Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israelsk-arabiske Yahya: – Vi deler samme skæbne

Israelsk-arabisk muslimske Yahya Mahamid lærte som barn at hade israelske-jøder. Som voksen brød han med hadet efter han mødte israelske-jøder på sit arbejde. Yahya valgte at melde sig frivilligt ind i Israels forsvarshær (IDF) og blev kampsoldat. I dag er han stolt israeler og zionist, der taler Israels sag i hele verden. (Foto: MIFF)
Massakren og krigen har lært os at vi lever og dør sammen - vi er alle israelere.

Yahya Mahamid er en ung israelsk-arabisk mand og en ud af et stigende antal unge israelske-arabere, der mod alle odds har valgt Israel til sig.

Som israelsk-araber, har 7. oktober-massakren og krigen mod Hamas i Gaza ændret alt for mig og mit arabiske samfund i Israel, skriver Yahya Mahamid i Jerusalem Post

Massakren og krigen har skabt fokus på den komplicerede og komplekse dynamik, vi har i vores sameksistens. Det har også skabt fokus på den høje pris, vi betaler, og vores stærke ønske om at være en del af det israelske samfund.

Israel, en sammensmeltning af kulturer, religioner og identiteter. For os er sameksistens ikke en idé – det er noget vi lever. Sameksistens er alt afgørende for vores styrke og modstandskraft som land. Vi udgør en betydelig del af befolkningen, og vi har en central rolle i det israelske samfund. Vi bidrager indenfor mange felter som medicin, uddannelse og teknologi. Men vores rejse mod sameksistens er fyldt med udfordringer og forhindringer.

Hårdt ramt af massakre og krig, 7. oktober-massakren og krigen mod Hamas i Gaza har ramt israelske-arabere hårdt. Mange af os spurgte; Er vi alle legitime mål i fjendens øjne?

Samtidig steg frygten også for at vi ville se optøjer som dem, vi så i 2021 under Operation Guardian of the Walls. Men heldigvis reagerede israelske-arabere ikke som de gjorde i 2021. I stedet har det israelsk-arabiske samfund vist tilbageholdenhed og modenhed.

Ikke tilfældig reaktion, det arabiske samfund i Israel har truffet et bevidst valg. Det viser mere end noget andet, hvor stort vores ønske om integration og fred er. Valget beviser vores engagement og tro på en fælles fremtid, hvor sameksistens og gensidig respekt står øverst på listen. Det er en meget stærk udtalelse at komme med. Israels arabere ser ikke på fra sidelinjen, vi er aktive deltagere og er med til at forme landets fremtid.

Vi er alle legitime mål for Hamas, uanset hvem vi er og hvad vi tror på. Sammen med vores jødiske brødre og søstre, har vi også lidt ubærlige tab. Israelske-arabere blev myrdet og kidnappet sammen med israelske-jøder. Så mange ofre, så mange navne; Qaid al-Qadi, Bilal al-Ziadna, Hamza al-Ziadna, Aisha al-Ziadna, Yusuf al-Ziadna og Samer al-Tallaqa blev dræbt sammen med to israelsk-jødiske gidsler. Sårene vil aldrig hele og vi vil aldrig blive de samme igen. Tragedien understreger, at den grusomme fjende ser os alle – jøder, arabere, drusere, kristne som legitime mål.

“Hvad vil der ske, hvis…”, spørgsmålet går gennem hovedet på alle israelske-arabere. Hvad vil der ske med os, hvis fjenden igen står ved døren til vores hjem? 

I mange år nægtede mange af os at tro, at vi ville blive Hamas-mål. Når alt kommer til alt, er Hamas en islamisk terrorgruppe, derfor er det absolut forbudt at skade en anden muslim, eller en person, der ifølge rygter er muslim. Det står endda i Koranen.

Den 7. oktober fik vi svaret på vores spørgsmål. Hamas tillægger ikke islam værdi – de myrdede voldtagede og kidnappede civile uanset om de var jøder eller arabere.

Ahmad Abu Latif faldt for Israel, han var en ud af mange israelske-arabere som valgte at bidrage og være en del af det israelske samfund. Sammen med mange andre faldt han i kampen for sit land. Desværre er der ikke plads til at nævne alle vores helte her, men jeg vil nævne Ibrahim Haruba, Habib Kiaan og Salman Ibn Marai. De er ikke bare vores helte, de er symbolet på vores fælles skæbne – israelske arabere og israelske jøder.

Symbol på unik sammenhold og IDF’s modstandskraft – vores faldne soldater er symbolet på vores unikke sammenhold og modstandskraft i Israels forsvarshær (IDF), hvor israelske kvinder og mænd på tværs af religion og etnicitet beskytter og forsvarer deres elskede land. 

Israelsk-beduinske Ahmed Abu Latif Merhat faldt side om side med sine israelsk-jødiske IDF-soldater. Han efterlod et stærkt budskab til Israel og verden: – Vi deler samme skæbne og må stå sammen.

Tro ikke på konspirationsteorierne om Israel, vi ser så mange i verden, der under dække af at stå op for menneskerettigheder og “bekymring” for palæstinenserne, spreder løgne og konspirationsteorier om Israel. De forsøger at skabe konflikt mellem os og vores jødiske brødre.
Jeg vil derfor slutte med Abu Latifs ord – tro ikke på dem, og lad det ikke ske.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem