Den 31. januar skrev MIFF:
Amnesty går all in antisemitisk – LÆS HER
Amnesty skriver at de «har dokumenteret forbrydelser udført af de palæstinensiske myndigheder eller væbnede grupper mod palæstinensere og israelere», men siger at «det ikke er fokus i denne rapport». Ved at udelade hvad de har fundet af beviser for palæstinensiske forbrydelser, får dem som læser Amnestys rapport ikke den nødvendige baggrund for at forstå mange af de israelske tiltag som Amnesty fordømmer i rapporten.
Amnesty’s rapport har affødt voldsomme reaktioner verden over. Men endnu vigitgere, har rapporten vakt vrede blandt flere fremtrædende israelske-arabere som bedre end nogen andre ved at de ikke lever i en apartheid-stat, hvilket undersøgelse efter undersøgelse i flere årtier har bevist. Læs MIFF’s temaside om hvorfor Israel ikke er en apartheid-stat HER.
Læs også – Israelsk araber: – De som siger der er apartheid i Israel burde skamme sig.
En af de mest fremtrædende arabisk-israelske stemmer som står op for sit land, er Yoseph Haddad som er israelsk-kristen araber:
– Jeg er israelsk-kristen araber vokset op i byden Naserat, i deres seneste rapport forsøger Amnesty International at fordreje min identitet, skriver Yoseph Haddad, CEO af den israelske NGO Vouch for Each Other. NGO’en blev stiftet i 2018 af israelske-arabere (kristne, muslimer, beduiner og drusere med det formål at bringe israelere tættere sammen på tvær af reglioner).
Den 211 sider lange rapport refererer konstant til en “apartheid” mod “palæstinensiske borgere i Israel”, uden at skelne mellem israelske arabere og palæstinensere, læs Yoseph Haddads kommentarer HER.
Her er Bent Blüdnikows kommentarer på Amnestys apartheid-anklager mod Israel i Berlingske Tidende:
Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse, hvad Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund, Amnesty International Danmark, mener om sagen her.
Læs hvorfor Israel ikke er en apartheid-stat HER.
Israelerne har det ikke nemt. Siden de arabiske lande samt palæstinensiske ledere afviste FNs delingsplan og angreb den nye jødiske stat i 1947-48, har der ustandselig været konfrontationer. Ikke nok med det, for israelerne kæmper også med interne stridigheder, som får dansk politik til at ligne Legoland. Dybe skel mellem befolkningsgrupper og religiøse uoverensstemmelser blusser jævnligt op og aggressive jødiske bosættere samt religiøse fanatikere får ofte uroligheder til at rulle. Dertil kommer konflikter med israelske arabere og palæstinensere i besatte områder. Aldrig et kedeligt øjeblik.
På trods af dette sker der alligevel opløftende udviklinger. Den nye fredsaftale mellem Israel og en række muslimske lande, de såkaldte Abraham Accords, har allerede skabt en mere fredelig politisk udvikling. Den nye israelske regering har støtte fra det arabiske parti Ra`am og aldrig er der givet så mange penge som nu til udvikling af arabiske byer. Og på trods af uoverensstemmelser mellem jøder og arabere i Israel, så fungerer retssystemet rimeligt godt.
Læs om Abraham-aftalerne HER.
Israel er ikke alene udsat for trusler om udslettelse fra muslimske lande som Iran, det er også under angreb internationalt. FNs organer vedtager mængder af fordømmende resolutioner mod Israel. Israel modtager flere fordømmelser end alle andre lande tilsammen. EUs lande stemmer ofte for, nogle gange undlader de, men kun sjældent imod. Hykleri og handelsmuligheder er ledemotiverne.
Læs MIFFs temaside – hvorfor du ikke kan tage FN’s anti-israelske resolutioner alvorligt.
Kampagnen mod Israel køres også af NGOer og vi så det tydeligt ved sidste Gaza-krig i 2021, hvor Amnesty International eksempelvis i en appel fordømte Israel, men ikke nævnte Hamas, der er stemplet som en terrorgruppe af EU og USA, med et ord, og heller ikke de missiler, som Hamas sender ind mod Israel. Amnesty gjorde sig til part i konflikten med den slags udtalelser.
Læs om den iransk-støttet terrorgruppen Hamas HER. Læs om Irans rolle HER.
Nu beskylder Amnesty Israel for apartheid. Der er grund til at holde et vågent øje med, hvad der sker i Israel, for grupper af bosættere på Vestbredden har senest udsat palæstinensere for vold, men apartheid er der ikke tale om og politiet arresterer ekstreme bosættere. Avisen Wall Street Journal afviser i en leder anklagen: »Den fortjener fordømmelse for sin bias og manglende forståelse af, hvorfor Israel overlever trods sine fjendtlige naboer (…) Rapporten er en fordømmelse af Israels eksistens som tilflugtssted for det jødiske folk.« Lederen tilbageviser punkt for punkt Amnestys anklager. Israel er et demokrati, der lever i et kaotisk region, hvor regimer truer det med udslettelse. Men Amnesty ænser det ikke.
Læs hvorfor israelske bosættelser jf. folkretten IKKE er ulovlige HER.
Ikke kun Wall Street Journal afviser den »absurde« anklage, men også udenrigsministerierne i Tyskland og USA. I Tyskland sagde ministeriets talsmand, Christopher Burger: »Vi afviser udtryk som apartheid eller et ensidigt fokus på kritik af Israel.« Og I USA sagde ministeriets talsmand Ned Price: »Jeg afviser det synspunkt, at Israels handlinger kan kaldes for apartheid.«
Amnesty har ikke kaldt Syrien for en apartheidstat, selvom regimet har myrdet op mod en halv million af dets indbyggere. Eller Kina, der masseanholder og torturerer minoriteter. Kun når det gælder Israel, taler man om apartheid.
Israel har sine problemer, men det er et rimeligt robust demokrati og selvom organisationer som Amnesty deltager i kampagner mod Israel, så skal Israel nok klare sig. Jeg er mere bekymret for Amnesty, som er blevet politisk radikaliseret, hvilket vi ser hos mange NGOer. Denne politisering, hvor organisationen er blevet en del af den internationale venstrefløj som Wall Street Journal bemærker, er med til at underminere organisationens troværdighed.
Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse, hvad Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund, Amnesty International Danmark, mener om sagen her.
