Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Her er ti gode grunde til at blive MIFF medlem

MIFF Danmark (Foto: Rika Greenberg)
MIFF har nu over 500 medlemmer i Danmark og mere end 11.000 medlemmer i Norge - læs hvorfor du bør blive medlem nu!

I 2020 har Med Israel for Fred (MIFF) passeret 500 medlemmer i Danmark og i Norge har MIFF passeret 11.000 medlemmer!

I februar 2020 havde MIFF 17538 besøgmiff.dk – det er en ny rekord og en øgning på 40 procent i forhold til februar 2019. Takket være jeres støtte – MIFFs medlemmer og Israel-venner.

Der er mange gode grunde til, at du også bør blive medlem af MIFF, her er ti af dem:

1.MIFF har et godt og vigtigt formål
“Gennem saglig og alsidig information om Israel, det jødiske folk og Mellemøsten ønsker MIFF at skabe en dybere og større sympati for Israel og det jødiske folk.”

Det har været MIFFs hovedformål siden starten i 1978.

I stedet for forståelse og sympati bliver Israel og det jødiske folk ofte mødt af mange misforståelser, manglende viden og had i Danmark. MIFFs vigtigste strategi er at formidle israelernes synspunkter ind i den danske debat om Mellemøsten.

Den danske mediedækning af Israel og konflikten med naboerne er både meget kritisabel og mangelfuld. Derfor foretager MIFF regelmæssige faktatjek af eksempelvis artikler, politiske parti-programmer, politiske aktiviteter og andet.

-På www.miff.dk under menupunktet Din side kan du finde nyttige informationer og ressourcer, hvis du vil tale Israels sag.

-På www.miff.no/123 kan du læse en kort version af nogle af hovedargumenterne på norsk.

2.MIFF støtter det jødiske folks ret til et nationalt hjemland i Israel
Den moderne stat Israel er kommet for at blive, men desværre har mange af Israels naboer og stærke kræfter i Danmark ikke accepteret staten. I Norge foretog MIFF i sommeren 2019 en landsdækkende undersøgelse af nordmændenes holdning til Israel. Undersøgelsen har vist, at en stor del af det norske folk er meget negativ eller noget negativ i forhold til Israel som en jødisk stat. Selvom MIFF endnu ikke har foretaget en lignende undersøgelse i Danmark – tyder alt på at situationen er den samme i Danmark.

Sidste år publicerede EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) en undersøgelse om jøders erfaringer og opfattelser af antisemitisme i Europa (Du kan læse hele undersøgelsen her).

Sådan skrev Det Jødiske Samfund i Danmark blandt andet om undersøgelsen i forhold til de danske jøder:

Den 10. december 2o18 udgav EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) en undersøgelse af europæiske jøders erfaringer og opfattelser af antisemitisme i Europa,


MIFF tager afstand fra organisationer, der ikke vil anerkende staten Israel, og vi mener, at konflikten mellem Israel og dets naboer bør løses ved direkte forhandlinger mellem parterne. MIFF støtter en løsning på flygtningeproblemerne, der ikke udgør en trussel for Israels eksistens som en jødisk stat. Langt de fleste danskere er uvidende eller forkert informeret om jødiske og palæstinensiske flygtninge.

Efter hundreder af år som mindretal i Europa og arabiske lande behandles jøder stadig som udlændinge. Det siger alt om behovet for en jødisk stat. MIFFs medlemmer er stolte over at kunne støtte en stat, som på mange måder også har givet dens arabiske befolkning store fordele.

-På hjemmesiden https://miff.dk/hvorfor/ kan du læse en række argumenter for hvorfor MIFFs medlemmer støtter Israel.

3. MIFF har påtaget sig jobbet som Israels forsvarsadvokat
Alle, der følger de danske medier, ved, at Israel konstant udsættes for intens kritik, beskyldningerne kan være ret vanvittige. Et ekstremt eksempel på indoktrinering, er en børnefilm vist i Norge, Sverige og Danmark for få måneder siden. I filmen kaldes terrorangreb mod Israel “magiske” og der stilles i filmen krav om at palæstinensiske flygtninge i Libanon kan flytte retur til Israel. I Norge fik filmen flere millioner kroner i støtte – ganske enkelt absurd!

Hvis ingen er interesseret i at præsentere Israels bedste svar, vil ingen være i stand til at udtale sig om kritikken er retfærdig eller uretfærdig. Under retssager har alle tiltalte krav på en forsvarer. Israel har også krav på en forsvarer, og MIFF har påtaget sig jobbet. Uden vores medlemmer kan vi ikke forsvarer Israel!

4. MIFF samler alle Israels venner i Norge og Danmark
MIFF er en medlemsorganisation med omkring 11.000 medlemmer i Norge og tæt på 500 medlemmer i Danmark samt et par dusin medlemmer på Island. MIFFs Israel venner har forskellige overbevisninger og livssyn og de deltager på lige fod i organisationen. MIFF er partipolitisk uafhængig. Alle personer, der støtter vores formål og grundlag, kan være medlemmer.

MIFF leverer nyttige lokale og online netværk og mødesteder for vores medlemmer. I Norge inviterer 31 lokale foreninger jævnligt til foredrag og sociale sammenkomster. Mange mødes også dagligt på MIFFs hjemmeside miff.dk og MIFFs Facebook-side.

5. MIFF giver Israels venner viden
Som medlem af MIFF i Danmark kan du vælge at modtage den norsksprogede informationsavis Mellemøsten i fokus seks gange om året. Alle udgivelser fra 1975 er gratis tilgængelige i onlinearkivet. Vi drømmer om at gøre noget lignende i Danmark, men det kræver, at vi får mange flere medlemmer, der også støtter os med gaver så vi kan sprede sandheden om Israel.

På Miff.no finder du så vidt vi ved Europas største online ressource til viden om Israel. Her finder du også meget mere relevant nyhedsstof og baggrundsmateriale, end der nogensinde vil passe ind i avisen. Se eksempelvis nærmere på vores temaside med kategorier fra A til Å.

6. MIFF spreder information bredt
MIFFs oplysninger når ikke kun folk, der allerede støtter Israel. Vi bruger en masse af vores ressourcer på at nå det danske og det norske folk så vidt muligt. Udover vores hjemmeside og facebook-side, udsender vi ugentlige radiokommentarer på norsk og er aktive på Twitter og YouTube.

Fra april 2010 har MIFF distribueret et 24 siders særligt magasin med Israels bedste argumenter til alle husstande i 18 amter i Norge. Når ressourcerne tillader det, fortsætter denne distribution.

MIFF bruger også betydelige ressourcer på online marketing (Facebook og Google) og reklamekampagner i aviser.

7. MIFF drives økonomisk effektivt
MIFF har kun fire fuldtidsansatte i Norge og en fuldtidsansat i Danmark og har ingen udgifter til kontorlokaler. Alt arbejde i bestyrelsen og lokalt udføres frivilligt. MIFF kan derfor bruge betingede indtægter og gaver (som udgør ca. 90 procent af vores indtægter) til effektivt at sprede information om Israel.

8. MIFF deltager aktivt i debatten
MIFF deltager aktivt i den norske og den danske debat om Mellemøsten. Vi har regelmæssig kontakt med politikere og journalister og vi holder altid foredrag, stiller op til debatter og samtaler når det ønskes. På miff.no og miff.dk har vi vores egen temaside til kritik og analyse af norsk og dansk mediedækning.

9. MIFF arbejder for øget salg af israelske varer i Norge
Fra 2002 til 2017 drev MIFF Norges største Israel-relaterede online butik. På torget.miff.no havde MIFF hundreder af produkter produceret i Israel samt Norges største samling af bøger og film relateret til Mellemøsten. Onlinebutikken er lukket nu, men vi fortsætter med at fremme handel mellem Norge, Danmark og Israel samt bekæmpe alle boykot-tiltag mod Israel.

10. MIFF har målrettet ungdomsarbejde
MIFF arrangerer et årligt ungdomsseminar og en årlig ungdomstur til Israel. Her giver vi en ny generation af dygtige og entusiastiske Israel-venner de bedste argumenter, de kan sprede i deres politiske ungdomsparti, på de sociale medier og andre arenaer.

Du vil finde snesevis af andre gode grunde til at blive medlem af MIFF i vores seneste årsrapport fra juni 2019.



Intet af dette ville være muligt uden MIFFs medlemmer og gave-givere. Klik her for at blive medlem nu!


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem