Ifølge rapporter om det seneste luftangreb i Syrien er flere Hizbollah- og andre terrororganisationer tilknyttet Iran blevet bombet.
Ifølge officielle kilder fandt angrebet sted over Golanhøjderne. Kort tid herefter kom anden bølge af angreb mod flere Damaskus forstæder og Daraa-distriktet. Assads hær formåede at opfange nogle af missilerne med luftforsvarssystemer over Damaskus, skriver det israelske nyhedsmedie N12 (Kanal 12).
Terrororganisationen Hizbollah har efterfølgende haft meget travlt med at true Israel på de sociale medier efter en af deres krigere angiveligt blev dræbt under angrebet, det skriver avisen Jerusalem Post.
På Twitter har Hizbollah eksempelvis postet nedenstående billede af terrorister på vej mod Klippemoskeen i Jerusalem. Det er en meget brugt Hizbollah-propagandastrategi om den “nærtstående befrielse” af Jerusalem.
I et videoklip med en klar trussel mod Israel ses Hizbollah-krigere med våben, der træder på det israelske flag mens de gør sig klar til kamp, skriver det israelske nyhedsmedie N12 – hvor du også kan se videoklippet.
Ali Kamel Mohsen er en ud af flere Hizbollah-krigere dræbt i Syrien det seneste år. Sidste efterår gennemførte Israel luftangreb mod et ”dræber-drone” hold hvor to Hizbollah-krigere blev dræbt. Andre Hizbollah-krigere er blevet dræbt i kampe sammen med den syriske hær.
Hizbollah har også beskyldt Israel for tidligere luftangreb i Syrien. I april blev en Hizbollah-kriger dræbt ved et luftangreb tæt på den libanesiske grænse. Som gengældelse skar Hizbollah huller i grænsehegnet mellem Israel og Libanon.
Ifølge det israelske nyhedsmedie N12 har Hizbollahs seneste trusler om hævn mod Israel øget spændingerne ved Israels nordlige grænse.
For nylig har over 230 europæiske og amerikanske lovgivere underskrevet opfordring om EU-forbud af Hizbollah – læs MIFFs artikel om det her.