Den 31. januar skrev MIFF:
Amnesty går all in antisemitisk – LÆS HER
Amnesty skriver at de «har dokumenteret forbrydelser udført af de palæstinensiske myndigheder eller væbnede grupper mod palæstinensere og israelere», men siger at «det ikke er fokus i denne rapport». Ved at udelade hvad de har fundet af beviser for palæstinensiske forbrydelser, får dem som læser Amnestys rapport ikke den nødvendige baggrund for at forstå mange af de israelske tiltag som Amnesty fordømmer i rapporten.
Amnesty’s rapport har affødt voldsomme reaktioner verden over. Men endnu vigitgere, har rapporten vakt vrede blandt flere fremtrædende israelske-arabere som bedre end nogen andre ved at de ikke lever i en apartheid-stat, hvilket undersøgelse efter undersøgelse i flere årtier har bevist. Læs MIFF’s temaside om hvorfor Israel ikke er en apartheid-stat HER.
Læs også – Israelsk araber: – De som siger der er apartheid i Israel burde skamme sig.
En af de mest fremtrædende arabisk-israelske stemmer som står op for sit land, er Yoseph Haddad som er israelsk-kristen araber:
– Jeg er israelsk-kristen araber vokset op i byen Naserat, i deres seneste rapport forsøger Amnesty International at fordreje min identitet, skriver Yoseph Haddad, CEO af den israelske NGO Vouch for Each Other. NGO’en blev stiftet i 2018 af israelske-arabere (kristne, muslimer, beduiner og drusere med det formål at bringe israelere tættere sammen på tvær af reglioner).
Den 211 sider lange rapport refererer konstant til en “apartheid” mod “palæstinensiske borgere i Israel”, uden at skelne mellem israelske arabere og palæstinensere, fortsætter Haddad i avisen Jerusalem Post.
Palæstinensere lever under kontrollen af det palæstinensiske selvstyre (PA) i Område A og B i Judæa og Samaria (Vestbredden). I Gaza lever palæstinenserne under Hamas-regimet – en brutal iransk-støttet terrorgruppe. Læs om palæstinensernes seneste protest mod Hamas i Gaza HER.
– Hvad med israelske arabere som mig? Vi lever under Israels demokratisk valgte regering med lige rettigheder som vores jødiske medborgere. Uanset hvor mange gange Amnesty International forsøger at slette min identitet for at forsøge at fremme deres politiske dagsorden, ændre det ikke på at de lyver, understreger Haddad.
Jeg er født israeler, og jeg vil forblive israeler. Jeg har ret til de samme rettigheder som enhver borger i Israel. Jeg var soldat i Israels forsvarshær, vi beskyttede Nord-Israel hvor der er flest israelsk-arabiske samfund – de udsættes for raketangreb fra Hizbollah i Libanon, fortsætter Haddad.
– Jeg var også kommandør for flere israelsk-jødiske soldater. Hvilken “apartheid” stat ville lade arabere give ordrer til jøder? Spørger Haddad.
– Ny rapport fra den israelske NGO Israel Democracy Institute viste, at flertallet af israelske-arabere IKKE identificerer sig som palæstinensere, men som arabiske eller israelske-arabere. Kun 7 % af de adspurgte identificerer sig som palæstinensere. En efterfølgende meningsmåling viste, at 81% af israelske arabere foretrækker at bo i Israel frem for at bo i USA eller i et hvilket som helst andet vestligt land. Jeg gætter på, at livet ikke er så slemt under “israelsk dominans”, i modsætning til de løgne Amnesty spreder om vores liv i det eneste demokrati i Mellemøsten, skriver Haddad.
LÆS: Kun 7% af de israelske arabere definerer sig selv som “palæstinensere”
Hver fjerde araber i Israel definerer sig først og fremmest som israeler.
– Amnestys rapport indholder flere løgne og beskrivelser som passer ind i deres fortælling hvis eneste formål er delegitimering af Israel. Eksempelvis nævner Amnesty gentagne gange fysisk adskillelse mellem arabere og jøder. Deres “forskere” bør besøge et israelsk hospital, hvor en muslimsk arabisk kvinde kan modtage den bedste pleje fra en jødisk læge, eller et ultraortodoks jødisk barn kan blive behandlet af en arabisk læge, skriver Haddad.
– I vores arabisk-israelske samfund ønsker flertallet af borgerne at leve i fred med jøder. Mange ønsker at være, og er allerede, en integreret del af det israelske samfund. I stedet for at fremme samarbejde og en vision for en bedre fremtid, delegitimerer organisationer som Amnesty International den eneste demokratiske stat i Mellemøsten og forsøger at stemple den som en “apartheid”-stat.
– Apartheid defineres som et system der diskriminerer eller undertrykker mennesker på baggrund af deres race. Så lad os tale om det. I Israels grundlov (Uafhængighedserklæring) står der eksplicit, at de beskytter mod al diskrimination og bevarer staten Israels status som værende en jødisk og demokratisk stat. Ikke jødisk, ikke demokratisk, men jødisk og demokratisk. Det betyder, at dette land, siden dets oprettelse, specifikt har beskyttet religiøse og etniske minoriteters rettigheder ved lov, understreger Haddad.
– Betyder det, at der ikke er racisme i Israel? Selvfølgelig ikke, du kan finde racisme i alle lande. Israel har sine problemer, der skal løses. I den forstand er Israel ikke anderledes end ethvert andet vestligt demokrati, såsom USA, Frankrig og Storbritannien, der alle hver dag forsøger at gøre det bedre og rette op på racemæssige, økonomiske og uddannelsesmæssige uligheder, skriver Haddad.
– Hvad angår palæstinenserne, er “besættelsens” status quo problematisk, men den er stadig ikke baseret på racediskrimination, men derimod en national konflikt. En konflikt, som Israel af flere omgang har bevist, at de gerne vil have løst .Israel har tilbudt palæstinensiske ledere generøse løsninger for fred – svaret fra palæstinensernes ledere var det samme hver gang: NEJ. Hvis Israel har et raceproblem med arabere, hvorfor sluttede vi så fred med Marokko, Emiraterne, Egypten, Jordan, Bahrain og Sudan? Hvorfor er der så så mange arabere, der er en del af Israels regering hvor de politiske beslutninger som træffer påvirker alle israelere? Hvorfor er der arabiske dommere, der afgør israelske borgeres skæbne i retten? Spørger Haddad
– Jeg har besøgt Sydafrika og har med egne øjne set, hvor ulækkert og sjæleknusende en forbrydelse Apartheid er. Det er en af grundene til, at jeg ikke kan tie når den slags løgne om mit land spredes af organisationer som Amnesty International for egen politisk vinding. Anklagen om “apartheid” er alvorlig og bør aldrig bruges som et politisk værktøj til at dæmonisere et land, som du ikke kan lide, understreger Haddad.
– Amnesty International, stop jeres manglende respekt for historien og ofrene for det egentlige apartheidregime i Sydafrika, og lad os i stedet arbejde sammen med arabere og jøder for at løse vores konflikter på en fredelig måde, i stedet for at adoptere de ideologier og løgne der gentages af ekstremister, som ikke anerkender Israel – den eneste jødisk-demokratiske stat i verden ret til at eksistere
* Yoseph Haddad har skrevet sine kommentarer i samarbejde med flere organisationer som bekæmper antisemitisme i verden. Læs også en tidligere artikel af Sacha Stawski.
