I Israel har jødiske kvinder haft værnepligt i Israels forsvarshær (IDF) på lige fod med israelsk-jødiske mænd siden 1948. Israelske minoriteter har ikke værnepligt, med undtagelse af de fleste drusiske mænd og tjekesiske mænd. Minoritetskvinder har ikke værnepligt, ud af respekt for traditionerne i deres lokale samfund. Minoritetskvinder og mænd kan melde sig frivilligt ind i IDF, hvilket flere benytter sig af trods den høje personlige pris som mange af dem betaler. Flere IDF-frivillige med minoritetsbaggrund mister kontakten med familie og venner som ikke ser positivt på deres valg.
I Danmark diskuteres det nu om kvinder også bør have værnepligt.
I sit debatindlæg i Altinget den 27. marts, argumenterer Anette Vainer, der er direktør i Fortinet Danmark for, hvorfor danske kvinder bør have værnepligt og bruger Israel som et eksempel på at når kvinder har værnepligt, påvirker det også andelen af kvinder som efterfølgende arbejder inden for cybersikkerhed, som udgør en stigende trussel mod Danmark.
Her er Vainers debatindlæg:
It-virksomhed: Cybertruslen kræver flere kvinder ved vores digitale frontlinje, men værneretten spænder ben
For et land, hvor ligestilling betyder alt, vil det give god mening at lade cyberværnepligt gælde for alle køn, skriver Anette Vainer.
Cybertruslen mod Danmark har aldrig været større, og vi har brug for flere soldater ved vores digitale frontlinjer. Både bogstaveligt, i forsvarets tjeneste, og i bredere sammenhæng for at beskytte det øvrige offentlige Danmark og danske virksomheders interesser.
Et nyt forsvarsforlig står øverst på regeringens politiske agenda, og behovet for at opruste landets cyberforsvar og kompetencer er allerede adresseret i regeringsgrundlaget. Så vidt så godt.
Cyberværnepligten blev for tre år siden introduceret som et pilotprojekt og er en overbygning, man kan søge efter den almindelige basisværnepligt.
Nu handler det om at øge antallet af cyberværnepligtige markant, så det danske forsvar kan producere en lind strøm af unge mennesker med færdigheder inden for cybersikkerhed. Forsvaret har brug for de unge.
Staten og hele den kritiske infrastruktur har brug for deres færdigheder. Og efter endt værnepligt har det private erhvervsliv brug for masser af mennesker med cybersikkerhedskompetencer.
Cyberværnepligt for alle køn – Eksempler fra udlandet, heriblandt USA og Israel, viser, at der er sammenhæng mellem flere kvinder i forsvaret og kvinder i cybersikkerhedsfag efterfølgende.
Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt, at lade militærtjeneste være en værneret for kvinder. Cybertruslen kræver både sin mand og kvinde, og for et land, hvor ligestilling betyder alt, vil det give god mening at lade cyberværnepligt gælde for alle køn.
Vi har historisk set, hvor svært det har været for kvinder at få fodfæste inden for mandsdominerede fag, hvis først dette mønster har fået fodfæste. Arbejde inden for cybersikkerhedsområdet er stadig et relativt nyt område, der har taget fart fra årtusindskiftet.
Men allerede nu tegner der sig et billede af et mandsdomineret fag, og det er ikke bæredygtigt, at et arbejdsfelt kun kan rekruttere kompetencer fra halvdelen af befolkningen. Vi skal tænke kvinder ind i cyberværnepligten nu for at skabe den rette mængde ressourcer.
Det er derfor mit håb, at regeringen og det øvrige folketing vil skabe de bedste betingelser for Forsvaret, der skal udstyres med ressourcer og rammer, som gør det muligt at få et mere ligeligt fordelt mix af mænd og kvinder til at aftjene cyberværnepligt – og gerne flere tusind nyuddannede årligt.
Det er en stor opgave, som også kalder på partnerskaber mellem andre danske uddannelsesinstitutioner inden for IT-området og private udbydere af cybersikkerhedsløsninger og indsigter.
