Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Ville udelukke det israelske landshold – endte med selv at blive udelukket

Israels U19-landshold imponerede da de kvalificerede sig til U20WC. (Foto: Israels fodboldforbund)
FIFA slår hårdt ned på diskrimination af Israel.

Indonesien er blevet frataget værtskabet for FIFA U-20 World Cup efter politisk uro over Israels deltagelse, skriver Israel Hayom.

Det internationale fodboldorgan FIFA udtaler at Indonesien ikke længere vil være vært for 24-holdsturneringen, som starter den 20. maj under «de nuværende omstændigheder». Uden at uddybe det yderligere.

– En ny værtsnation vil blive annonceret hurtigst muligt. Indtil videre vil datoerne for turneringen forblive uændrede, oplyser FIFA i en erklæring.

Beslutningen om at fjerne Indonesien som vært blev taget efter et møde i Doha mellem FIFA-præsident Gianni Infantino og Indonesiens fodboldpræsident. Israel kvalificerede sig til sit første U20-mesterskab i juni 2022. Israels deltagelse har for nylig ført til politisk uro i Indonesien, der som stod til at skulle være vært for det store mesterskab.

Indonesiens præsident Joko Widodo meddelte at hans administration modsatte sig Israels deltagelse og at de havde aftalt at være vært for mesterskabet, før de vidste, Israel ville kvalificere sig.

Indonesien er verdens mest folkerige muslimske land og har ikke diplomatiske forbindelser med Israel. Landet taler ofte til støtte for palæstinenserne. De seneste er der blevet talt om etablering af diplomatiske forbindelser via en udvidelse af Abraham-aftalerne som Israel indgik med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko i 2020. Tilbage i januar viste første undersøgelse nogensinde af indonesisk skolepensum, viser at landet med verdens største andel af muslimer, omtaler jøder i positive vendinger.

Det er uklart hvor mesterskabet vil blive afholdt. Efter planen skulle mesterskabet spilles på seks stadioner i Indonesien. Argentina, der ikke kvalificerede sig til mesterskabet, er angiveligt interesseret i at tage over.

– En ny vært vil blive annonceret hurtigst muligt, udtaler FIFA.

Ud over at tabe U20-mesterskabet kan Indonesien se frem til flere FIFA-sanktioner. Landet risikerer også at blive udelukket fra asiatisk kvalifikation til 2026 FIFA World Cup med start i oktober.

Israel kvalificerede sig til sit første U20-mesterskab efter de nåede semifinalen i det europæiske U19-mesterskab. Det israelske hold gjorde et stort indtryk og slog fodboldgiganterne Frankrig ud. Israel tabte til sidst semifinalen mod England.

Selvom Israel geografisk ligger i Asien, er landet medlem af det europæiske fodboldforbund. Israel forlod det asiatiske fodboldforbund i 1970’erne af politiske og sikkerhedsmæssige årsager.

FIFA omtaler U20-mesterskabet som en «turnering med fremtidens superstjerner». Diego Maradona, Lionel Messi og Paul Pogba er tidligere blevet kåret som mesterskabets bedste spillere.

Indonesien er ikke det første land som har mistet sit værtsskab efter diskrimination af Israel. I 2019 tabte nabolandet Malaysia retten til at arrangere VM i svømning efter de ikke ville give israelske svømmere lov til at rejse ind i landet. I 2021 mistede Malaysia muligheden for at være vært for VM i squash efter de israelske udøvere blev nægtet indrejse.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem