PA har beordret palæstinensiske styrker til at skjule klassificeret materiale forud for mulig eskalering

På billedet ses palæstinensiske sikkerhedsstyrker ved Rafah overgang. (Foto: @BeingNafeel)
De palæstinensiske mynidgheder (PA) gav lignende ordre før Anden Intifada i 2000. Samtidig advarer Saeb Erekat Israel mod annektering.

De palæstinensiske myndigheder (PA) har i mindst to byer beordret deres efterretningsstyrker på Vestbredden til at skjule klassificeret materiale som forberedelse til mulig eskalering, hvis Israel går videre med planer om at annektere dele af Vestbredden, rapporterede israelske kanal 12, skriver avisen Times of Israel.

ifølge rapporten tog PA lignende skridt i september 2000 før Anden Intifada som varede flere år med tusindvis af terrorangreb mod Israel. Dengang måtte IDF til sidst genetablere sikkerheds-kontrollen på hele Vestbredden.

Ifølge rapporten bliver utallige filer med klassificeret materiale ført fra kontorene til et uspecificeret skjulested. Israelske kanal 12 citerede palæstinensiske kilder som sagde flytningen var et forsøg på at forberede sig på en potentiel eskalering efter annekteringen.

I henhold til koalitionsaftalen underskrevet mellem premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Benny Gantz, kan Israel håndhæve israelsk lov i dele af Vestbredden og den strategisk vigtige Jordandal fra 1. juli.

Sidste måned stoppede PA sikkerhedssamarbejdet med Israel i protest.

De seneste dage har PA i stigende grad advaret om at de kunne tage drastiske skridt for at styrke status quo på Vestbredden hvis Israel fortsætter planerne, inklusiv tilbagekaldelse af anerkendelse af Israels ret til at eksistere og udråbe en palæstinensisk stat.

PA-premierminister Mohammad Shtayyeh sagde tirsdag at PA som har afvist Trumps fredsplan har fremlagt et ”modforslag” til Mellemøst-freds kvartetten USA, Rusland, EU og FN som skal sørge for en demilitariseret palæstinensisk stat med hovedstad i Øst-Jerusalem.

Lørdag sagde Shtayyeh at annekteringen kunne medføre at alle parter vil vende tilbage til situationen forud for Oslo-aftalerne i 1993, hvor formanden for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) Yasser Arafat anerkendte Israels ret til at eksistere.

– I tilfælde af annektering vil tilbagetrækning af vores anerkendelse af Israel være på bordet, sagde Shtayyeh.

PA overvejer også alvorlige nedskæringer i budgettet og velfærden i håb om at skridt til at begrænse de civile tjenester til den palæstinensiske befolkning og presset på Israel, vil tvinge Israel til at trække sig tilbage fra annekteringsplanen.

Hussein al-Sheikh en højtstående palæstinensisk embedsmand og tæt rådgiver for PA-præsident Mahmoud Abbas, sagde mandag til The New York Times, at regeringen i Ramallah ikke vil fortsætte med at levere civile tjenester hvis annekteringen går videre.

Al-Sheikh sagde at PA også har tilbageholdt de 105 millioner dollars, de hver måned sender til Gazastriben. Et stort beløb går til at betale lønninger til de ansatte i den offentlige sektor. Alle skridt antydede al-Sheikh var en del af deres strategi for at udøve pres på Israel og tvinge dem til at droppe annektering.

– Enten dropper de annekteringen og tingene går tilbage til hvordan de var eller også går de videre med annekteringen og de vil gå tilbage til at være besættelsesmagt på hele Vestbredden. Jeg accepterer ikke min rolle som tjenesteudbyder. Jeg er ikke en kommune eller en velgørenhedsorganisation, sagde al-Sheikh.

PA er allerede begyndt at begrænse sit samarbejde med Israel, inklusiv lettelse af tilladelser for palæstinensere til at modtage medicinsk behandling på israelske hospitaler eller til at komme ind i Israel af andre grunde, tilføjede al-Sheikh.

Læs MIFFs artikel om hvad nogle palæstinensere svarede da israelsk journalist spurgte til deres mening om Israels planer om annektering.

Læs MIFFs artikel – PA kan stå over for eksistensiel trussel hvis de stopper sikkerhedskoordinering med Israel.

I interview til israelske kanal 12 advarede den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat om følgerne ved håndhævelse af israelsk suverænitet over Judæa og Samaria:

-Hvis I annekterer blot en meter land, vil I blive ansvarlige for alt fra havet til floden. Hvis annekteringen gennemføres, vil PA ikke overleve og jeg taler ikke om at afvikle PA. Netanyahu ønsker PA ødelagt og at Hamas forbliver i Gazastriben.

Læs MIFFs artikel: Saeb Erekat bekræfter: – Abbas sagde nej til 100% af Vestbredden, et delt Jerusalem – og tilladelse til indrejse af 150.000 flygtninge til Israel.

Læs også MIFFs artikel om Saeb Erekat: Med dine penge fortæller han verden at Jesus var palæstinenser.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem