Yoav Limor: – Iransk gengældelse er kun et spørgsmål om tid

– Spørgsmålet er hvor, hvordan og hvornår Iran angriber Israel, skriver Yoav Limor.

Talsmand for det iranske udenrigsministerium Seyed Abbas Mousavi har advaret om voldsom iransk reaktion på eksplosion ved atomanlæg i Natanz. (Foto: @Allio_De_Corato)

Iran har de seneste år stået over for de største udfordringer landet længe har oplevet, skriver journalist og sikkerhedsanalytiker Yoav Limor i avisen Israel Hayom.

Iran oplever mystiske eksplosioner i deres militære baser og atomanlæg samt bombning af deres interesser i Syrien. Irans autoreaktionen er naturligvis at beskylde Israel for at stå bag angrebene, fordi de vil forhindre den islamiske republik i at øge sit greb om Mellemøsten og få atomvåben. Læs MIFFs artikler om Iran her.

Ifølge Limor viser en nærmere undersøgelse af realiteterne imidlertid at Israel – hvis de skulle indrømme at stå bag nogle af angrebene, kun kan tage en del af æren.

Selvom det ikke er grebet ud af luften at Israel kunne stå bag eksplosionen i det avancerede centrifugeanlæg i Natanz, som Iran efterfølgende har indrømmet forårsagede “betydelig skade” på anlægget, der betragtes som nøglen til landet atomprogram, lader det alligevel til at andre kan have været involveret i andre “uheld” i landet, skriver Limor.

Israel har altid gjort det klart at de ikke målretter deres angreb mod den civile infrastruktur. Israel er kun gået efter civilin frastruktur ved gengældelsesangreb efter de selv er blevet udsat for lignende angreb.

Israel beskyldes også automatisk for at stå bag angrebene i Syrien. Til trods for Israel åbent har gjort det klart at de har og vil målrette deres angreb mod iranske interesser, er den reelle mulighed for at ramme Iran i Syrien meget mindre end rapporter fra udenlandske- og sociale medier vil have dig til at tro, ifølge Limor.

Det seneste angreb i Syrien som Israel også beskyldes for at stå bag skete i mandags. Luftangrebet ramte blandt andet et våbendepot syd for Damaskus. Ifølge Limor indikerer det at Iran igen prøver at levere avancerede våben til Hizbollah i Libanon via direkte flyvninger til Syrien. Læs MIFFs artikel om angrebet her.

Ifølge Limor viser det også at Teheran er fast besluttet på at fortsætte med sin plan om at etablere sig militært i Mellemøsten – til trods for den alvorlige Corona- og økonomiske krise som landet står midt i.

Ifølge Limor har dem som regnede med at bombning af iranske interesser i Syrien, ville få den islamiske republik til at ændre kurs taget fejl.

Limor mener desuden at det seneste luftangreb i Syrien viser at Israel har relativ frit spillerum til at gennemføre luftangreb i Syrien. De andre aktører i regionen tager sig ikke af Israels målrettede angreb mod iranske interesser, så længe det ikke truer dem.

Syrien er optaget af den økonomiske krise og Rusland er optaget af Corona-krisen, hverken Damaskus eller Moskva bekymrer sig om at Israel og Iran går i sammenstød med hinanden – så længe sammenstødene holdes under kontrol.

Limor mener at Israel bør holde øje med spændingerne som ulmer under overfladen ved den nordlige grænse. Taget Irans kontrol over Hizbollah i Libanon og det syriske regime i Syrien i betragtning, har Teheran magten til at sætte hele regionen i brand i løbet af ingen tid.

Når det kommer til hvor meget Israel kan “slippe afsted med”, mener Limor ikke det er et spørgsmål “om” der vil komme en iransk reaktion men derimod “hvor, hvordan og hvornår”. Læs MIFFs artikel om Irans forsøg på at forgifte Israels drikkevand her. Læs også om Mossad som har afværget flere iranske angreb mod israelske ambassader i verden.

Iran har flere muligheder for at angribe Israel. De kan eksempelvis gå efter israelske eller jødiske interesser i udlandet, de kan bruge deres baser i Irak til at angribe Israel med droner eller missiler, de kan bruge Hizbollah til at angribe israelske samfund i den nordlige del af landet, de kan også bruge deres krigere i Syrien til at starte et angreb mod Israel – eksempelvis med droner, missiler eller et fysisk angreb mod israelske tropper, der beskytter grænsen. Limor mener den sidste mulighed er den mest sandsynlige og derfor har Israel ikke råd til at svigte landets nordlige område.