En terrorcelle med 5 terrorister var klar til at begå terrorangreb mod Israel i løbet af få timer. Her til morgen blev de anholdt af Israels forsvarshær (IDF), Israels interne efterretningstjeneste (Shin Bet) og Israels grænsepoliti i byen Jenin som er under de palæstinensiske myndigheders kontrol (PA) i Judæa og Samaria (Vestbredden), skriver Jerusalem Post.
PA har mistet kontrollen i byen, hvor terrorgrupper for længst har taget over og udklækket mange af de terrorister der det seneste årstid har stået bag utallige terrorangreb mod israelere.
IDF-soldater fra Duvdevan-enheden, Sayeret Tzanhanim og grænsepolitiets undercover-enhed anholdt de 5 terrorister, konfiskerede våben og militært udstyr midt i væbnede sammenstød i Jenin.
IDF blev angrebet af skud og sprængstof under anholdelserne – ingen IDF-soldater blev såret.
En af de anholdte terrorister er Ahmed Turkman, hvis far var en af de terrorister som blev anholdt for at udføre skud-terrorangreb mod en bus med IDF-soldater i Jordandalen i 2022.
De andre anholdte terrorister er Nour og Abd Abu Saqr, Abdullah Ahmad al-Batal og Ahmed al-Suqi.
Derudover har IDF også anholdt en palæstinenser i a-Ram. Under anholdelsen rullede palæstinensere brændende dæk og kastede med sten mod soldaterne. Derudover blev en palæstinenser anholdt et andet sted i Judæa og Samaria.