Hver gang spørgsmålet om hvad palæstinenserne mener bliver rejst, viser det sig at der er en kløft mellem hvad de mener og hvad deres ledere siger, skriver israelske kanal 13.
Den israelske journalist Tzvi Yeheskeli tog ud for at tale med palæstinenserne med skjult kamera. Flere palæstinensere udtrykte frygt for hvad der ville ske, hvis PA opdagede at de havde talt med en israelsk journalist. Det var kun i den palæstinensiske landsby Jèba, beliggende på Vestbredden, at nogle palæstinensiske beboere turde sige hvad de mener foran kameraet.
De seneste to årtier – under Arafat blev palæstinenserne tvunget til at mene det samme som ham. Under de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas ser billedet anderledes ud. Abbas siger èt men palæstinenserne mener noget andet og de er ikke bange for at sige det.
Da PA ville piske en stemning op i selvstyreområderne, søgte palæstinenserne arbejdstilladelse i Israel. Da USA flyttede ambassaden til Jerusalem lovede PA en bølge af vold, men palæstinenserne valgte at ikke at gå på gaden. I forbindelse med Israels planer om eventuel annektering har det vist sig at afstanden mellem hvad PA siger og palæstinenserne vil har nået nye højder.
En beboer fra landsbyen Jèba sagde: “Jeg er fra landsbyen Jèba. Jeg vil have at landsbyboerne er glade. I dag er de underlagt PA, og de vil have Netanyahu og ingen andre, de vil have et israelsk identitetskort.”
Erkendelsen af at der nu er mulighed for at få et andet liv har fået nogle palæstinensere til at sige det højt, som hidtil blev gemt i maven eller kun blev sagt inden for hjemmets fire vægge.
En anden beboer i de palæstinensiske områder sagde: “Det ville være en million gange bedre hvis Israel havde ansvaret for hele området. Vi er parate til at leve under Israels militære sko og ikke under Abu Mazens (Mahmoud Abbas) hoved. Israelerne har empati og er gode ved os. Hos palæstinenserne er enhver for sig selv – derfor har vi ikke en stat.”
En palæstinensisk politimand sagde: “I Israel lever man godt, her får PA penge fra USA, EU og Israel, men det palæstinensiske folk ser ikke en krone. PA stjæler alle pengene fra os.”
En palæstinensisk forretningsmand sagde: “Jeg vil ikke have en stat – jeg vil have penge, jeg vil arbejde. Penge er bedre end en stat. Det er hvad hele det palæstinensiske folk ønsker. PA har plyndret og ødelagt os. Da jeg skulle opereres på Hadassah Medical Center i Israel var det Peres Center i Israel som dækkede mine udgifter – ikke PA.”
Kløften mellem PA, dets ledere og palæstinenserne stiger og efter 25 år har palæstinenserne indset, at det palæstinensiske selvstyre ikke har forbedret deres liv. Drømmen om en stat ligger også stille.
Spørgsmålet er, hvad vi vil høre om en måned – vil det være PA-ledernes stemme eller stemmen fra gaden, hvor mange har en helt anden mening?
