Hvorfor du ikke kan tage antallet af “palæstinensiske flygtninge” alvorligt

Hvor mange palæstinensiske flygtninge findes der egentlig?

UNRWA har ikke løst eller reduceret problemet for palæstinensiske flygtninge. (Illustrationsfoto: John Isaac UN Photo, flickr.com)


Ifølge FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) er de 5,15 millioner “registrerede flygtninge” dækket af deres “beskyttelsesmandat.” Ifølge Palæstinakomitéen i Norge var der i 2010 på verdensplan allerede “cirka 7 millioner palæstinensiske flygtninge.“ I 2018 blev det anslået, at 7,2 millioner palæstinensere er flygtninge eller efterkommere,” skriver Odd Karsten Tveit i sin bog Gudfaren fra 2018.

Men tallene er kraftigt opblæst. Cirka 700.000 arabere, som nogle årtier senere begyndte at kalde sig for palæstinensere, blev flygtninge under den krig, som den arabiske side indledte mod den kommende jødiske stat Israel (1947-1949). Af dem er det kun nogle få titusinder, som var børn på det tidspunkt, der stadig lever.

Da MIFF mødte UNRWAs generalsekretær Pierre Krähenbühl i april måned, afleverede vi et notat, som viser, hvordan UNRWA på syv forskellige måder har blæst antallet af flygtninge op:

  1. UNRWA regner alle med, som boede i mandatområdet Palæstina, selvom de ikke havde boet der i mere end to år. En stor andel af de arabere, som befandt sig i området, var flyttet dertil blot få år tidligere og deres hjemlande var egentlig i Mellemøsten, på Balkan eller i Kaukasus. 
  2. Efter den almindelige definition er de, som UNRWA kalder registrerede flygtninge, slet ikke flygtninge.
  3. UNRWA lader flygtningestatusen gå i arv fra generation til generation. 
  4. Omtrent 90% af UNRWAs “flygtninge bosat i Jordan har også jordansk statsborgerskab men tælles alligevel med i UNRWAs statistik over flygtninge.”
  5. I 2018 fortalte UNRWA, at de havde registreret 449.957 flygtninge i deres arbejde med flygtninge i Libanon. Da de libanesiske myndigheder gennemførte en folketælling i 2017, fandt de 174.422. 
  6. UNRWA afviser andre løsninger end “tilbage til Israel”. Det gør de til trods for, at næsten ingen af UNRWAs “palæstinensiske flygtninge” nogensinde har været i Israel og selvom organisationen har mandat til at åbne for andre løsninger. 
  7. UNRWA regner palæstinensere, der har boet i Gaza eller på Vestbredden i mere end tre eller fire generationer, med som flygtninge. Det gør UNRWA, selvom de pågældende palæstinensere har været under palæstinensisk selvstyre siden 1996. 

Nogle vil argumentere for, at flere har fået flygtningestatus også fra Afghanistan, Bhutan, Burma, Nepal, Thailand, Tibet, Somalia og måske andre lande. Men så blander man to forskellige ting sammen, siger Jay Sekulow, i en artikel publiceret på hjemmesiden Foreign Policy. 

Flygtningekonventionen fra 1951 definerer en flygtning som en person, “der på baggrund af en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, medlemsskab af en social gruppe eller politisk mening, ikke er bosat i det land, hvor han har nationalitet og af samme grund er ude af stand til eller ikke ønsker at benytte sig af det pågældende lands beskyttelse.” 

Hvis en person opfylder ovennævnte kriterier, kan familien, der følger personen med en sådan status, være “medfølgende flygtninge (derivative refugees)”. De personer som følger med sammen med vedkommende har ikke selv krav på flygtningestatus – det får de kun, hvis de følger med sammen med den oprindelige flygtning. Når det gælder palæstinensiske flygtninge registreres alle “efterkommere af mandlige palæstinensiske flygtninge inklusiv adoptivbørn” som flygtninge. Det sker uafhængigt af, om de følger med sammen den oprindelige flygtning eller ej.

-Flygtninge fra andre lande får ikke status som flygtning i arv, påpeger Sekulow. Konventionen fra 1951 siger også, at en flygtning ikke længere er flygtning, når han eller hun har “antaget en ny nationalitet og nyder det pågældende lands beskyttelse.” Hvis de regler også gjaldt palæstinensiske flygtninge, ville man alene af den grund skulle barbere millioner af de tal, som UNRWA og Palæstinakomiteen (og mange andre) opererer med. Medregnet i Palæstinakomiteen og Odd Karsten Tveits tal kan du trygt stole på, at palæstinensere, der har boet i Danmark, Norge, Europa og andre lande og har haft statsborgerskab i de pågældende lande i årevis, fortsat regnes som flygtninge.

-FNs Flygtningehøjkommisær har ordnet genbosættelse for millioner af flygtninge, siden organisationen blev oprettet. UNRWA har ikke formået at løse opgaven eller reducere antallet af flygtninge med en eneste. I stedet er antallet af flygtninge øget eksponentielt, hvis vi anvender UNRWAs egne tal samtidig med, at UNRWA er blevet en af FNs største organisationer med 30.000 ansatte og et budget på 1,2 millarder dollars, skriver Sekulow.

-UNRWA er den eneste flygtningeorganisation i verden, hvis hensigt det ikke er at genbosætte flygtninge og hjælpe dem videre i livet. UNRWA bruger flere ressourcer på at gøre mindre (end Flygtningehøjkommisæren) samtidig med, at de viderefører et problem, som de blev oprettet til at løse, tilføjer han. 

Sekulow er blandt dem, som har fået Trump-administrationen til at standse alle pengeoverførsler til UNRWA. 

Det er ikke kun arbejdet og målsætningerne, det er galt med i UNRWA. I juli blev det offentligt kendt, at topledere i UNRWA er under efterforskning for upassende opførsel, mismanagement og magtmisbrug. 


Så længe UNRWA fortsætter med sin nuværende agenda, burde al dansk og norsk bistand afbrydes. Her er fem grunde til, hvorfor det bør ske:

-I Norge vil regeringen have kortest muligt ophold for flygtninge i modtagelsesfaciliteter og flest mulige ud i arbejde (i Danmark har diskussionen stået på i flere år og skiftende regeringer har ført en skiftende politik på området). I Mellemøsten er den norske og den danske regering med til at opretholde et stærkt voksende pjalteproletariat – millioner af mennesker der lever på andres almisser. MIFF forventer, at regeringen lægger økonomisk pres på UNRWA således, at de omorganiserer deres arbejde, så de bidrager til en løsning af konflikten og en løsning for efterkommere af palæstinensiske flygtninge. Antisemitisme og Israel-had må desuden fjernes fra UNRWAs skoler.