Tidligt i morges blev Israel angrebet af 5 raketangreb fra Hamas-kontrolleret Gaza – alle raketter blev nedskudt af Israels missilforsvarssystem Iron Dome, skriver i24NEWS.
Der er ingen meldinger om fysiske skeder, men raketfragmenter fra en af de nedskudte raketter faldt på et hjem i byen Sderot som ligger meget tæt på Gaza.
Som svar har Israel angrebet Hamas-terrormål i Gaza.
Israels forsvarshær udtaler at den iransk-støttet terrorgruppe Hamas led et hårdt angreb, efter et underjordisk anlæg til at producere raketter blev ramt. IDF understreger at Hamas som har haft fuld kontrol over Gaza siden 2007, holdes ansvarlig for ethvert angreb fra enklaven mod Israel.
Stigende terrortrussel mod Israel – som MIFF igennem længere tid skrevet om, har de palæstinensiske myndigheder (PA), som Danmark pumper milliarder af skattekroner i, mistet kontrollen i flere af sine byer i Judæa og Samaria – især byen Jenin hvor terrorgrupper nu truer Israels sikkerhed.
PA har ikke vist vilje eller evne til at stoppe terrorgrupperne i deres selvstyreområder, hvilket PA ellers er forpligtet til, jf. Oslo-aftalerne.
Derfor har Israels forsvarshær (IDF) i en lang periode gennemført daglige anti-terroraktioner for at beskytte sin befolkning mod terror.
Allerede før Operation Breakwater blev sat i værk i april 2022, stod det klart, at Jenin og området omkring Jenin, udgør en ekstraordinær sikkerhedsudfordring for Israel. Området blev allerede beskrevet som problematisk under Anden Intifada, der blev støttet af PA med Yasser Arafat i spidsen og kostede over 1.100 israelere livet i 2000-2005. PA’s manglende kontrol med Jenin betyder at unge palæstinensere uden problemer kan blive aktive terrorister og angribe IDF.
For at forstå hvorfor problemet er så stort i Nordsamaria – især i Jenin, er det afgørende at forstå regionens geografi. Øst for det nordlige Samaria-område ligger Nahal Tirza-området. Det er det største område i Judæa og Samaria, der er under PA’s kontrol. Området grænser op til Jordandalen, hvilket gør det let at smugle våben fra kongeriget Jordan. Læs mere om Jenin her.
Anti-terror operationen i Jenin, er den største siden Anden Intifada.
Israels forsvarshær (IDF) har netop udgivet en statistik over det seneste år (fra juni 2022 til juni 2023), over deres anti-terroroperationer i Jenin. Rapporten viser blandt andet at 52 israelere har betalt med livet for palæstinensisk terror fra juni 2022 til juni 2023 – 15 af de israelske terrorofre blev dræbt af terrorister fra Jenin. MIFF har samlet hovedpunkterne fra IDF-rapporten her.
Målet med anti-terroroperationen er at fjerne terrorgrupper fra byen og konfiskere våben.
IDF har afsluttet sin anti-terroroperation i Jenin – en israelsk soldat blev dræbt.