Nu er tiden inde til at Danmark viser sin støtte til Israel!
Tidligt lørdag morgen, den 7. oktober 2023, indledte Hamas sine brutale angreb mod Israel. Siden er flere hundrede israelere blevet myrdet, flere tusind er blevet såret, og et stort antal israelere er blevet kidnappet og taget som gidsler til Gaza. I Gaza udsættes gidslerne for en ubeskrivelig rå behandling af islamisterne i terrororganisationerne Hamas og Palæstinensisk Islamsk Jihad.
Danske politikere kan gøre mere i kampen mod det danske jødehad end de pæne formuleringer i handlingsplaner mod antisemitisme. Dansk jødehad næres af anti-israelsk retorik. Derfor er det afgørende, at danske politikere tager tydelig afstand fra terroristernes mål om at udslette Israel.
Danske politikere bør:
• Komme med en kraftig fordømmelse af angrebene og brutaliteten fra Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, og påpege at Iran står bag, og at det er krigsforbrydelser, der er i strid med folkeretten. EU, NATO, USA og Canada har været tydelige i deres udtalelser og kaldt massakren for terrorangreb – den danske regering må tale samme tydelige sprog.
• Give klar støtte til Israels ret til at forsvare sig selv. Israel skal have handlefrihed til at sikre sine grænser og sætte terrororganisationerne ud af spil. Erfaring viser, at Israel, selv når landet er under angreb, gør sit bedste for at undgå civile palæstinensiske tab. Det står i skærende kontrast til terrororganisationerne, som hverken tager hensyn til egne eller israelske civile tab. Tværtimod bygger terroristernes propaganda i høj grad på egne civile tab, som de selv har forårsaget. Angrebene og brutaliteten viser behovet for at støtte Israel som et nationalt hjemland for jøder.
• Tydeliggøre, at Hamas ikke må belønnes for sine terrorhandlinger.
Hamas-angrebene er sket i tid med rapporter om en mulig fredsaftale mellem Saudi-Arabien og Israel. Det er en udvikling, som Iran og deres allierede forsøger at stoppe. Hvis Hamas bekymrede sig om palæstinenserne i Gaza, havde de ikke startet krigen mod Israel. Nu vil de endnu engang bruge deres egen befolkning og deres israelske gidsler som menneskelige skjolde.
Krigen handler ikke om «Israels besættelse». Israel trak sig helt ud af Gaza for 18 år siden. I stedet for at gribe muligheden for fredelig sameksistens, valgte Hamas at gøre Gaza til et arnested for terror mod den israelske civilbefolkning, med massive krigsforbrydelser over mange år. Israel har flere gange fremsat tilbud om tilbagetrækning fra Judæa og Samaria (Vestbredden), men er blevet afvist af de palæstinensiske ledere. Når Hamas siger, at de kæmper imod «besættelsen», mener de, at hele Israel – verdens eneste jødiske stat – skal fjernes.
Angrebet viser, hvor vigtig Israels kontrol med varer til Gaza har været. Hvis ikke Israel havde haft kontrol over leverancerne, ville islamisterne i Gaza have haft endnu større militær kapacitet, blandt andet med våbenleverancer fra Iran. Massakrerne den 7. oktober viser også, hvor vigtige Israels sikkerhedsforanstaltninger Judæa og Samaria (Vestbredden) er.
Det er tid til en ny dansk tilgang til konflikten. Her er fire skridt, Danmark bør tage så hurtigt som muligt:
– Danmark må officielt afvise palæstinensernes krav om en såkaldt «ret til at vende tilbage»
De palæstinensiske selvstyremyndigheder kræver, at alle efterkommere af flygtningene fra 1948 skal have «ret til at vende tilbage» til det, der i dag er Israel. Skøn over, hvor mange der skal have denne «ret», varierer fra omkring 5 millioner til omkring 11 millioner. Ingen af de andre flygtningegrupper efter Anden Verdenskrig har fået en tilsvarende ret. Samtidig forholder det sig således, at flere jøder flygtede fra arabiske lande til Israel, end antallet af arabere, der flygtede fra Israel. Kravet er totalt urealistisk og umuliggør en fredelig løsning. Ideen om «retten til at vende tilbage» er en illusion. At opretholde en fiktiv flygtningestatus for efterkommere af flygtningene fra 1948 er en absolut hindring for en fredelig løsning.
– Danmark må støtte Israel som et nationalt hjemland for jøder
Mahmoud Abbas siger «absolut og kategorisk» nej til at anerkende Israel som en jødisk stat. Samtidig leder han de palæstinensiske selvstyremyndigheder, der i gældende lov definerer sig selv som islamisk og arabisk, med «sharia som grundlag for lovgivningen». Al snak om fred og tostatsløsning fra Abbas’ side er et spil for galleriet uden reel substans.
– Danmark må presse de palæstinensiske selvstyremyndigheder til at stoppe udbetaling af terror-løn til dømte terrorister
Det jødiske folks tilknytning til Israel generelt og i særdeleshed til Jerusalem bliver jævnligt benægtet af palæstinensiske ledere. De arbejder for at udviske jødisk tilstedeværelse i området og forsøger at omskrive historien og endda slette selve erindringen om den jødiske tilknytning til landet. Der udbetales dagligt flere millioner kroner i terror-løn til palæstinensere, der er dømt for at myrde jøder. Abbas har mange gange gjort det klart, at betaling for at myrde jøder er en hellig sag for de palæstinensiske myndigheder.
– Danmark må presse de palæstinensiske selvstyremyndigheder til at stoppe indoktrinering til had og hyldest af mord på civile i børnehaver, skoler og medier
Konsekvensen af, at problemet igennem årtier er blevet fejet ind under gulvtæppet er, at grundlaget for fredelig sameksistens mellem israelere og palæstinensere dagligt bliver undermineret. Israelere mærker i dag på egen krop, konsekvenserne af indoktrinering til had og et økonomisk belønningssystem for terror. Danmarks overførsler af frie budgetmidler muliggør det. Derfor må danske politikere gøre det meget klart: «Der er 57 muslimske lande, hvoraf 22 er arabiske. Den største hindring for fred er, at de palæstinensiske ledere ikke vil acceptere, at verdens eneste jødiske stat vil forblive jødisk. Det kan Danmark ikke acceptere.»