Forsøgte at forgifte israelsk drikkevand

Nye og opsigtsvækkende detaljer om cyberangrebet mod israelsk vandforsyning.

Et cyberangreb mod den israelske vandforsyning forsøgte at snyde systemet til at tilsætte mere klor i drikkevandet. (Foto: Mekorot)



Før du læser videre, vil vi gerne takke dig som er medlem af MIFF og gør det muligt for os at drive denne hjemmeside. Hvis du ikke er medlem endnu, vil vi gerne invitere dig til at betale kontingent for 2021 nu. Så giver vi dig resten af ​​år 2020 gratis.

I slutningen af april stod Iran angiveligt bag et cyberangreb mod den israelske vandforsyning. Nu kommer den amerikanske avis Financial Times med nye og opsiktsvækkende detaljer om angrebet.

Avisen skriver at medarbejderne ved en vandpumpestation i det centrale Israel opdagede en fejlmelding i datasystemet. Nogle af pumperne slog sig selv fra og til uden de havde fået besked på det. Hvorfor skete det?

Det viste sig at programmet som styrer pumperne var infiltreret af iranske hackere. De formåede at lægge en kode i de amerikanske servere som styrer pumperne, før udstyret var havnet på det kommercielle marked.

Hvad var formålet med at få pumperne til at slå sig selv til og fra? Ifølge vestlige efterretningskilder var formålet med cyberangrebet at få maskinerne til at øge mængden af klor i det behandlede vand som føres ud i vandhannerne i israelske hjem.

En israelsk kilde siger til den amerikanske avis at det iranske cyberangreb åbnede døren til et «uforudsigeligt risikoscenario». Israel mener at sådanne angreb mod civil infrastruktur er at krydse en rød linje. Iran afviser overfor den amerikanske avis at de skulle stå bag angrebet.

Hvis ikke cyberangrebet var blevet opdaget kunne den øgede mængde klor havde ført til at sikkerhestsystemet var blevet lukket ned af pumperne, som kunne have ført til at tusindvis af israelske civile og bønder havde stået uden vand midt i en hedebølge. I værste fald kunne hundredvis være blevet syge af vandet.

Cyberangrebet var mere sofistikeret end Israel først troede, siger en israelsk kilde til avisen. Angrebet var angiveligt tæt på at lykkedes med at lukke pumperne. Israel er nu forberedt på at der kan komme nye cyberangreb.

– Cybervinteren kommer og den kommer hurtigere end jeg havde forventet. Det er kun begyndelsen. Det her vil blive husket som vendepunktet i historien om moderne cyberkrig, siger Yigal Unna, chef for cyberdirektoratet i Israel.

Nogle uger efter cyberangrebet mod den israelske vandforsyning fandt sted, blev den travle iranske havn Shahid Rajaee udsat for et sofistikeret cyberangreb, som førte til stor kaos. Avisen Washington Post skrev at Israel stod bag angrebet.

Computerne som regulerer flytning af fartøjer, lastbiler og varer brød sammen på samme tid. Det førte til enormt lange køer ind til havnen både på land og til vands. Satelitebilleder af havnen flere dage senere viste at der fortsat var kilometer lange køer og skibe som ventede på at få losset deres vare af og på.

– Det var en meget lille, en meget lille påmindelse. Det var som et bank på døren. Det var en venlig lille påmindelse til dem om at: Vi ved hvor I bor, siger en anonym israelsk kilde om cyberangrebet mod den iranske havn.

Læs også MIFFs artikel: Iran forbyder brug af ​​israelsk teknologi. Det vil sætte dem mindst 50 år tilbage.

Tidligere artikelFarhud-overlevende: -Jeg vil aldrig glemme skrigene
Næste artikelPalæstinensernes nej til forhandlinger med Israel og Trump er fejt og skæbnesvangert
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Gi en gave til MIFFs arbeid for Israel

Belastes neste mobilregning

Hjertelig takk for din støtte!

Belastes neste mobilregning

Gi gave til bankkonto 78770654539 dersom du ønsker skattefradrag

Avatar
Bjarte Bjellås ble journalist i MIFF fra 1. januar 2017. Etter journaliststudier jobbet han i Fædrelandsvennen og Vennesla Tidende.