opkøbt 11 israelske startup-virksomheder, som alle er blevet i landet.

I alt har over 70 internationale venturefonde og 460 multinationale selskaber oprettet innovationsenheder i Israel, dog ikke et eneste dansk selskab.

Med så mange internationale investorer og corporates i baghaven kan israelske startup-virksomheder bliver internationale uden overhovedet at forlade Israel.

Det danske økosystem skal styrkes for at udskrive flere fakturaer
Den israelske model burde sætte tanker i gang om, hvordan vi i Danmark med den finansiering, vi har til rådighed fra stat, fonde og investorer, kan tage en større del af risiciene fra vores startup-virksomheder, så vi kan få større volumen og hurtigere udvikling og samtidig sørge for, at de når frem til fakturaen.

Vi kunne styrke samarbejdet mellem investorer og startups tidligere, så vi benytter os af investorernes viden og sparring til at få virksomheder  hurtigere klar til store investeringsrunder – små investeringer afføder små fremskridt.

Vi kunne tiltrække internationale investorer og corporates og få dem til at slå rødder i Danmark.

Vi kunne være mere opmærksomme på at nedbryde siloer, bidrage til hinandens virke og finde måder, hvorpå vi inddrager hele økosystemet og opretter en arbejdsmodel, som kan levere et tilbud, der er for godt til at afslå.

Det kræver blot, at nogen påtager sig opgaven at være fyrtårnet for dansk innovationskommercialisering.

Kort sagt, vi kan lære af Israel – og vi har faktisk gode muligheder for at gøre det. Israel danner konstant internationale konsortier bestående af virksomheder, investorer, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder omkring innovationstiltag, hvor også danske parter kan deltage.


Det er påfaldende, at ud af 500 multinationale selskaber i Israel er ikke et eneste dansk. Israel er som en innovation super power alt for vigtig en partner ikke at have et samarbejde med.

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)


Tidligere artikelNRK publicerede MIFFs svar til hjælpeorganisationerne som ensidigt kritiserede Israel
Næste artikelPlanlægger Egypten at genoptage kontrollen over Gaza?
Avatar
Rika Greenberg (født 1969 i København) har en BA i hebraisk og mellemøstlige forhold samt en kandidatgrad i strategisk kommunikation. Derudover er hun uddannet i klassisk kunst og grafisk design. Rika har bred international erfaring fra fx reklamebranchen, medicinalbranchen og internationale vikrsomheder. Hun er vokset op i Israel, men bosatte sig igen i Danmark som voksen, hvor hendes to nu voksne børn også er født. Fra 1. feb. 2019 er Rika Greenberg blevet ansat i en 80% stilling som marketingsansvarlig og journalist i MIFF Danmark.

Ingen indlæg at vise