Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Enhedslistens ledelse om Christian Juhls PFLP-møder på Christiansborg: – Intet problem at han er med til at tegne vores Palæstina-politik

Christian Juhl er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. (Foto: Folketinget)
Christian Juhl står i spidsen for Enhedslistens Palæstina-udvalg, holder foredrag og taler ved demonstrationer.

Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børnkvinderhandicappedeældre, syge og mænd. Over 1200 blev myrdet, flere tusinde blev såret, utallige blev massevoldtaget, mindst 250 blev kidnappet til Gaza og Israel blev efterladt i chok og sorg.

Siden massakren er det kommet frem at Hamas havde planlagt massakren i ti år og udført den i samarbejde med flere terrorgrupper, inkl. terrorgruppen DFLP som Enhedslisten igennem flere år havde samarbejdet med og sørget for fik danske skattekroner.

I løbet af de seneste dage, har MIFF bragt B.T.’s afsløringer af, at Christian Juhl der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, har holdt flere møder med højtstående folk fra terrorgruppen PFLP på Christiansborg – PFLP har mange liv på samvittigheden og står blandt andet på EU’s terrorliste.

Enhedslistens ledelse kan ikke se problemet, ifølge B.T. ser partiets ledelse ikke noget problem i, at Juhl trods sine møder med PFLP-terrorister på Christiansborg, i dag er med til at stå for partiets Palæstinapolitik og står for partiets linjen udadtil, skriver B.T.

Det skal tilføjes, at Juhl, der stoppede som folketingsmedlem i 2022, fortsat er et aktivt medlem af Enhedslisten.

Ifølge B.T. står der på Enhedslistens hjemmeside, at Juhl står i spidsen for partiets Palæstina-udvalg.

Dvs. at Juhl er Palæstina-udvalgets frontfigur og er aktiv i den henseende – eksempelvis med debatindlæg, der publiceres i DK-medier som Arbejderen (udgivet af Kommunistisk Parti). Juhl holder også oplæg i Enhedslistens lokalafdelinger og holder taler ved Palæstina-demonstrationer.

B.T. understreger, at Juhl også er med til at fremme debatten om og udvikling af partiets Palæstina-politik.

Tidligere på året var han med til at arrangere en konference på Christiansborg, hvor det blandt andet blev diskuteret, om terrorgruppen Hamas er en terrorgruppe eller ej.

B.T. har spurgt Pelle Dragsted, der er partiets politiske leder: – Kan Christian Juhl fortsat stå i front for Palæstina-udvalget efter afsløringen af hans terrorforbindelser? Hertil svarede Rasmus Holme, der er partiets forretningsudvalg ansvarlige: – Selvfølgelig kan Christian Juhl fungere som aktivt medlem og kontaktperson for udvalg i Enhedslisten.

B.T. spurgte: – Har Enhedslisten understreget overfor Juhl, at han ikke som del af Palæstina-udvalget skal mødes med medlemmer af PFLP? Rasmus Holme svarede: – Jeg er sikker på, at Christian ikke har nogen intention om at mødes med medlemmer af PFLP, så det tænker jeg ikke er nødvendigt.

Det skal tilføjes at Juhl har ændret forklaringer i forbindelse med afsløringerne af hans PFLP-møder:

Først skrev han til B.T, at han ofte »mødtes med mange mennesker, som jeg er dybt uenige med«, og at »møderne, som I omtaler, omhandlede palæstinensiske fangers forhold og brud på deres menneskerettigheder.«

I sin nye forklaring, skrev han til B.T, at han ikke vidste, at han holdt møder med PFLP-folk på Christiansborg: – Jeg har ikke haft nogen viden om, at dem jeg mødtes med, skulle være medlemmer af PFLP. Jeg har i Folketinget ikke haft samarbejde med PFLP eller haft til hensigt at mødes med PFLP. Det er beklageligt, hvis mine møder har givet anledning til at så tvivl om det.

PET’s tidligere chef har udtalt, at han ville have grebet ind og tilføjer: – Så havde man gjort det, som er ganske normalt, at man havde taget en præventiv samtale med vedkommende og sagt, at den her mand, som du får besøg af, er mistænkt for at være medlem af en terrororganisation. Men vi kan selvfølgelig ikke båndlægge nogen eller tage deres frihedsrettigheder fra dem. Så det må være folks sunde fornuft, man appellerer til. Derefter vil det være op til den pågældende at vurdere, om han vil fortsætte med mødet eller ej.

Magnus Ranstorp, der er svensk terrorforsker, udtaler: – PFLP er kategoriseret som en terrororganisation af EU, og derfor er det dybt bekymrende, at Christian Juhl gav nogen fra organisationen adgang til det danske parlament. Folketinget er ikke et sted, man mødes med personer, der er medlem af en terrororganisation. Punktum. Det er utilgiveligt.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem