Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Udenrigsministeren: – Danmark vil først tage stilling til UNRWA bistand til foråret

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Steen Brogaard, Folketinget)
Efter rapport om at flere #UNRWA ansatte deltog i 7. oktober-massakren mod #Israel satte flere lande deres bistand på pause - men ikke #Danmark

Som MIFF skrev tidligere på ugen, viser ny rapport at flere UNRWA-ansatte deltog i 7. oktober-massakren mod Israel, den værste massakre mod jøder siden Holocaust.

Anne Herzberg som er NGO Monitors juridiske rådgiver, udtaler: – Desværre overrasker det ikke. Vi har i årevis vidst, at UNRWA tillader Hamas at bruge sine faciliteter til våben opbevaring. Raketangreb affyres fra UNRWA’s faciliteter, og UNRWA’s skolebøger er fyldt med oplæring i had, terror og antisemitisme.

FN har fyret flere UNRWA-ansatte og flere lande (ikke Danmark), har sat deres UNRWA-bistand på pause.

Første anklager mod UNRWA kom allerede i 2007 – da Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005, blev enklaven overtaget af Fatah som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA). I 2006 vandt Hamas det palæstinensiske parlamentsvalg. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og har siden haft den fulde kontrol over enklaven. Allerede i 2007 kom de første anklager om at terrorister kaprede UNRWA-ambulancer og at våben blev opbevaret i UNRWA-skoler. Det viste sig også at UNRWA-nødhjælp blev solgt i supermarkeder i Gaza.

Skattekroner fra Danmark og Norge fortsætter med at fylde UNRWA’s pengekasse – kulturen med at fritage UNRWA for ansvar, ser langsomt ud til at ændre sig. Lande som USA, Canada, Frankrig, Tyskland og Italien har sat deres UNRWA-bistand på pause. Det samme har EU og flere nordiske lande, men ikke Danmark eller Norge – herfra fortsætter skatteydernes penge med at strømme ind i UNRWA’s pengekasse.

Ifølge nyhedsbureauet ritzau, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at Danmark først vil tage stilling til UNRWA-bistand til foråret.

Udenrigsministeren tilføjer: – Hvis hovedkanalen for den humanitære bistand skæres bort, så eksploderer det hele. Derfor er der for nærværende ikke rigtig noget alternativ til UNRWA, men det er klart, der skal ryddes op.

Som UNRWA-donorland, har Danmark sammen med andre lande deltaget i et donormøde i Jerusalem og flere partier vil have støtten sat på pause. Flere lande har som sagt, sat deres bistand på pause. Hertil svarer udenrigsministeren: – De fleste gør det med afsæt i, at de lige har betalt, og derfor er det et udsagn, der primært har en politisk signalværdi, fordi det først får en økonomisk effekt på sigt.

Facebook lagde udenrigsministeren et langt opslag op med argumenter for, hvorfor danskernes skattekroner fortsat vil lande i UNRWA’s pengekasse:

Danmark vil snart udbetale 105 mio. kr i kernebidrag til UNRWA – på Facebook skrev udenrigsministeren at pengene vil blive udbetalt “i løbet af forårets første måneder”. Derfor mener udenrigsministeren at der er “god mulighed for at tage ordentligt bestik af situationen og FN’s undersøgelse af UNRWA”.

Samtidig udtaler udenrigsministeren: – Lige der, hvor vi er nu, ville det virke underligt, hvis vi sendte en check på 105 millioner kroner.

Som MIFF skrev tidligere på ugen, har The New York Times fået fat i flere detaljer om de UNRWA-ansattes indvolvering i massakren. Via sporing af deres telefoner, har Israels efterretningstjenester kunne bevise, at de deltog i massakren.

UN Watch og NGO Monitor har også advaret gentagende gange om at FN-agenturet opildner til terror, had og antisemitisme.

Om kravet til at dansk skattefinansieret UNRWA-bistand sættes på pause, siger udenrigsministeren at han har “svært ved at se”, at det skulle ende med det.

Samtidig udtaler Lars Løkke Rasmussen: – Men jeg har også meget svært ved at se, at FN skulle sætte sig på hænderne. Der ligger et kæmpe ansvar hos FN for at samle handsken op og træffe beslutninger, som gør, at verdenssamfundet kan genvinde tilliden. Der er en helt akut situation i Gaza, hvor der er en humanitær katastrofe, og den kan man ikke bare vende ryggen til. FN skal komme med en køreplan for en fornyelse af UNRWA, hvor man slår ned på de brodne kar.

Inger Støjberg, der er medlem af Folketinget, formand for Danmarksdemokraterne (DD) og fhv. minister, har været i Israel og talt med overlevende massakre-ofre, pårørende og redningsfolk.

Facebook har Støjberg langet hårdt ud efter udenrigsministeren og regeringen, for ikke at sætte dansk UNRWA-bistand på pause. Støjberg skriver blandt andet: – Det er mig ubegribeligt, at Lars Løkke ikke engang har rygrad til at stoppe støtten til den FN-organisation med øjeblikkelig virkning. Tænk at regeringen sender danske skattepenge til det.

Hvad har Lars Løkke og regeringen tænk sig, at jeg skal svare de efterladte og pårørende til gidsler, som jeg mødte for tre uger siden? Og hvad med de kvinder der blev voldtaget og mishandlet af Hamas-terroristerne? Hvad skal jeg sige til dem?

Hvordan skal jeg nogensinde kunne forklare de mennesker, som naturligt er i dyb sorg, at vores skattekroner går til en FN-organisation, som har været involveret i deres ulykke?

Det er et gigantisk svigt af Lars Løkke Rasmussen, og det er direkte hån mod de mange israelere, der har mistet livet i angrebene, de familiemedlemmer, der har mistet deres kære, gidslerne og de kvinder, der blev voldtaget den modbydelige morgen.

Derfor! Lars Løkke og resten af regeringen: Stop støtten til FN-organisationen UNRWA nu!

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem