Næsten 30 procent af indbyggerne i Israel har ikke adgang til et fungerende beskyttelsesrum tæt på deres hjem. Det inkluderer en kvart million mennesker som bor tæt på grænsen mod Gazastriben eller Libanon – områder som er meget udsat for raketangreb. Det viser en ny rapport fra den israelske rigsrevision.
Ifølge Israels statskontrollør Matanyahu Englman giver en femtedel af alle offentlige beskyttelsesrum – 2494 ud af 12.601 – ikke tilstrækkelig beskyttelse ved et angreb.
Manglerne anses som værende særligt bekymrende, siden Hizbollah, Hamas, Islamisk Jihad og andre terrorgrupper langs Israels grænser har flere hundredetusind raketter i deres arsenal – det er en af de største trusler Israel står overfor.
Israelske militære planlæggere frygter at der ved en fremtidig krig med flere fronter vil kunne regne over tusind raketter ned over Israel hver dag.
Manglen på beskyttelsesrum har været et tema som statskontrolløren har peget på i flere år.
Næsten 40 procent af israelerne – 3,5 millioner – har beskyttelsesrum (Mamad) i deres eget hjem, 27% har tilgang til fælles beskyttelsesrum i deres boligblok, 6% har tilgang til offentlige beskyttelsesrum i nærheden af deres hjem. Alligevel mangler næsten 2,6 millioner israelere tilgang til funktionelle beskyttelsesrum.
Delte og offentlige beskyttelsesrum i områder hvor raketangreb ikke sker helt så ofte, bruges ofte som lager af kommunale myndigheder og andre med tilgang, skriver avisen Times of Israel, som har omtalt rapporten.
Statskontrolløren påpeger at selv om myndighederne har vedtaget planer om at forbedre landets forsvar mod raketter, er mange af initiativerne ikke blevet gennemført. Siden 2015 er der brugt 400 mio. shekel på at udvikle et varslingssystem som kan give befolkningen tidligere varsler om forestående angreb. Læs MIFFs artikel om det her.
Statskontrollørens undersøgelse har også afdækket at israelske myndigheder mangler planer for evakuering af de lokalsamfund som står i størst fare for at blive angrebet ved en krig – det gælder også byen Sderot tæt på Gaza og Kiryat Shmona tæt på Libanon. Flere byer er tidligere blevet evakueret uden evakueringsplaner – især under Gaza-krigen i 2014, men statskontrolløren peger på at en omfattende plan vil gøre evakueringen hurtigere, mere tryg og mere effektiv.
Enkelte sikkerhedseksperter påpeger at Israel sætter sin lid til raketforsvaret Iron Dome og andre raketforsvarssystemer. I stedet for at opbygge fysiske forsvar sætter de deres lid til at Iron Dome hurtigt vil kunne neutralisere truslen. Læs MIFFs artikler om Iron Dome her og her.
Statskontrolløren advarer derimod om at myndighederne risikerer civile liv ved ikke at sørge for tilstrækkelig med beskyttelsesrum og andet fysisk forsvar mod raketter.
De seneste år er der blevet affyret over 2600 raketter mod Israel – læs MIFFs artikel om det her. Flere personer er dræbt og endnu flere er blevet såret på krop og sjæl og lider af PTSD – læs MIFFs artikel om hvordan organisationer hjælper israelere som bor tæt på Gaza og lider af PTSD her.
Nogle af de israelere som blev ramt ved raketangrebene havde ikke adgang til velfungerende beskyttelsesrum, mens andre havde ikke adgang til beskyttelsesrum tæt på deres hjem.
Læs MIFFs interview med Sderots borgmester: – Vores børn betaler prisen for Hamas’ raketangreb.
Læs MIFFs artikel om videoen af Reut Shpilmans skræmte børn som rørte hele Israel.