Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israelsk araber: – De som siger der er apartheid i Israel burde skamme sig

Den kristne israelske araber Yoseph Haddad var gæst i MIFFs direkte sending torsdag 18. marts. (Foto: Skærmdump)
Yoseph Haddad mener dem som anklager Israel for apartheid umuligt kan have været der.

MIFF havde torsdag 18. marts glæden af at have israelsk-arabiske Yoseph Haddad som gæst i vores direkte sending. Haddad driver organisationen Together – Vouch for each Other, læs mere HER. Organisationen arbejder for at bygge bro mellem jøder og arabere i Israel. Organisationen arbejder også for at integrere arabere i det israelske samfund.

Læs også: – Hvilken apartheid taler B’tselem om? – Når B’Tselem påstår at jeg, min arabiske familie og mine arabiske venner lever in en apartheidstat, siger de, at de ser os som andenrangsborgere. B’Tselem, lad være med at fremme jeres agenda på vores bekostning, skriver Yoseph Haddad i Israel Hayom.

Mens der er obligatorisk militærtjeneste for både jøder og drusere i Israel er militærtjeneste frivillig for arabere. Alligevel valgte Haddad at melde sig til frivillig militærtjeneste i midten af 2000’erne og kæmpede i IDFs anerkendte Golani-brigade. Han blev også befalingsofficer og ledede andre soldater i kamp – de fleste af dem jøder. Han kæmpede mod den libanesiske terrorgruppe Hizbollah under Anden Libanon-krig i 2006 og blev alvorligt såret i kamp to dage før der blev indgået våbenhvile.

– Kort før jeg skulle i krig ringede en kamerat og spurgte hvorfor jeg ville drage i krig mod andre arabere. Jeg svarede ham at jeg ikke kæmper mod arabere, jeg kæmper mod terrororganisationen Hizbollah, siger Haddad under den direkte sending, hvor MIFFs daglige leder Conrad Myrland og MIFFs leder i Danmark, Rika Greenberg, også deltog.

Haddad tilføjede at 44 israelske civile blev dræbt under Anden Libanon-krig og at halvdelen af ofrene var israelske arabere. Hans egen by, Nazaret, blev også angrebet af Hizbollahs raketter. Nazaret er Israels største arabiske by.

– Jeg beskyttede det israelske samfund, arabere og jøder. Det var min by og mit folk som blev angrebet af Hizbollah, fortalte den tidligere IDF-soldat.

Efter krigen fik han besøg af sin kammerat mens han lå såret på hospitalet. Kammeraten takkede Haddad for at have forsvaret Israel og landets indbyggere. Haddad formåede heldigvis at klare sig igennem skaden efter et års intensiv træning.

I dag engagerer den israelske araber sig i sameksistens. Han reagerer kraftigt på påstande om at det er apartheid i Israel. Han tvivler på at de som retter den slags beskyldninger mod Israel nogensinde har været i Israel. Haddad inviterer dem til at komme og se landet med egne øjne og besøge arabiske byer i Israel.

– Har de som påstår det er apartheid i Israel nogensinde været her? For da ville de indse at beskyldningen om apartheid er falsk. Jeg siger ikke at alt er perfekt, men at kalde det som foregår i Israel for apartheid er simpelthen vanvittigt, siger Haddad.

Haddad har besøgt Sydafrika og apartheidmuseet i Johannesburg. Den israelske araber mener at de som siger der er apartheid i Israel reelt tilsværter og håner ofrene for apartheidregimet i Sydafrika.

– At sammenligne den israelsk-palæstinensiske konflikt med det som skete i Sydafrika er en stor uret mod de sorte i Sydafrika som faktisk oplevede apartheid. De som kommer med den slags sammenligninger burde skamme sig, siger han.

Du kan se hele interviewet med israelske Haddad her:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem