Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Lektor fortæller hvad Danmark kan lærer af Israels iværksætterpolitik

Skyskraberne i Tel Aviv illustrerer den økonomiske vækst. Store beløb investeres i start-up virksomheder. (Illustration: Flickr)
Peter Kalum Schou som er lektor på BI Handelshøyskolen i Oslo anbefaler den nye regering at se på hvad Israel har gjort for at fremme iværksætteri.

MIFF har skrevet flere artikler om hvordan Israel aktivt forsøger at fremme iværksætterånden i landet og det potentiale der ligger i israelsk iværksætterånd for Danmark.

Den 20. februar skrev Peter Kalum Schou som er lektor på BI Handelshøyskolen i Oslo et bebatindlæg i Børsen om hvad den nye regering kan gøre for at fremme iværksætteri i Danmark. I den forbindelse kommer Schou blandt andet ind på hvordan Israel igennem årtier har fremmet israelsk iværksætterånd og hvad Danmark kan lærer af det.

Her er Schou’s debatindlæg:

Regeringens iværksætterpolitik skal være med til at understøtte et progressivt dansk startupmiljø og løfte innovationskraften

I disse dage diskuterer Dansk Industri, Iværksætterforeningen og den nye regering udformningen af Danmarks nye iværksætterpolitik. Men hvad skal denne politik opnå? Det åbenlyse svar er, at den skal øge antallet af iværksættere.

Men at have mange iværksættere er ikke nødvendigvis et mål i sig selv, og der er ikke nogen speciel grund til, at den næste Jesper Buch skal have statsstøtte. I stedet bør man tænke innovation og iværksætteri sammen, da disse ofte er uadskillelige og spiller en stor rolle i at skabe vækst.

Iværksættere er ofte dem, der bringer ny viden – f.eks. forskning bedrevet i universitetsverdenen – ind på kommercielle markeder, hvor vi alle får gavn af den viden, der bliver skabt.

De seneste 30 års forskning inden for iværksætteri har vist, at det ikke er nok blot at investere i forskning; hvis man vil drage nytten, må man have iværksættere, der oversætter abstrakt forskning til konkrete produkter og service.

En ny iværksætterpolitik bør altså have denne kobling in mente. Mere præcist kunne man se på disse tre ting.

Prototyping – Første skridt børe være støtte til prototyping i højteknologiske virksomheder. Statsstøtte til innovation i virksomheder er problematisk og ofte ret besværligt at dirigere præcist.

Men forskning og erfaringer fra det amerikanske Small Business Innovation Research-program (Sbir) viser, at støtte til højteknologiske virksomheder på et tidligt stadie kan være virksomt.

Man kan forestille sig støtte til en gruppe forskere på Danmarks Tekniske Universitet, der lige har startet egen virksomhed. Denne støtte giver virksomheden ressourcer til at lave kritisk udvikling, såsom at lave en brugbar prototype. Med den i hånden kan virksomheden så finde private investorer.

I Danmark kunne denne støtte komme fra Innovationsfonden, men kun ét program, Innoexplorer, og kun ca. 50 mio. kr. ud af knap 2 mia. kr. kan siges at ligne Sbir-programmet.

Her kunne man med fordel se på erfaringerne fra Sbir-programmet og se, om man bedre kan støtte teknologioverførsel fra forskning til marked.

Lug ud i støtteprogrammer – Andet skridt bør være en kritisk gennemgang og oprydning af støtteprogrammer.

Vækstfonden og Innovationsfonden bruger ca. 8 mia. kr. årligt på at støtte iværksætteri. Men hvor effektivt er dette, og kunne ressourcerne bruges bedre her? Innovationsfonden fortjener et grundigt eftersyn.

De fleste af midlerne bruges på missionsorienterede programmer, hvor man udvælger specifikke fokusområder, f.eks. fokuserer man på lagring af CO2. Og det lyder jo meget godt.

Problemet er bare, at evidens for virkningen af missionsorienterede programmer er tæt på lig nul, og en klar majoritet af forskere inden for innovation er kritiske over for sådan en tilgang. Missionstilgangen – hvor staten udvælger specifikke områder at satse på – er at “udvælge vindere”.

Men som regel har staten ikke den nødvendige viden til at lave sådanne sats. Generelt set har vi mange forskellige programmer, og nogle lader til at være baseret på trends frem for evidens.

Jeg tænker, at man kunne forbedre og slanke programmerne, sådan at de er evidensbaserede og følger erfaringer fra andre lande.

Venturekapital i Danmark – Tredje skridt bør være at støtte skabelsen af et venturekapitalmiljø i Danmark.
Selvom staten kan gøre noget for at hjælpe startups, så kommer man ikke langt uden privat, risikovillig kapital. Studier af privat og offentlig venturekapital i Europa viser, at offentlig støtte ikke har nogen effekt, hvorimod privat og miks af offentlig og privat kan have en god effekt. Derfor er det nødvendigt at støtte skabelsen af et privat venturekapitalmiljø i Danmark.

Her viser eksempler fra Australien og Israel en vej frem. Yozma-fonden i Israel formåede op gennem 1990’erne at tiltrække udenlandsk kapital ved at matche noget af denne kapital med offentlige midler. Dette har medvirket til, at Israel har et venturekapitalmiljø, der fuldt ud kan måle sig med Silicon Valley.

Ligeledes har Australien gode erfaringer med at støtte skabelsen af et venturekapitalmiljø. Vækstfonden har et sådan program, hvor de matcher med engleinvestorer, men jeg tror, der er plads til forbedringer her, og at man lærer af andre lande.

Det er godt, at der tages initiativ til at forbedre forholdene for iværksætteri i Danmark.

Dansk Industris tal viser, at Danmark halter efter EU-gennemsnittet, når det kommer til at skabe højvækstvirksomheder, og en nylig undersøgelse foretaget af Erasmus Universiteit placerer Danmark som nr. 17 ud af 20, når det gælder om at skabe højvækstvirksomheder.

Lande som Sverige og Belgien ligger henholdsvis nr. 6 og 8. Jeg håber derfor, at regeringens nye iværksætterpolitik vil fokusere på, at vi i Danmark har været for dårlige til at skabe teknologiske højvækstvirksomheder.

Dette er bydende nødvendigt for at løfte innovations- og iværksætterkraften herhjemme og sikre vækst og den grønne omstilling.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem