Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Første offer bryder tavsheden om voldtægt af mænd under massakren mod Israel

På billedet ses en israelsk soldat gennemsøge festivalområdet, hvor over 350 festivaldeltagere blev myrdet af terrorister under massakren mod Israel. (Foto: Flash90)
Der har længe været rygter om at også mænd og drenge blev voldtaget og udsat for seksuel vold under 7. oktober-massakren.

Siden 7. oktober-massakren mod Israel har flere overlevende fortalt, hvordan terroristerne begik massevoldtægter og udsatte deres ofre for brutal seksuel vold. Flere fangede terrorister har også fortalt, hvordan de massevoldtog og efterfølgende myrdede deres ofre.

I takt med flere ofre står frem, fortsætter omfanget af massevoldtægter, nekrofili og bestialsk seksuel vold, med at blive afdækket. 

Første mandligt offer bryder tavsheden om voldtægt, under massakren stormede flere tusinde terrorister fra Hamas-kontrolleret Gaza ind i Israel og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. Supernova-festivalen for fred i Syd-Israel. Kun de færreste overlevede at blive voldtaget og de har det svært med at stå frem. Der har længe været rygter om, at terroristerne også voldtog børn, ældre, mænd og drenge. Nu står en meget modig mand frem for at fortælle sin historie om, hvordan han overlevede.

Times of Israel skriver at han ikke ønsker at stå frem med navn, men hans historie er vigtig – især i en tid, hvor verden i stigende grad har vendt Israel ryggen.

Han deltog i Supernova tæt på Kibbutz Re’im, da terroristerne slog til. Han forsøgte at flygte fra terroristerne, men blev fanget af Hamas’ elite enhed. Han fortæller: – De tvang mig ned på jorden, mens jeg forsøgte at kæmpe imod. De tog tøjet af mig, grinte af mig, ydmygede mig og spyttede på mig. De udsatte mig for seksuelle overgreb og voldtog mig.

Han fortsætter: – Terroristerne stod omkring mig og grinede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre – skulle jeg gøre modstand eller lade dem gøre som de ville med mig? Det var rigtig svært og forfærdeligt at blive voldtaget. På et tidspunkt kom der flere til stedet, og der blev ringet efter flere. Til sidst stoppede de. Jeg kan ikke beskrive, hvor hårdt det var. Min krop var så svag, mit blod betød ingenting for dem. Terroristerne var meget påvirkede af stoffer, de festede og grinte, mens de holdt deres våben og knive. Det var surrealistisk og meget hårdt for mig – jeg har det rigtig svært.

Med hjælp fra israelske sikkerhedsstyrker, formåede han på et tidspunkt at flygte fra stedet

Han fortsætter: – Jeg bliver aldrig den samme person igen og alt er forandret. Til at starte med lukkede jeg mig inde i mig selv og jeg er blevet besat af renlighed. Jeg går i bad hele tiden for at vaske dem og det, som de gjorde mod mig af.

Hans historie er blevet overdraget til israelsk politis særlige enhed for efterforskning af de seksuelle forbrydelser begået under massakren.

Medicinske rapporter som bevis, i lyset af at der fortsat spredes konspirationsteorier om at massakre-ofrene lyver om voldtægterne, har han valgt at tage en polygraph test og dele de medicinske udtalelser som beviser, hvad han blev udsat for. Hans historie indgår også i en større retssag anlagt af mere end 100 Supernova-overlevende mod Israel med krav om at få 137 millioner dollars (omkring 942 mio. kr.) i statsstøtte. Einat Ginzburg, en af ​​de advokater som repræsenterer massakre-ofrene fortæller: – Mange af dem kan hverken vende tilbage til livet eller deres arbejde. Deres liv er ødelagt efter det, som de blev udsat for.

Israelsk politi har både indsamlet vidnesbyrd fra flere overlevende, fysiske beviser og tilståelser fra flere af de fangede terrorister som voldtog og myrdede deres ofre.

Primo 2024 slog FN’s særlige udsending i sin rapport fast: – Israelere blev voldtaget og udsat for seksuel tortur under 7. oktober-massakren.

Massakren kostede over 1.200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og omkring 250, blev kidnappet til Gaza. Flere gidsler er også blevet udsat for voldtægt og seksuel vold. Siden massakren har Israels forsvarshær (IDF) fundet flere myrdede gidsler i Gaza. I skrivende stund menes der at være 115 gidsler tilbage – det vides ikke, hvor mange af dem er i live efter mere end 290 dages fangenskab under umenneskelige forhold.

Tidligere på året blev dokumentaren Screams Before Silence udgivet for at give en stemme til alle dem, der ikke længere selv kan tale. Se dokumentaren her

Amit kæmpede mod terroristerne, der kidnappede hende til Gaza, hun tabte kampen, men var blandt de heldige som blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb. Amit var den første, der stod offentligt frem over for verden for at fortælle om de seksuelle overgreb, hun var blevet udsat for i Gaza

Amit har valgt at dele alt det som gør ondt for at give israelske kvinder og piger en stemme. (Foto: Privat)

Agam blev udsat for seksuelle overgreb i Gaza, hun blev kidnappet af terrorister sammen med sin mor og to yngre brødre, efter hendes far og storesøster var blevet myrdet af terrorister i deres hjem i kibbutz Kfar Aza. Agam var også blandt de heldige, der blev frigivet, Siden har hun fortalt om seksuelle overgreb og frygten for at blive voldtaget: – Halvdelen af de kidnappede piger og unge kvinder som jeg talte med, fortalte at de var blevet udsat for seksuelle og fysiske overgreb. De er stadig kidnappet.

Frygten for at skulle føde et barn efter voldtægt, prof. Itai Pessach har behandlet flere frigivne gidsler på Sheba Medical Center, han frygter at flere kvindelige gidsler i Gaza er blevet gravide af deres voldtægtsmænd og vil blive tvunget til at føde børnene.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem